At læse en godt 100 år gammel dansk roman, som stort set er gået i glemmebogen, er – for at blive i romanens sprogtone – en sælsom oplevelse. Messias er på alle måder for meget, men den smitter, blandt andet den udmærkede efterordsskribent Felix Rothstein, der skriver: »Messias er på én gang en samfundskritisk undergangsfortælling fuld af omverdenspessimisme, et romantisk eventyr svøbt i heftig gotik og en feberhed krigsallegori (...) hektisk, manisk, sitrende rastløs, kaotisk eller overstyret.«

Laurids Skands kaldte selv sin bog for en »religiøs Kriminalfortælling. En Blanding af det gamle Testamente og Conan Doyle«. Arthur Conan Doyle skrev faktisk, ud over Sherlock Holmes-historierne, science fiction, hvor en hidsigt anlagt professor Challenger udsætter omgivelserne for lidt af hvert med sine vanvittige videnskabelige eksperimenter.