Kvindekamp. Kvinder skal udnytte deres erotiske kapital, mener sociologen Catherine Hakim, der kritiserer moderne feminister for at hænge fast i patriarkatets forestilling om, at rigtige kvinder ikke bruger deres udseende for at komme til tops.

Sexethed sælger

Sexethed sælger Af Marta Sørensen

Man skal forestille sig en britisk overklasseaccent, en nedtonet version af den ældre, sarkastiske enkegrevinde fra Downton Abbey. Emnet er MeToo og spørgsmålet om, hvad mænds til tider mislykkede forsøg på seksuelle tilnærmelser egentlig handler om. Et populært svar er magt, men her er accentens indehaver, den britiske sociolog Catherine Hakim, ikke enig.

»Det handler ikke om magt, men om sex. Mænd griber til magten, hvis de har nogen, for at opnå sex. Når jeg siger det, tror mange, at jeg taler om samleje, men det er ofte ikke afgørende for mændene at komme så langt. De vil bare have en kvinde til at behandle dem som en seksuelt attraktiv eller acceptabel person. Det handler om seksuel underholdning,« siger Hakim til Weekendavisen og tilføjer tørt: »Især for ældre mænd, som nok alligevel ikke ville kunne levere en seksuel præstation af nogen kvalitet.«

Udsagnet er typisk for Hakim, der er professor ved den britiske tænketank Civitas, har en lang række bøger og hundredvis af forskningsartikler bag sig, og som inden coronarestriktionerne rejste verden rundt til konferencer og seminarer for at holde foredrag om ligestilling, kønspolitik og kvinder på arbejdsmarkedet. På den ene side afviser hun at betragte forhold mellem mænd og kvinder udelukkende ud fra et magtperspektiv, hvor alt fra upassende komplimenter til voldtægt er udtryk for patriarkatets konstante nedvurdering af kvinden; en tilgang, man ofte ser på venstrefløjens intersektionelt inspirerede feminisme. Hakim er skeptisk over for det, hun kalder en puritansk angelsaksisk tilgang til seksualitet på arbejdspladsen og mener, at MeToo-bevægelsen har betydet en permanent, og til dels negativ, ændring i synet på seksualitet og på, hvad der udgør sexchikane.

»I Storbritannien ser jeg dagligt historier, hvor nogen fortæller om krænkelser, der fandt sted for 20-30 år siden, hvor en mand lagde hånden på deres lår. Det er nået dertil, at kvinder ser forbrydelser i den mindste sociale klodsethed, og i den forstand er det gået for langt,« siger hun og fremhæver i stedet det, hun opfatter som den sydeuropæiske tilgang.

»De tager det for givet, at man flirter i hverdagen med kolleger, med folk man interviewer, med bageren. Flirt, forførelse og erotiske spil er en del af kulturen. Puritanske nordeuropæiske kvinder tænker ikke på sig selv som seksuelt attraktive, når de er på arbejde, hvorimod franske, spanske og italienske kvinder – og mænd – er mere bevidste om deres seksualitet og ser det som noget positivt: Det er rart at føle sig tiltrækkende. Det er en af grundene til uenighederne, hvad angår MeToo-bevægelsen, hvor man har de puritanske, protestantiske nordeuropæiske og amerikanske kvinder over for de franske kvinder,« siger hun.

Seksuelt underskud

På den anden side tildeler hun ikke mændene en særlig prangende rolle i sit syn på kønnene. Eksempelvis skriver hun i sin mest kendte bog, Erotic Capital fra 2011, at mænds narcissisme gør det vanskeligt at undersøge betydningen af erotisk kapital gennem selvrapportering, fordi mænd altid overvurderer deres egen sexappeal, uanset alder.

For tiden skriver Hakim på en bog om blandt andet incel-bevægelsen, altså mænd i ufrivilligt cølibat, der som regel har et meget negativt syn på de kvinder, der ikke vil have dem. Heller ikke incel-gutterne har hun meget tilovers for.

»Disse mænd vil i seng med meget attraktive kvinder og har fuldstændig urealistiske ideer om, hvem de burde kunne få fat på: modeller, skuespillere og lignende i stedet for helt almindelige kvinder. De vil gerne diktere, hvem de skal være sammen med, og kan ikke lide, at mænd ikke længere har overtaget. Heldigvis er bevægelsen stadig ret lille.«

Desuden anerkender Hakim skam, at patriarkatet findes, hvis ikke som samfundsmodel i den vestlige verden så som et tankemønster, der stadig holder kvinderne tilbage.

Den konklusion når hun via to stop: for det første teorien om det såkaldte male sexual deficit, mandens seksuelle underskud. I en akademisk artikel fra 2015 beskriver hun, hvordan 25 års undersøgelser af seksualitet i den vestlige verden viser, at mænd ganske enkelt er mere interesserede i sex end kvinder. De melder om flere partnere og mere sex, hvilket måske kan forklares ved, skriver Hakim, at sexarbejdere, inklusive dem i udlandet, sjældent svarer på sexundersøgelser, og at homoseksuelle mænd trækker statistikken op uden at involvere kvinderne.

