Energikrise. Hjælpeorganisationer advarer om en forestående »Hunger-Winter«, hvor ældre, der ikke har råd til at opvarme deres bolig, må søge tilflugt i byens varmestuer. Økonomer advarer om massearbejdsløshed, fordi virksomhederne må indstille produktionen på grund af energimangel. Men måske er dommedagsscenarierne trukket for hårdt op.

Tyskerne venter sig det værste

Det er den perfekte storm, der har ramt Tysklands energiforsyning: Først gennemførte håbefulde tyske politikere en såkaldt Energiewende, der gradvist skulle udfase kul- og atomkraftværkerne. Så startede Ruslands Putin en krig, som bremsede de tyske forbrugeres gasleverancer fra øst. Og nu har vejrguderne her i august skabt en hedebølge, der tørlægger deres største vandveje – især Rhinen med dens bifloder og kanaler – så de næsten ikke kan bruges til at sejle olie og kul til de kraftværker, der stadig er i drift.

I denne uge nåede vandstandene flere historiske lavpunkter. Blandt andet kunne Den Føderale Vandvejs- og Skibsfartsforvaltning måle en dybde på bare 1,4 meter i sejlrenden ved flodens travleste lodsstation, Kaub am Rhein, hvor sejladsen er mest udfordrende.

»Dette har ekstreme virkninger for vandvejen Rhinen,« siger Christian Lorenz til Süddeutsche Zeitung. Han er talsmand for logistikvirksomheden HGK i Köln, som driver cirka 350 pramme og skibe på Rhinen og dens bifloder. Det er fladbundede fartøjer, der sejler med mange slags råvarer, men især korn, kemikalier, mineraler, kul og olieprodukter som fyringsolie.

Christian Lorenz og andre eksperter fastslår nu, at hvis situationen ikke snart bedres, kan det forværre energikrisen i Tyskland yderligere. Den lave vandstand, som har stået på i ugevis, påvirker nemlig allerede driften på to tyske kulkraftværker. Og det sker som nævnt oven i en allerede spændt energisituation – efter Energiewende og Ukrainekrig – hvilket betyder, at transportproblemerne ved floderne vil drive energipriserne yderligere op i Tyskland.

Men en ting er, at flodskibene for tiden grundstøder på Rhinens sandbund, noget andet er, om den tyske økonomi også grundstøder? Her drejer frygten sig navnlig om, hvad der sker til vinter, hvor energiforbruget traditionelt stiger. Mange forventer, at Putin her vil true med at lukke for den sidste gas?

Så dommedagsscenarierne er for tiden mange. Der advares i medierne om, at den energikrævende industri går i sort og vil sende tusindvis ud i arbejdsløshed. Og hvor mange fattige tyskere kommer til at fryse? Flere organisationer, blandt andet en forening, der repræsenterer ældre medborgere, bruger skrækscenariet »Hunger-Winter« – sultevinter – en historisk reference til vinteren 1946-47, hvor Tyskland lå i ruiner efter krigen, og hvor en kold vinter skabte både hungers- og kuldedød.

En meningsmåling fra ZDF Politbarometer viser, at et pænt flertal af tyskerne mener, at regeringen gør for lidt for at aflaste tyskerne i forhold til inflationen og energikrisen.

Andre bruger udtryk, der også vidner om stor bekymring. »Energikollaps« er blevet gængs, mens landets største avis Bild taler om, at »Tyskland for tiden ruster sig til ryste-vinteren!«

Prischok i værdikæder

Prisudviklingen har gennem det seneste år allerede været historisk markant, og her er det i Tyskland især gasprisen, der tiltrækker opmærksomhed, da knap halvdelen af de tyske husstande opvarmes med gas. Ifølge energiportalen Check24.de begyndte forbrugerprisen for naturgas at stige meget kraftigt i anden halvdel af 2021, og den trend blev forstærket med selve krigsudbruddet i februar 2022. I juli var den gennemsnitlige regning for såkaldte »nye gaskunder« steget med 160 procent sammenlignet med året før.

Men også elprisen er steget betydeligt. Ifølge portalen Check24.de skal såkaldte »nye elkunder« betale 30 procent mere end for et år siden, og samlet set er de tyske energipriser steget med 35 procent. Det skal ses i relation til den samlede tyske inflation, der endnu kun er på 7,5 procent, blandt andet på grund af lavere udgifter til offentlig transport, hvor regeringen før den tyske ferieperiode gjorde det nærmest gratis at køre med busser og lokaltog hen over sommeren.

Men mandag bebudede den tyske regering så et upopulært politisk tiltag, der betyder, at forbrugernes energipriser får et ekstra nøk op. Tiltaget rammer især de mange tyske energiforbrugere, der ikke er »nye kunder«, men har indgået bindende langtidskontrakter med energileverandørerne og derfor har været skånet for de helt store prisstigninger. Deres fremtidige energiregning vil nu blive pålagt en energiafgift, der skal overføres til de mange gaslevandører, der p.t. taber penge på at sælge gas til såkaldte »gamle kunder«. Afgiften vil betyde en ekstraregning for en tysk gennemsnitsfamilie på 4.300 kroner om året.

