Leder. De høje energipriser er kun symptomet på det virkelige problem: mangel på gas. Det vil splitte Europa og svække fronten mod Rusland. Der er ingen grund til at vente på kulden. Der er brug for store fælles beslutninger, og rationeringer bør allerede indføres nu.

Vinteren kommer

I Game of Thrones bruger de udtrykket »winter is coming«. I Westeros er årstiderne lidt anderledes, og efter en overraskende lang sommer på ti år afventes vinteren med frygt. Det gælder ikke kun vejrudsigten: Med det kolde mørke kommer alle de ubehageligheder, man har holdt ude. Hidtidige alliancer vil gå i opløsning, og magten smuldrer, ligesom den mur, man har opført mod ondskaben udefra. Det er ikke mærkeligt, hvis man i denne tid kommer i tanke om de dystre nordboeres mumlen om vinterens komme. Energipriserne eksploderer, Rusland har lukket for gassen, og europæerne kan imødese rationeringer, social uro og en kamp om energi, der vil true med at smadre sammenholdet.

DEN gennemsnitlige pris på elektricitet i Danmark er steget mange gange. Folk imødeser med skræk varmeregningen. Energipriserne driver inflationen op på et niveau, vi ikke har set i over 30 år, og som dag for dag udhuler købekraften. Der er tale om en historisk krise, og det er forunderligt, at det fylder så lidt i den politiske debat. I mødet mellem de tre statsministerkandidater i sidste weekend blev der nærmest ikke talt om det.

KOLDE tider venter europæerne, som må indstille sig på et chok: Man skal have levet i 1970erne for at have et fjernt minde om dyr eller mangelfuld energi, og den tid er omgærdet af romantiske billeder af bilfri søndage. Det er langt værre i dag, og vi kan konstatere, at liberaliseringen af energisektoren, der har åbnet markedet og sikret billigere strøm og varme, ikke hjælper. Markedet kan ikke løse den aktuelle krise. Det kan den grønne omstilling heller ikke; vedvarende energi kan slet ikke dække behovet fra den gas, der nu forsvinder. Det er kun godt at skrue op for udbygningen af vindenergi, men der kommer til at gå flere år, før det vil have effekt. Hvis man drømmer om, at situationen kan udnyttes til permanent at presse energiforbruget ned, har man intet lært af coronakrisen. Også her troede mange, at der ville komme et varigt fald i forbrug og vaner – det skete absolut ikke.

VINTER er det først om nogle måneder, men hele Europa diskuterer højlydt, hvordan man allerede nu kan skærme forbrugerne mod kulde og konkurs. I flere lande har man udbetalt direkte støtte til borgere, der har svært ved at betale for el og varme. EU-Kommissionen foreslår et prisloft på gaspriserne. Og i Danmark sænker man elafgiften.

RAMMER de ekstreme energipriser de svageste, og er alle disse tiltag derfor forståelige, risikerer de at gøre det hele værre. De vildtvoksende energipriser skyldes jo mangel på gas. Holdes priserne nede, vil det føre til mere forbrug, og der er behov for akut kontrol med energiforbruget. Lige nu fylder de europæiske lande energilagrene op for at ruste sig til kulden, men sandheden er, at Europa ikke har nok gas. Vores ledere reagerer for langsomt.

KRIGEN i Ukraine har kun haft få virkelige konsekvenser for europæerne, men de kommer nu. Nationalisering af energi: Energiproducerende lande som Norge og USA taler om at begrænse eksporten. Økonomisk krise: Sårbare lande presses i bund, de baltiske stater bruger for eksempel 20 procent af bruttonationalproduktet på energi. Social uro: I weekenden var 70.000 tjekker på gaden i protester mod energipriserne, og den slags protester vil sprede sig de kommende måneder. Politisk splittelse: Energikrisen presser allerede den fælles front mod Rusland.

EUROPA er dårligt rustet til krisen. Den danske regering lancerede torsdag forslag om at spare på energien for at sikre forsyningerne, men det er helt utilstrækkeligt. Energimarkederne hænger sammen, og det nytter ikke, at vi i Danmark skruer ned for forbruget, hvis de ikke gør det samme i Tyskland, hvor industri og husstande vil rammes benhårdt. Energikrisen hænger nøje sammen med krigen i Ukraine, og de europæiske lande må derfor reagere, som var der tale om en undtagelsestilstand. Der er brug for hårde fælles beslutninger om at rationere energi, og det er nødvendigt at komme i gang med det samme. Sker det ikke i fællesskab, vil de europæiske lande kæmpe om energien hver for sig og mod hinanden. Det vil få fatale konsekvenser internt i EU, og det vil underminere sammenholdet mod Rusland. Vinteren ikke bare kommer, den er her allerede, og det er vigtigt at handle hurtigst muligt. kras

Læs tidligere ledere fra Weekendavisen her.