Mændene vil også gerne have endnu flere partnere og dyrke endnu mere sex, de tænker mere på det og udgør den altovervejende kundegruppe, når det kommer til prostitution, porno og andre former for »erotisk underholdning«, som Hakim kalder det. En stor undersøgelse af danskernes sexvaner fra 2019, Projekt Sexus, viste lignende resultater om kønsforskellen i sexlyst.

Mændene er altså i underskud, hvilket ifølge Hakim kan være med til at forklare sexchikane, vold mod kvinder og voldtægter.

»Seksuel vold handler om sex snarere end om magtspil,« skriver hun.

Man bør også se på situationen i et markedsperspektiv: Udbuddet af seksuelt interesserede kvinder kan ikke holde trit med efterspørgslen fra heteroseksuelle mænd.

»Der kommer altid til at være en ulighed i sexinteresse, hvilket vil give kvinder en fordel. Kvinder, der sælger seksuel underholdning, vil altid kunne tjene penge. Efterspørgslen vil altid være der, så kvinder kan udnytte feltet, hvis de vil. Det kan være en fordel for dem,« siger Catherine Hakim.

Hvis De instinktivt rynker på næsen af dette forslag – at flere kvinder burde overveje et job i sexbranchen – kan De takke patriarkatet, mener Hakim, der læner sig op ad historiker Gerda Lerners gennemgang af dét fænomen. På et tidspunkt for 5-6.000 år siden har mænd haft en interesse i at kontrollere kvinders seksualitet, så de vidste, hvem deres egne børn og dermed arvinger var. Promiskuøse kvinder blev derfor udskammet, mens den gode og dydige kvinde var hende, der af uselvisk kærlighed fødte børn og stillede sig seksuelt til rådighed for sin mand.

Kvinden, der sælger seksuelle ydelser eller på anden måde udnytter sin kvindelighed og seksualitet, er skræmmebilledet, også fordi hun så tydeligt udstiller mandens svaghed, det seksuelle underskud.

»Mænd bruger deres magt til at forhindre kvinder i at udnytte det mandlige seksuelle underskud – eller til i det hele taget at blive klar over det. Feministiske påstande om, at mænd og kvinder har ‘lige’ sexlyst, går de patriarkalske mænds ærinde,« skriver hun i sin artikel fra 2015. Når der alligevel er forskel på kønnenes lyst til sex, ender kvinden med at blive problemet, i hvert fald i den amerikanske offentlighed, skriver Hakim i Erotic Capital: »Jagten på Viagra til kvinder er gået ind. (...) Budskabet er, at ‘normale’ kvinder burde have lyst til sex lige så ofte som mænd.«

Udbud og efterspørgsel

Kvinder burde i stedet arbejde på at hæve prisen for det, som kun de kan give. En pris, som patriarkatet er lykkedes med at holde nede – og det tankemønster hænger, som førnævnt, stadig ved.

»Patriarkatet har overbevist kvinder i den vestlige verden om, at deres erotiske kapital ikke har nogen værdi. At den er overfladisk og moralsk uacceptabel, og at det er ydmygende og devaluerende, hvis du tjener penge på din kvindelighed. Mange kvinder har købt den idé og er ofre for en patriarkalsk kultur, der fortæller dem, at intet af det, de har eller gør, har værdi, inklusive børnefødsler og moderskab. Det er bare noget, man gør naturligt, så ingen burde betale dig for det, for eksempel hvis du vil være rugemor,« siger hun. Kvinders udseende havner i samme kategori.

»Tanken er, at et godt udseende kommer naturligt. Du har ikke gjort noget for at fortjene det, og derfor bør du ikke belønnes for det. Men meget tyder på, at skønhed er 50 procent medfødt og 50 procent præsentation, altså tøj, makeup, sociale evner og den slags. Franskmændene bruger udtrykket belle laide, altså den smukke grimme, om en kvinde, der ikke er født smuk, men bliver attraktiv ved at gøre en indsats.«

Erotisk kapital
Hermed kommer vi til Hakims andet stop, den erotiske kapital, hvor kvinder har en klar fordel, som de burde udnytte. I Erotic Capital forklarer hun, hvordan fænomenet er en videreførelse af Pierre Bourdieus tanker om økonomisk, kulturel og social kapital. Den erotiske kapital består af seks-syv elementer, først det mest åbenlyse, nemlig udseendet, primært ansigtet. Dernæst sexappeal, som dels handler om kroppen, dels om hvordan man opfører sig. Skønhed kan ses på et foto, sexappeal kun på film eller i virkeligheden. Så er der sociale evner og karisma, der er livlighed og energi, der er præsentation, altså tøj, makeup og så videre, og som det sjette element: seksuelle evner, altså hvor god man er i sengen. Det sidste er selvfølgelig kun relevant i meget private sammenhænge, men ikke desto mindre vigtigt. Endelig kan frugtbarhed være den syvende del af kvinders erotiske kapital i de kulturer, der lægger stor vægt på børn og familie.

