Æt. For politikerne er det aldrig for sent at få en hård barndom. Helst på en gård.

Bondefangeri

Hvem er mest fra landet?

Det spørgsmål er tilsyneladende blevet et konkurrenceparameter for de politikere, der kæmper om stemmerne i det højt hyldede Produktionsdanmark. Inger Støjberg-land kunne man også kalde det, for det er hende, der p.t. sidder i den største mejetærsker, når det handler om at høste vælgere i især Nordjylland og Midt- og Vestjylland. Faktisk har hun en del tilfælles med Søren Gade, der for nylig genmeldte sig under Venstres faner. Det mener i hvert fald Søren Gade selv. Han brugte for nylig et opsigtsvækkende udtryk om lighederne mellem ham selv og stemmeslugeren Inger Støjberg:

»Vi kommer fra Jylland. Inger har været barn på en gård. Hendes bror er landmand. Min familie er også ud af landbrugsæt,« sagde han til Berlingske.

Æt er – ifølge Den Danske Ordbog – et gammeldags eller formelt ord for forfædre eller slægt eller nedstamning. Et mere nutidigt ord ville være familie, men ifølge Søren Gades eget cv på Folketingets hjemmeside var hans forældre ikke landmænd. Han er søn af en skibsfører og en sygeplejerske. Hans mor voksede op på en gård, men det gjorde han ikke selv, fortæller han til Weekendavisen.

»Jeg er vokset op i et parcelhus i Holstebro. Det var mit barndomshjem,« siger han.

– Hvorfor siger du så, at du er ud af landbrugsæt?

»Jeg kan love dig for, at jeg er ud af landbrugsæt. Hele min familie og mange af mine fætre og kusiner har gårde. Alle mine ferier som barn blev holdt på min mors søskendes gårde. Min fætter har en gård ved siden af mit sommerhus. Jeg har været regnskabschef i Cheminova for 1.200 landbrug. Det er jo ikke tilfældigt, og i Europa-Parlamentet har jeg at gøre med fiskeri. Jeg har altid beskæftiget mig med de primære erhverv,« siger Søren Gade, der også har været direktør i Landbrug & Fødevarer.

– Men hvorfor siger du, at du kommer ud af en landbrugsæt, hvis du er vokset op i et parcelhus?

»Kan du forestille dig, man har et tankesæt, fordi man er vokset op i en familie, hvor meget foregik på landet? Når der var familiefester, foregik det i forsamlingshuset, og man skulle melde sig til i Brugsen. Det er en landbrugstankegang, som jeg har, fordi jeg er vokset op med det. Jeg kunne ikke selv være landmand, for jeg er en klovn til det praktiske, men jeg er fascineret af den mentalitet. De står op, arbejder 14 timer i nogle perioder, og de er de facto fattigere, når de går i seng. Alligevel står de op og gør det samme igen dagen efter.«

»Jeg synes ikke, at Søren Gade skal skamme sig over at komme fra Holstebro og ikke fra landet.«

Ole Birk Olesen, folketingsmedlem for Liberal Alliance

Søren Papes barndom

Danske politikere har længe brugt udvalgte dele af deres barndom til at komme i sync med eftertragtede vælgersegmenter, og nu er jagten gået ind på de vælgere, der er selve den danske arbejdsmoral. Dem, der får hjulene til at dreje rundt, gør, hvad der skal til, og betragter København på skeptisk kikkertafstand. Til det formål: Jo hårdere en barndom man har haft, jo bedre.

Søren Pape Poulsen, De Konservatives formand, sparede eksempelvis heller ikke på penselstrøgene, da han i en annonce i blandt andet Skive Folkeblad for nylig erklærede: »Jeg voksede op på mine forældres gård.« I annoncen beskriver han nærmest sin barndom som et guldaldermaleri:

»Det var en tryg og god barndom, hvor der blev sat tæring efter næring. Hvor pengene ikke var store, men hvor der aldrig manglede noget, og der var masser af kærlighed. Fra jeg var helt lille, har jeg siddet bag rattet i traktoren. Fra jeg var 11-12 år, sad jeg der alene. Jeg har harvet og kørt med halmen i høsten. Og når høsten kom, så var det alt, vi havde vores tanker på. Så høstede vi i fællesskab, til duggen faldt. Min far kørte kornet til laden, og jeg skovlede hen til sneglen (et langt rør, som transporterer kornet op i siloen, red.) Min mor smurte de madpakker, vi spiste i marken, så ingen tørvejrstid blev spildt – ud over alt det andet, hun også stod for. Det var sådan, jeg trådte mine barnesko. Eller gummistøvler, som det var.«

Hans forældre havde 17 tønder land med både marker og svin uden for Bjerringbro i Midtjylland. Det har ikke været muligt at få et interview med Søren Pape Poulsen om, hvorvidt det beskrevne er repræsentativt for hans barndomsår, eller om han også havde tid til venner og fritidsaktiviteter.

