Midt under Ukrainekrisen, der har sat det europæiske sammenhold på en hård prøve, kom den polske regering i sidste uge med et krav til Tyskland om at betale 1,3 billioner euro (9.800 milliarder kroner) i krigsskadeerstatning for de økonomiske konsekvenser af den tyske besættelse under Anden Verdenskrig.
Det er en kommission under det polske Jan Karski-Institut for Krigsskader, der efter fire års arbejde er kommet frem til det astronomiske tal. Langt størsteparten af kravet er kompensation for de arbejdsindtægter, de 5,2 millioner dræbte polakker (inklusive tre millioner polske jøder) kunne have haft i løbet af deres arbejdsliv, hvis de havde fået lov at leve. Dertil kommer kompensation for materielle tab såsom ødelæggelse af byer og landsbyer, virksomheder og infrastruktur samt for tabte skatteindtægter, omfattende ødelæggelse og tyveri af kunstgenstande etc.
»Den tyske besættelse var ekstremt kriminel, ufattelig grusom og forårsagede skader, der i mange tilfælde præger os i dag,« sagde Jaroslaw Kaczynski, formand for det nationalkonservative polske regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS) og Polens reelle magthaver, da han præsenterede det polske krav i sidste uge. Kaczynski lagde op til, at den tyske erstatning kan »betales over årtier på en måde, som er tålelig for den tyske økonomi«.
Den tyske reaktion var en klar afvisning. »Jeg kan – som alle mine forgængere – kun sige, at dette spørgsmål er afgjort én gang for alle i henhold til international lov,« sagde den tyske forbundskansler Olaf Scholz forleden i et interview med Frankfurter Allgemeine Zeitung.
Scholz henviser til, at Polen i 1953 gav afkald på ethvert krav om krigsskadeerstatning i en aftale med det daværende Østtyskland, mod at østtyskerne accepterede Polens overtagelse af tidligere tysk territorium. Samt at ingen polsk regering siden har rejst kravet, heller ikke efter kommunismens sammenbrud i 1989-90.
Det argument mener regeringen i Warszawa ikke holder. Da den polske regering gav afkald på krigsskadeerstatning, var landet i realiteten styret af en anden magt, Sovjetunionen, og Polen havde ikke fuld suverænitet, lyder argumentet.
Der er bred enighed blandt eksperter om, at det polske krav – de juridiske aspekter ufortalt – ikke har nogen realpolitisk gang på jorden. Tyskland ville aldrig nogensinde gå ind på et sådant krav – bare tænk på de præcedensskabende konsekvenser. Et lignende krav fra Grækenland i 2019 blev da også pure afvist af Berlin.
Men kravet er populært i den polske befolkning. 52 procent af polakkerne mener, ifølge en meningsmåling fra instituttet IBRiS, at det polske krav er berettiget, heriblandt 97 procent af regeringspartiet PiS’ tilhængere og 48 procent af oppositionens.
Krise i det polsk-tyske forhold
Og kravet rejses midt i den værste krise i det polsk-tyske forhold siden kommunismens fald. Regeringerne i Warszawa og Berlin er uenige om stort set alt:
– De er uenige om Ukrainekrigen, hvor polakkerne mener, at Berlin er nogle svagpissere, som alt for længe gjorde sig afhængige af russisk energi og nu holder igen med at levere Ukraine de våbensystemer og den ammunition, der er brug for i kampen mod den russiske aggression.
– Om den katastrofale forurening af grænsefloden Oder, hvor begge parter klager over hinandens manglende miljøkontrol og dårlig gensidig information og koordinering af indsatsen.
– Om retssikkerheden i Polen, hvor det efter den polske regerings opfattelse især er Tyskland, som står bag EU-Kommissionens krav om fundamentale ændringer af det polske retssystem som betingelse for udbetaling af milliarder af euro fra EUs genopretningsfond.
Polens nuværende regering »passer ikke ind i de tysk-russiske planer om at regere over Europa«, sagde Jaroslaw Kaczynski i sidste måned. Sidste år gjorde Kaczynski sig bemærket med advarslen om, at EU er ved at blive »det Fjerde Tyske Rige«.
Et polsk medlem af Europa-Parlamentet for regeringspartiet PiS, Zdzislaw Krasnodebski, erklærede i sidste uge, at Polen »står over for en større trussel mod sin suverænitet fra Vest (altså Berlin og Bruxelles, red.) end fra Øst (Rusland, red.)«
»PiS behøver skræmmebilleder. Slynglerne er Rusland, Tyskland og EU, som regel i den rækkefølge. Tilliden mellem vore lande befinder sig på det absolutte nulpunkt,« sagde den tidligere tyske ambassadør i Warszawa Arndt Freytag von Loringhoven ifølge The Economist, kort efter at han forlod sin post i juni.
Opposition som tysk redskab
Aleks Szczerbiak, professor i politik ved University of Sussex og kommentator i polske og internationale medier, siger til Weekendavisen, at det polske krav om krigsskadeerstatning reelt handler om to ting: »Moralsk at underminere fortællingen om, at tyskerne fuldt ud har gjort regnskabet op efter deres nazistiske fortid, og dermed delegitimere Tyskland som international aktør. Samt at få den polske opposition til at fremstå som redskab for fremmede magter, Tyskland og EU.«
»Helt indlysende kommer Tyskland ikke til at betale dette enorme beløb,« fortsætter Szczerbiak. »Men fra PiS' side handler det også om at skabe en moralsk fortælling, som kan bruges til at bringe den tyske regering i defensiven i andre spørgsmål, især kravet om, at Polen indretter sig efter EUs retsstandarder.«
For det er »absolut« den polske regerings opfattelse, at det er Berlin, der står bag EU-Kommissionens relativt hårde kurs i spørgsmålet om den polske retstilstand og den manglende udbetaling af de 35 milliarder euro (260 milliarder kroner), landet står til at modtage fra EUs genopretningsfond, mener Szczerbiak. Det tyske formål skulle være at få valgt en ny og mere samarbejdsvillig regering i Polen ved valget næste efterår.
»Selvfølgelig spiller polsk politik også ind her,« siger Szczerbiak. »En af PiS' største angrebsflanker mod oppositionen er, at den samarbejder med udenlandske magter i et forsøg på at underminere den polske regering og få PiS til at tabe næste valg. Alle er de imod PiS, fordi partiet står uden for den venstreliberale konsensus i Europa om moralske og kulturelle spørgsmål. Nu prøver PiS at presse oppositionen på et spørgsmål, krigsskadeerstatningerne, der har gehør blandt polakkerne. Hvis side er I på: Warszawas eller Berlins?«
