Der er bemærkelsesværdigt tavst blandt nogle af de socialdemokrater, der plejer at hæve stemmen i debatten om identitetspolitik. Foreningen Normstormerne burde ellers kunne give enhver socialdemokrat makrelmaden i den gale hals: Foreningen tilbyder undervisning i køn og seksualitet i folkeskolens 4.-10. klasse og besidder et ordforråd fra den yderste venstrefløjs tykkeste ordbøger. Sådan her modtog Normstormerne for eksempel regeringens LGBT-udspil i 2020:
»Regeringens kontinuerlige etnonationalistiske begrænsning af befolkningen/nationen sniger sig ind i LGBTI-planen,« lød det på foreningens Facebook-side.
Normstormerne har desuden kaldt Danmarks Idrætsforbund for »transfobisk.« Det skyldes, at DIF ikke vil lade transkvinder – det vil sige kvinder, der er født som mænd – konkurrere mod almindelige kvinder, da transkvinderne ellers vil få en fysisk fordel.
Normstormerne er kort sagt kryptonit i hovedet på regeringens vinduespudsende, madpakkesmørende og Bagedysten-seende idealvælger, men alligevel er ingen socialdemokrater gået i offensiven, heller ikke imod den unge, københavnske og kvindelige socialdemokrat Laura Rosenvinge. Hun har ellers i Berlingske bedt danske forældre om at blande sig uden om, hvad deres børn lærer i skolen:
»Når det handler om at opdrage vores børn til, at der ikke findes normalitet, hvad køn og seksualitet angår, og at det er okay at være den, man er, så er det for vigtig en opgave bare at overlade til forældrene. Det er folkeskolens opgave. Jeg tør ikke bare overlade den opgave til forældrene.«
Regeringens vej til magten var ellers brolagt med et opgør med netop identitetspolitik og krænkelseskultur, der ifølge partiets analyse ville fremmedgøre såkaldt almindelige danskere fra Socialdemokratiet. Partiets ligestillingsordfører, Lars Aslan Rasmussen, har direkte advaret imod at gå med på den dagsorden:
»Jo mere plads centrumvenstre giver identitetspolitikken, jo mere mister vi helt traditionelle arbejdervælgere. Fordi de med gode grunde er optaget af langt mere jordnære ting som sikkerhed på jobmarkedet, pensionsalder, vores daginstitutioner, ældrepleje osv. (...) Folkene bag ideologien synes selv, at de – pga. deres moralske overlegenhed – sidder inde med den absolutte sandhed, som andre bare skal acceptere. De har svært ved at indgå kompromiser og mener selv, at de er bedre mennesker end deres modstandere,« skrev han i Ræson i 2020.
Der bliver dog ret vindstille i telefonen, da Weekendavisen spørger Lars Aslan Rasmussen, hvad han synes om Normstormerne.
»Det er en svær diskussion. Jeg er selv skolelærer, så jeg har grundlæggende tillid til, at lærere selv vælger, hvad de synes er godt. Der er 98 kommuner i det her land, og hvis jeg skulle have en holdning til, hvad der kom ud på alle skoler, kunne jeg ikke gøre andet.«
– Er det Socialdemokratiets holdning, at kønsnormer er for vigtig en opgave til at overlade den til forældrene?
»Nej, men det må jeg acceptere, at de mener på Københavns Rådhus. Jeg har ikke lyst til at korrigere samtlige lokalpolitikere. Hvis man synes, Normstormerne er de bedste, må man jo vælge dem.«
Undgå: »Godmorgen, drenge og piger«
Blæsten om Normstormerne trak første gang op i Kristeligt Dagblad. Selvom Københavns Kommune finansierer foreningen med 7,3 millioner kroner, nægtede Normstormerne at lade kommunen give aktindsigt i det undervisningsmateriale, der bruges i klasselokalerne. Dermed kan offentligheden ikke få belyst, hvad danske folkeskoleelever ned til tiårsalderen får at vide om køn og normer på de skoler, der inviterer foreningen. Det fremgår heller ikke, hvilken faglig baggrund underviserne i Normstormerne har.
Ifølge foreningens hjemmeside undervises der blandt andet i normkritik, kønsidentitet, seksuel orientering, LGBTQIA+-levevilkår, antimobning- og antidiskriminationsstrategier. Foreningen har også offentliggjort syv råd til inklusion af »nonbinære elever«. Blandt andet skal lærerne undgå at sige »godmorgen, drenge og piger« og i stedet sige »godmorgen, alle sammen«. Et andet råd lyder: »Når du er ny lærer i en klasse, så gør det naturligt, at du også fortæller dit pronomen, når du introducerer dig selv.« Med andre ord skal læreren fortælle, om vedkommende vil omtales som han, hun, de i flertal eller noget helt fjerde.
Der fremgår ingen navne på medarbejdere af Normstormernes hjemmeside, men i et indlæg i Information underskriver Violeta Ligrayen Yañez og Monir Mooghen sig som henholdsvis sekretariatsleder og videns- og formidlingskonsulent i Normstormerne. Her affejer de kritikken mod foreningen som politisk:
»De seneste par år har man i både Europa og USA kunnet se en massiv modstand mod LGBTQ+-personer, ikke mindst nonbinære og transpersoner, samt mod såkaldt ’wokeisme’ og ’krænkelseskultur’. I Normstormerne er det for os tydeligt, at det er en højreekstrem kamp for at fastholde nogle skadelige normer, der opretholder status quo. Normer, som er med til at undertrykke og andetgøre minoriserede mennesker,« skriver de blandt andet.