I sidste uge udsendte Institut for Tysk Økonomi i Köln en prognose, der advarer om, at virksomheder og forbrugere skal forberede sig på endnu en prisforøgelse. Instituttet taler om, at gasprisen potentielt kan stige med 50 procent fra andet til tredje kvartal af 2022, og så vil inflationen for hele 2022 kunne stige med et procentpoint yderligere til 8,5 procent. Instituttet præsenterer også et scenarie, hvor landet snart ender i recession, og arbejdsløsheden stiger med over 300.000 tyskere i 2023.

En ting står klart: Energiforsyningen bliver ustabil, og der er fare for høje omkostninger på grund af uforudsete produktionsstop. Dr. Thomas Obst fra Institut for Tysk Økonomi fastslår, at »det ville udløse yderligere høje prischok i værdikæderne«.

Tak til Norge

Men hvad tænker tyskerne politisk om situationen? Ifølge en måling fra Forsa-instituttet ser den almindelige befolkning energikrisen som det absolut vigtigste indenrigspolitiske emne lige nu.

En meningsmåling fra ZDF Politbarometer viser, at et pænt flertal af tyskerne mener, at regeringen gør for lidt for at aflaste tyskerne i forhold til inflationen og energikrisen. Noget som kansler Scholz ellers lovede i starten af august med sit billedskabende løfte »You’ll never walk alone«.

Umiddelbart kunne man tro, at partierne på begge de politiske yderfløje ville drage fordel af krisestemningen. Men hidtil er det kun højresiden, der har høstet lidt mere støtte. Partiet Alternative für Deutschland er begyndt at rykke frem i meningsmålingerne. Tidligere på året lå de på syv-otte procent i målingerne, men de nu er rykket op på 12-13 procent. Derimod ligger venstrepopulisterne fra Die Linke stadig under den tyske spærregrænse på fem procent.

Alt i alt ser Tyskland stadig ud til at være et stabilt politisk land, og spørgsmålet er også, om fremtidsscenarierne er trukket for dommedagsagtigt op?

Søndag kunne et regeringsagentur således med optimisme meddele, at landet har haft held med at øge de samlede tyske gaslagre til 75 procent af fuld kapacitet. Det kunne være et signal om, at Tyskland alligevel ikke vil gå helt i sort, når vinteren kommer. Når det er lykkedes at øge lagerbeholdningen, skyldes det dels, at tyskerne er begyndt at spare på energiforbruget – og avisen Bild kunne tirsdag meddele, at regeringen planlægger en perlerække af nye energisparekrav til borgerne.

Men den spirende optimisme skyldes også, at regeringen målrettet har arbejdet på at skaffe alternativer til Putins gas. Det er lykkedes i sådan en grad, at tyskerne nu importerer 30 procent af deres naturgas fra Norge, der har sat fuld damp på deres energiproduktion i Nordsøen.

»Norge har øget sin gasproduktion af hensyn til os. Dette hjælper med til at komme igennem vinteren og til at fylde vores gaslagertanke igen næste år. Tak, Jonas Gahr Støre, for at være vores energileverandør,« lød det mandag fra Scholz, da han besøgte Norges statsminister i Oslo. Kansleren føjede til, at »jeg er meget glad for, at vi i Norge har en sikker, demokratisk og pålidelig partner til at forsyne Tyskland og Europa med energi«.

Godt nyt fra Elwis

Derudover har tyskerne også gjort sig mindre afhængige af Putins energi ved at genåbne flere lukkede kulkraftværker. Den grønne leder Annalena Baerbock har understreget, at det er en midlertidig foranstaltning, og at langtidsmålene – udfasning af kullet – står fast.

Endelig bliver der også talt om, at Tysklands sidste tre atomkraftværker alligevel ikke, som planlagt af regeringen, skal slukke ved nytåret 2022-23. De tre aktive værker producerer stadig godt seks procent af den elektricitet, der forbruges i landet.

Ifølge en meningsmåling fra ZDF Politbarometer ønsker 65 procent af tyskerne at lade atomkraften køre længere end planlagt. I hvert fald gennem de første vintermåneder i 2023. Hvis det sker, ville det være en kæmpe kamel at sluge for miljøpartiet De Grønne, der indgår i den tyske trepartiregering med socialdemokratier og liberale. Det grønne parti, der blev grundlagt i 1980, har atomkraftmodstand som allerøverste mærkesag, så det vil støde på enorm modstand i partiets bagland, hvis atomenergien fortsætter.

Men flere af miljøpartiets politikere signalerer nu, at man kan leve med en tidsbegrænset forlængelse af værkerne, hvor de ikke får tilført nye brændselsstave, men kører videre og udnytter den sidste energi fra uranbrændslet. Beslutningen ventes at blive taget i løbet af få uger, men ifølge en artikel i Wall Street Journal tirsdag er den reelt truffet: Atomkraften fortsætter angiveligt i Tyskland.

Og så er der til sidst de udtørrede tyske floder, som blokerer for energitilførsel til kraftværkerne. Onsdag kom der også en optimistisk melding fra Elwis, som er den tyske vandvejs- og skibsfartsforvaltnings portal, hvor vandstandshøjderne monitoreres.

Ifølge Elwis’ 14-dages prognose er der et kraftigt regnvejr på vej over Tyskland, og allerede i weekenden vil man måske kunne se en begyndende lettelse i den katastrofale situation for vandvejene. Ved Kaub am Rhein ventes vanddybden i løbet af næste uge at stige med en halv meter.