Det er i den grad en bog til tiden, de to Aarhus-forskere Casper Andersen og Henry Nielsen lægger frem – om atomvåbnene og atomvåbenbevægelsernes historie. Atomvåbnene var naturligvis konstant på alles læber under Den Kolde Krig, hvor våbnenes udvikling, stormagternes oprustning og de forskellige nedrustningsinitiativer var akutte politiske nyheder på højeste niveau. Det forsvandt dog med Den Kolde Krig i de optimistiske 90ere, og selvom konflikter, der involverer verdens ni kendte atommagter, nu og da har bragt våbnene tilbage i overskrifterne, er det først med Ukraine-krisen, en global fare på niveau med Koldkrigens igen er palpabel.

De to udgør et godt hold, idéhistoriker Andersen med forskning i UNESCO og teknologihistorie, Nielsen fra det stærke forskningsmiljø på Steno-instituttet med videnskabshistorien. Især bogens første del er naturligt optaget af den hastige videnskabshistorie, der i løbet af 1920-30erne gjorde det klart for fysikere, at atomkernens bindingsenergi var enorm, og at den kunne frigøres ved bombardement af udvalgte kerner med neutroner. Bogen beretter malende, hvordan fysikerne Lise Meitner og Otto Frisch på vandring i en svensk skov i december 1938 satte sig på en stub og gav sig til at lave det første overslag over, hvad der skal til, for at denne proces giver anledning til kædereaktion, når de spaltede kerner frigør neutroner, der kan spalte andre kerner, og så videre.