Det fremgår desuden af en googlesøgning, at de begge har givet udtryk for holdninger, der mest optager den yderste venstrefløj. Violeta Ligrayen Yañez har tidligere skrevet indlæg i det nu lukkede venstrefløjsmedie Modkraft, blandt andet denne passage fra 2016:
»Venstrefløjen er urovækkende hvid. Ved I hvad, jeg siger det, som det er – venstrefløjen er ekstremt racistisk. Det er for mig helt ubegribeligt, hvordan man kan tro, at det er o.k. at stifte en ’anti’-racistisk gruppe, hvor majoriteten af medlemmerne er hvide og ikke selv oplever racisme.«
Monir Mooghen er desuden citeret i Information i 2019 for at kalde lesbiske, der ikke betragter transkvinder som ægte kvinder, for en cancercelle.
»Når der er nogle i feminismen, som forsøger at ekskludere transpersoner, er vi nødt til at tackle det. Det er som en cancercelle i vores egen krop, som vi skal have fjernet hurtigst muligt, inden den spreder sig. Og vi kan se, at det spreder sig med TERFs (transaktivisters betegnelse for »transekskluderende radikalfeminister, red.).«
Normstormerne har ikke besvaret Weekendavisens mail om, hvorvidt de finder deres eget sprogbrug inkluderende. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har heller ikke ønsket at svare på, om det er acceptabelt, at børn undervises i noget, som offentligheden ikke må se.
Holdningsmæssig glidning
Kristeligt Dagblad har undret sig over, hvorfor Socialdemokratiet i København overhovedet forsvarer Normstormerne. I en leder konstaterer avisen, at partiet efter det nedslående kommunalvalg er i gang med en holdningsmæssig glidning fra den arbejdende dansker i provinsen til den progressive storbyvælger:
»Det går hurtigt for Mette Frederiksen med at omstille sit partis signaler fra arbejderisme til identitetspolitik. Eller er det lige i forbindelse med opbakningen til Normstormerne gået en tand for hurtigt?« spørger Kristeligt Dagblad.
Lars Aslan Rasmussen afviser dog, at partiet holder sig tilbage af frygt for at miste kvindelige storbyvælgere.
»Jeg er ikke bange for noget. Jeg synes stadig, identitetspolitik er åndssvagt, men jeg har ikke behov for at gå i clinch med noget, som primært er en diskussion på Twitter.«
Frederik Vad, tidligere formand for DSU, har før advaret imod overdreven identitetspolitik, men heller ikke han er i det røde felt.
»Jeg har svært ved, hvor jeg skal sætte mine ben i den debat. Socialdemokratiet vil skabe et samfund med progressive, sociale fremskridt og frihed, også for seksuelle minoriteter. På den anden side har vi en stærk respekt for vores fælles værdier. Det store flertal har ikke brug for, at staten fortæller dem, hvordan de skal opdrage deres børn, hvor de skal tage på ferie, og hvad de skal spise. Hvis ikke man finder den gyldne middelvej, risikerer vi at skubbe mennesker fra os, der egentlig gerne vil skabe et tolerant samfund, men ikke har behov for at få en hammer i hovedet.«
Ifølge Laura Rosenvinge, medlem af Københavns Borgerrepræsentation og ophavsdame til den seneste kritik, er det udtryk for et generationsskifte i hele samfundet.
»Vi i 20erne ser anderledes på kønsspørgsmålet end vores forældre. For en del storbyunge er det at være woke ikke et skældsord. For mig betyder det at have anerkendelse og respekt for alle, også dem, der føler sig isoleret eller diskrimineret, blandt andet på grund af sprogbrug. For mange er det ligegyldigt, om vi kalder det en formand eller en forperson, men det er et skridt på vejen til at inkludere alle.«
Hun har fuld tillid til Normstormerne, selvom hun endnu ikke har set dem i aktion i klasseværelset.
»Hvis man ikke er oplyst om, at det er vigtigt at bryde med normaliteten, kan det skabe en stor kløft mellem majoriteten og dem, der føler sig udenfor. Det er rigtig vigtigt, at vi som politikere går forrest og sætter den rigtige retning.«
– Tror du så, at folket følger efter?
»Ikke altid, men jeg har en stemme, så jeg har også et ansvar for at gå forrest i denne kamp.«
– Hvis det er vigtigt at blive oplyst, vil du så kræve åbenhed af Nomstormerne?
»Nej, for det er en nonprofitlæringsvirksomhed. Hvis de lagde deres materiale ud, ville alle bare kopiere det, men jeg er sikker på, at forældre er velkomne til at se det. Hvis ikke, tager vi diskussionen til den tid, men den borgerlige kritik af undervisningsmaterialet handler ikke om Normstormerne. Den handler udelukkende om, at højrefløjen ikke vil have, at børn undervises i normkritik, men de københavnske folkeskoler kan slet ikke undvære Normstormerne. De er eksperter i normkritik.«