Hakim beskriver en case, hvor en ung kvinde opnår en række fordele ved at bruge sin erotiske kapital: Mens hun studerer jura, møder hun en ældre, berømt advokat, der tilbyder hende et job i sit firma og ender med at blive hendes kæreste. Forholdet bliver beskrevet som en win-win-situation: Han nyder hendes selskab, fordi hun er intelligent, ung og elegant, og hun får uvurderlig indsigt i sin kommende branche. Chefens interesse kunne være blevet tolket som sexchikane af andre, skriver Hakim, men i denne kvindes tilfælde udviklede det sig til et forhold, som begge fik noget ud af. Men er det virkelig sådan, kvinder skal gribe deres arbejdsliv an?

»Alle, der kommer frem i verden, både mænd og kvinder, bruger, hvad de har, om det er intelligens, udseende, kvalifikationer eller andet. Du spørger, om kvinderne skal gøre det. Mændene gør det hele tiden,« svarer Hakim og henviser til undersøgelser, der viser, at flotte mænd får mere ud af deres udseende på arbejdsmarkedet i form af løn og forfremmelse end smukke kvinder.

»Hvis du er klog, finder du ud af, at det hjælper at gå til en jobsamtale iført tøj, der får dig til at se godt ud. Det samme gælder relationer på arbejdet; hvis du har sociale evner, kommer du frem. I øvrigt hænger kulturel og erotisk kapital ofte sammen. I 2006 deltog jeg i en landsdækkende undersøgelse i Tjekkiet, der viste, at de mænd og kvinder, der investerede i deres uddannelse og kvalifikationer, også var dem, der investerede mest i deres udseende.«

Ude af trit med virkeligheden

Ifølge Hakim har Kardashian-familien, der tjener milliarder på blandt andet mode og tv-underholdning, gjort mere for at sætte kvinders erotiske kapital i centrum end den akademiske feminisme, der slet ikke har blik for, hvordan kvinder kan udnytte deres udseende. Tværtimod har moderne feminister ikke for alvor været i stand til at løsrive sig fra patriarkatets idé om, at erotisk kapital er underlødig og mistænkelig.

»Den akademiske litteratur på området er ude af trit med virkeligheden. Den er stadig kritisk, negativ og syrlig, hvad angår kvinder, der går til frisøren, bruger makeup, får kosmetiske operationer og så videre. Jeg er chokeret over, at det stadig er historien. Kim Kardashian og hendes familie har ændret debatten. De siger ligeud, at de investerer i udseende, krop og tøj og tjener penge på det.«

– De feminister, som du nævner, ønsker vel netop at fjerne fokus fra kvindens udseende?

»Det er en latterligt uddateret tilgang. Erotisk kapital er vigtigere i dag end nogensinde før og kommer til at blive endnu vigtigere af tre grunde: Arbejdsmarkedet bevæger sig, især i den vestlige verden, væk fra manuelt og ufaglært arbejde hen mod kontorarbejde, hvor det er vigtigere at se godt ud og præsentere sig selv godt. I takt med at lande bliver rigere, køber befolkningen mere luksus, og skønhed er en af de mest populære luksusvarer. Vi vil have smukt præsenteret mad i flotte restauranter, og så er det rart, hvis tjenerne også er pæne. Den tredje grund er, at ny teknologi har gjort os alle mere synlige. Tidligere vidste folk knap nok, hvordan politikerne så ud, nu ser man dem i fjernsynet hver dag, og på grund af Facebook og Instagram er almindelige menneskers udseende også kendt for mange flere. Vi er blevet mere synlige,« siger Hakim, der mener, at en indsats for at se godt ud kan sammenlignes med at bruge tid og energi på et studie.

»Vi er alle med på, at hvis man tager en uddannelse, ender man som regel med et bedre job og flere penge, end hvis man lod være. Det samme gælder for erotisk kapital. Selvfølgelig kan man lade være med at gå op i det, hvis man vil, men man taber på det. De triste feminister forsøger at gøre det til et moralsk spørgsmål, men det er et faktuelt spørgsmål: Hvis du ser godt ud, tjener du flere penge og får hurtigere forfremmelser. Du sælger bedre, uanset hvad du sælger. Jeg talte engang med en kvinde, der plejede at oplære tjenerne i Hard Rock Café-restauranter, og hvert sted var der altid tjenere, der fik ti gange så mange drikkepenge som de andre. De var fysisk attraktive, men også socialt dygtige, og det handlede om erotisk kapital.«

– Men det er jo de skønhedsidealer, visse feminister ønsker at ændre, så vi ikke skal ligge under for dem?

»Det er spild af tid at kæmpe mod skønhedsidealerne, og det er dumt og meningsløst at afvise fremtiden, hvor tiltrækkende mennesker vil klare sig godt.«

Blå bog

Catherine Hakim
Født i 1948. Ph.d. i sociologi. Forfatter til flere bøger og akademiske artikler om arbejdsmarkedet, sociologisk metode, ligestilling, familiemønstre, køn og seksualitet. Tidligere blandt andet fellow ved London School of Economics, siden 2013 tilknyttet tænketanken Civitas

Læs Weekendavisens interviews med internationale tænkere i serien Globale tanker.

Side 8



Skribenternes avis

Marta Sørensen

Klaus Rothstein

Tine Eiby

Morten Beiter