En alt for god barndom

Socialdemokrater har igennem årene også rettet blikket nedad for at lede efter en barndom, der var tættere på bunden af samfundet end toppen. Et paradoks, når man tager i betragtning, at partiet netop har haft som mål at frigøre arbejderne fra deres sociale arv og hårde vilkår og løfte dem op i middelklassen, hvor der er mere bekvemt og flere uddannelser. Da Mette Frederiksen skiftede valgkreds til Aalborg inden det seneste folketingsvalg, tog hun TV 2 Nord med til sin barndommens gade i Aalborg:

»Grønlandskvarteret, da jeg var barn i 80erne, var et kvarter, hvor mange havde det svært. Der var arbejdsløshed og nogle ret tunge sociale problemer. Jeg blev socialdemokrat, fordi jeg syntes, det var uretfærdigt,« sagde Mette Frederiksen i 2018.

Hun var dog ikke vokset op foran det sociale boligbyggeri, hvor hun gav interviewet, men i en murermestervilla i en anden del af kvarteret. Peter Hummelgaard blev også beskyldt for at snobbe nedad, da han opfordrede arbejdsløse akademikere til at tage de job, de kan få:

»Jeg har selv siddet i kassen i Netto, og det gjorde mig mere erfaren,« sagde han til Berlingske i 2019.

Efterfølgende måtte Peter Hummelgaard, der er jurist fra Københavns Universitet, præcisere, at han dengang ikke var arbejdsløs akademiker, men gymnasieelev med et fritidsjob efter skole. Beskæftigelsesministeren forsømmer dog sjældent en chance for at fortælle, at han er »søn af en kuffertslæber«.

Også Frank Jensen holdt af at henvise til sin hårde barndom. Da han stillede op som formand for Socialdemokratiet i 2005, sagde han således: »Min far var mejerist, og familien levede af hans indkomst. Med fire sønner i familien var der relativt få midler, så vi måtte allesammen bidrage.« I forbifarten fik han ikke nævnt, at hans far også var borgmester, og han selv cand.oecon.

Helle Thorning-Schmidt havde også for vane at fortælle om sin opvækst i arbejderklasseforstaden Ishøj, men glemte at fortælle, at hendes far og mor var henholdsvis direktør og kontorchef, og hun selv cand.scient.pol. De har alle været levende eksempler på den sociale opstigning, deres parti har kæmpet for, men det er tilsyneladende ikke en succes, der skal fejres for højlydt, når man stiller op til valg.

Sådan forholdt det sig ikke med H.C. Hansen, der var socialdemokratisk statsminister i sidste del af 1950erne. Hans lillebror måtte sove på tre sammenstillede stole, indtil den kommende statsminister selv flyttede hjemmefra, og der blev plads i sengen. H.C. Hansen ville dog ikke vedkende sig, at hans familie var fattig. Han havde jo både fået mad og rent tøj, fortæller historikeren Søren Mørch i sin bog om 25 danske statsministre. Det ligner modsatrettede bevægelser; de nederste søger at lægge afstand til deres opvækst, mens de opstigende ikke kan få nok af at gøre opmærksom på den.

Ifølge Venstre-kandidat Søren Gade betyder den personlige baggrund meget, fordi den signalerer bestemte værdier.

»Når jeg siger landbrugsæt, er det, fordi det er en livsindstilling for mig. Den viljestyrke, der findes på landet, er fascinerende. Hvis alle havde samme stædighed og flid som fiskere og landmænd, ville Danmark se anderledes ud. Det har givet mig den forståelse, at intet kommer af sig selv, og det har givet mig en form for autenticitet, fordi folk ved, at jeg siger, hvad jeg mener.«

– Tror du ikke, at børn, der vokser op i København, opdrages til at gøre sig umage?

»Altså, når jeg skal læse i jeres avis, at Normstormerne bliver sluppet løs på de københavnske skoler ... Jeg kan love dig for, at hvis man slap dem løs herovre, ville der kun være privatskoler tilbage.«

Ole Birk Olesen, folketingsmedlem for Liberal Alliance, voksede op på en gård med 80 malkekøer uden for Aabenraa i Sønderjylland. Det er dog ikke noget, han praler med op til valget.

»Jeg synes ikke, at Søren Gade skal skamme sig over at komme fra Holstebro og ikke fra landet. Landbrugsæt er et skørt udtryk, som om man er indehaver af en gammel kvalitet, fra før verden gik af lave. Det er ren identitetspolitik, for han hævder jo, at når han kommer ud af en bestemt gruppe, har han større kvaliteter end folk fra andre grupper. At hans bedsteforældres erhverv giver ham en identitet, der gør ham mere værdifuld for det danske samfund.«

– Går du selv stille med din egen opvækst, fordi du stiller op i København?

»Nej, jeg lægger ikke skjul på, hvor jeg voksede op, men jeg praler heller ikke med det.«

– Men giver en barndom på landet ikke nogle særlige værdier?

»Jeg tror, det handler om at være selvstændig, og det gælder også for købmanden og revisoren. Der er en én til én-sammenhæng mellem, hvad man yder, og hvor meget man kan nyde, indsats og fortjeneste. Og så er mit indtryk, at folk på landet gennemsnitligt går mere op i at være autentiske. Det, du ser, er det, du får. I byen går folk gennemsnitligt mere op i deres facade, og den kan opretholdes, fordi folk ikke kender hinanden. På landet ved man, hvem hinanden er, så det er umuligt at opretholde en facade, der adskiller sig fra den, du er.«