Selvhævdelse. Forfatterne i antologi om identitetspolitik er bekymrede, men forstår i vekslende grad, at den er kommet for at blive. Og at der må findes en balance.
De mange identiteter
Identitetspolitik er et ret nyt ord i det danske sprog, vist dukket op i 1990erne. Det hævdes, at dets moderne betydning har sit udspring i det såkaldte Combahee River Collective i 1970ernes USA, en gruppe af sorte lesbiske socialistiske feminister. Det er da også først og fremmest race og seksuel orientering, der er blevet afgørende markører i identitetspolitikken, og som slaget står om.
Men i videre forstand når identiteten langt bredere ud og har også at gøre med at være arbejder, bonde eller borger – og er dermed en af de drivende faktorer i også dansk politik. Jeg har derfor svært ved at følge dem, der er bange for identitetspolitik, eller som ligefrem mener, at den skal bekæmpes.
Del:
