I midten af maj, næsten tre måneder efter at Rusland invaderede Ukraine, lagde en af de førende forskere på Yuriev Institute of Plan Industry en YouTube-video op. I den forklarede Serhiy Avramenko, at genbanken i Ukraine er i fare.
»Jeg er ked af at sige, at selv under Hitlers Tyskland, da hele Ukraine var besat, ødelagde tyskerne ikke denne samling; tværtimod forsøgte de at bevare den, sørge for, at dele af den var i sikkerhed, fordi de vidste, at deres efterkommere kunne få brug for den,« lød det fra forskeren.
»Ethvert lands fødevaresikkerhed afhænger trods alt af sådanne bankers genetiske samlinger.«
Genbanken i Kharkiv er med sine over 160.000 forskellige sorter af plantefrø og landbrugsafgrøder Europas tredjestørste. Indtil videre er en af bankens forsøgscentre, hvor man blandt andet opformerer frø, blevet ødelagt af russiske angreb. Selve genbanken er også blevet ramt, men det lader til, at den endnu er intakt, forklarer Lise Lykke Steffensen. Hun er direktør for NordGen, en samlet genbank for Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Og så sidder hun i en international gruppe, der arbejder på at hjælpe genbanken i Kharkiv.
For den store samling af plantefrø er stadig i en særdeles udsat situation.
»Det er vigtigt, at frø opbevares i kolde omgivelser – helst i minus 18 grader. Det bliver svært nu, og det vil påvirke samlingen,« siger hun med henvisning til, at heftige angreb på byen er gået ud over elektriciteten.
»Frøene vil ikke dø i første omgang, men deres evne til at spire bliver meget hurtigt dårligere, og det kan blive et problem. De skal have mange flere ressourcer, hvis de skal kunne sikre frøsamlingen.«
Lise Lykke Steffensen har et klart svar på, hvorfor lande rundtomkring i verden har brug for at bevare og beskytte deres genbanker:
»De rummer vores fortid, vores nutid og vores fremtid. Man skal se dem som en forsikring gemt i en bankboks,« siger hun og fortsætter.
»De forskellige gener, som man har samlet gennem tiden, giver os muligheden for at fremdyrke nye plantesorter, nye typer fødevarer og fødevareafgrøder. Det kan for eksempel være farvestoffer, et særligt plantestof til medicin eller plantemateriale til energisektoren.«
Ølandshvede på frys
Ligesom med råstoffer som olie, gas og kul og forskellige typer af ædelmetaller bliver genmateriale også betragtet som en national strategisk ressource. Det er, fordi et specifikt lands genbank kan have fremavlet en unik sort, der er resistent over for sygdomme og dermed er økonomisk værdifuld.
»Og så er genbanken landets evne til at producere fødevarer i fremtiden,« siger Lise Lykke Steffensen. Derfor kan hun ikke gå i detaljer med, hvordan man i øjeblikket arbejder på at hjælpe genbanken i Kharkiv, forklarer hun.
»Men vi prøver at gøre noget for dem på både kort og lang sigt.«
Der findes cirka 1.700 genbanker i verden, og de er grundlaget for en stor del af plantevidenskab og forskning i fødevareproduktion på tværs af landegrænser.
Genbanker hjælper både med at sikre plantearters overlevelse og udvikle nye sorter, der kan overleve klimaforandringerne, forklarer seniorforsker ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Birte Boelt.
»Men det handler også om at udvikle planter, der har mindre brug for plantebeskyttelse, og som er modstandsdygtige over for sygdomme. Bankerne kan have genmateriale, som har de egenskaber,« siger hun og giver et eksempel på, hvordan et forskerhold på Aarhus Universitet fik tilsendt frø fra forskellige genbanker. De undersøgte, hvor modtagelige de hver især var over for bestemte sygdomme.
»Det viste sig, at noget af det gamle genmateriale, som man ikke længere bruger i landbruget, var mere resistent end de plantesorter, vi bruger nu.«
Så man skal se genbanker som en slags levende museer, der har et bredt spektrum af materiale fra diverse sorter. Man kan bevare forskellige typer gammelt genmateriale og krydse det med nye sorter. På den måde kan man udvikle nye typer planter, der klarer sig bedre under fremtidens dyrkningsforhold.
Hos NordGen har man 33.000 forskellige plantesorter, og tilbage i 2018 fandt man i samarbejde med landmænd ud af, at ølandshveden var super levedygtig i et tørt klima, forklarer direktøren for genbanken.
»Ølandshveden blev ikke rigtig brugt mere, men vi havde den gemt i fryseren i vores genbank. Det viste sig, at det var en ret høj plante, og derfor havde den lange rødder og blev ikke påvirket af tørke på samme måde som andre slags hvedesorter,« siger hun.
Den type planteviden er essentiel, når import af bestemte fødevarer bliver udfordret på grund af for eksempel krig eller naturkatastrofer.
»Nu taler man jo om, at blandt andet majs og hvede bliver en mangelvare på grund af krigen i Ukraine. Sådan noget gør fødevaregrundlaget ekstremt sårbart. Det viser vigtigheden af, at man arbejder med flere typer af afgrøder, og at man har en stor viden om forskellige frøsorters egenskaber,« siger Lise Lykke Steffensen.
Genbanken i Aleppo
Mange genbanker har unikt genmateriale, som andre lande ikke er i besiddelse af. Det gælder også banken i Ukraine. Bliver alt det ødelagt som konsekvens af krigen, vil det være en »katastrofe«, hvis altså ikke det kan genskabes, siger Lise Lykke Steffensen.
Netop som en gardering mod krig eller ødelæggende naturkatastrofer har de fleste genbanker lavet sikkerhedskopier, som de har opbevaret i banker i andre lande. Under fem procent af materialet fra Kharkiv ligger for eksempel i Svalbard Globale Frøhvelv, forklarer hun.
Det er langtfra første gang, at en stor genbank er truet. Under krigen i Syrien blev genbanken i Aleppo bombet, og en stor del af materialet blev ødelagt. Bankens plantesorter var ellers vigtige for regionen, der var specialiseret i at dyrke hvedekorn. Heldigvis havde syrerne lavet en kopi af deres genmateriale og sendt det til Svalbard, siger Lise Lykke Steffensen.
»Søsterorganisationen til den syriske genbank i Marokko og Libanon fik udleveret hele genbankens materiale. Ved hjælp af flere internationale organisationer fik de opformeret friske frø. De endte med at slå rekord i opformering.«
Frøene i sig selv er ikke noget værd uden data om deres egenskaber, som forskerne på genbankerne har brugt årevis på at udvikle, indskyder Lise Lykke Steffensen. Derfor har mange genbanker også en fælles database, hvor de gemmer den planteviden, der er blevet indsamlet gennem årene. Og nu er der en kopi af den daværende genbank i Aleppo i både Libanon, Marokko og Svalbard.
»Når syrerne engang igen vil genetablere deres genbank, så kan de få en kopi,« siger hun.
Artiklen bringes i papiravisen fredag den 2. juni 2022.
