Kontroversen. Må man udgive sig for at være kvinde for at sælge flere bøger? Spansk forlag er kommet under hård beskydning for kontroversiel markedsføringsstrategi.

Kvindelitteratur med mandehørm

Kvindelitteratur med mandehørm

Da krimien La novia gitana i 2018 ramte boghandlernes hylder, gav det genlyd i det litterære Spanien. Den hårdkogte og bloddryppende fortælling om mordet på en ung kvinde i Madrids sigøjnermiljø gik rent hjem hos både publikum og anmeldere – og at forfatterens virkelige identitet var skjult bag pseudonymet Carmen Mola, gjorde kun hypen omkring romanen større. Havde Spanien fået sin egen pendant til den italienske pseudonymforfatter Elena Ferrante? Forlaget holdt kortene tæt ind til kroppen og ville kun afsløre, at forfatteren var en kvindelig skolelærer i 40erne, som levede et helt almindeligt liv i udkanten af Madrid med mand og tre børn og ikke ønskede offentlig opmærksomhed om sin person.

Nu viser det sig, at både krimifans og kulturjournalister er blevet ført godt og grundigt bag lyset. Tre år, tre romaner og 400.000 solgte eksemplarer senere er forfatterens sande identitet således blevet afsløret. Bag pseudonymet Carmen Mola gemmer der sig hverken en pressesky skolelærer eller en mor til tre. Ja, faktisk er forfatteren ikke engang en kvinde, men derimod tre midaldrende mænd, der til dagligt arbejder som manuskriptforfattere i tv-branchen.

Det hele blev afsløret i forbindelse med uddelingen af den prestigefyldte litteraturpris Premio Planeta, som i år gik til Carmen Mola for romanen Bestia. I stedet for en repræsentant for forlaget trådte de tre herrer – Jorge Díaz, Agustín Martínez og Antonio Mercero – med smørrede smil op på scenen for at modtage prisen.

»En dag for fire år siden fik vi den skøre idé, at vi kunne forene vores talenter, hvor store eller små de end måtte være, for at skrive en historie sammen,« sagde Jorge Díaz i sin takketale.

Uskyldigt bluff eller kynisk bedrag? Det har siden afsløringen været diskuteret heftigt i den spanske kulturverden, hvor langtfra alle har kunnet se morskaben i de tre venners projekt. For hvor går egentlig grænsen for brug af pseudonymer og fiktive forfatterprofiler?

IFØLGE FORFATTER OG LGBT-aktivist Beatriz Gimeno er de tre forfattere gået langt over stregen.

»Det handler ikke bare om navnet, men om hele den falske persona, som de har konstrueret for at fuppe læsere og journalister. Bondefangere,« skrev Gimeno på Twitter.

Også litteraturkritikeren Mikel Fernández var forarget:

»Krimier skrevet af kvinder sælger bedre og bliver oftere oversat. Disse fyre har nasset på kvindernes succes for selv at kunne sælge mere,« lød det fra Fernández, der driver sin egen litteraturkanal på Youtube.

Selv afviste forfatterne at være drevet af økonomisk spekulation. Pseudonymet, fastholdt de i et interview med avisen El País, var fuldstændig tilfældigt og kunne lige så godt have været et mandsnavn.

»Jeg aner ikke, om der er bedre salg i et kvindeligt pseudonym end et mandligt, det kan jeg ikke forestille mig. Vi har ikke skjult os bag en kvinde, men bag et navn,« sagde Antonio Mercero.

Alba Varela, som er ekspert i kvindelitteratur og indehaver af boghandleren Librería Mujeres, havde ikke meget tilovers for forfatternes forklaring.

»Jeg tror ikke et sekund på, at det er tilfældigt. Det er fuldstændig overlagt og flugter perfekt med boomet for kvindelige krimiforfattere,« sagde Varela til avisen elDiario.es.

Varelas boghandel er en af syv i Spanien, der udelukkende sælger bøger skrevet af kvinder. Hun har ikke selv forhandlet bøgerne af Mola, da hun efter at have læst den første i serien følte sig overbevist om, at den måtte være skrevet af en mand.

Samme klarsyn havde hendes kolleger fra de andre seks boghandlere ikke, og de har nu fået travlt med at fjerne de populære krimier fra hylderne og returnere dem til forlaget.

DE FEMINISTISKE BOGHANDLERE er ikke de eneste, der er kommet i klemme i sagen. Magasinet Elle optog tidligere på året Carmen Mola på deres liste over »kvinder som inspirerer os og ændrer verden«. Og en underafdeling af det spanske kvindeinstitut, Instituto de la Mujer, fremhævede sidste år Carmen Mola som et godt eksempel på »feministisk litteratur« sammen med blandt andre den canadiske forfatter Margaret Atwood.

Mathieu de Taillac, korrespondent i Spanien for den franske avis Le Figaro, har efter afsløringen anklaget forlaget for uetisk markedsføring. Taillac havde forinden skrevet en længere profilartikel om den hemmelighedsfulde kvinde bag fænomenet Carmen Mola baseret på forlagets fortælling om skolelæreren fra Madrid, der lever et gennemalmindeligt liv om dagen og forfatter makabre krimiplots om natten.

»De løj mig op i ansigtet og narrede mig til at skrive en masse opdigtede ting om en opdigtet forfatter. Jeg har medvirket til et bedrag, og jeg føler mig beskidt,« sagde Taillac til elDiario.es.

Om man hos forlaget Alfaguara fortryder forløbet, melder historien ikke noget om. Forlagsdirektøren María Fasce nøjes over for El País med at kalde det for en »marketingsoperation«, og hun hæfter sig ved, at læserne har været glade for Carmen Molas krimier. Set med økonomiske briller er der måske heller ingen grund til at ærgre sig. Nok er bøgerne ikke længere at finde i de feministiske boghandlere, men salget er langtfra gået i stå. I ugen efter prisuddelingen var Carmen Mola på ny at finde på toppen af de spanske bestsellerlister.