Leder. Tænk, hvis statsministeren bare sagde det, som det faktisk er. At aflivningen af mink var en ulykkelig fejl. Og at hun tager det fulde ansvar.

Lev med ansvaret

Lev med ansvaret Af Martin Krasnik

METTE Frederiksen har svært ved at overlade ansvar til andre, også i egen selvforståelse. I sin bog Det første år indleder Anne Sofie Kragh med en lille anekdote fra juni sidste år, hvor Frederiksen var på vej til afslutningsdebat i Folke­tinget omgivet af rådgivere, ministersekretær og PET-vagter. Statsministeren fortalte, at hun samme morgen kravlede op på et plankeværk for at komme op og redde familiens kat, der sad oppe i et træ. Hun troede ikke, den selv kunne finde ud af at komme ned: »Hun grinede lidt af sig selv, for hun vidste det godt,« lyder det: »Hun skulle blive bedre til at overlade ansvaret til andre. Spørgsmålet var, om hun var i stand til det.«

FREDERIKSENS ageren viser, at hun ikke skal bekymre sig: Hun er påfaldende god til at overlade ansvaret til andre. Når det er ubelejligt selv at tage det. Sådan var det også på pressemødet onsdag aften. Det var hendes departementschef, der havde rådgivet hende til at slette sms’er, da en undersøgelse om nedlukningen af Danmark gik i gang. Ikke hendes ansvar. Og det var sundhedsmyndighedernes vurdering, der førte hende til at slette hele minkerhvervet i Danmark. Ikke hendes ansvar. Værst er det, at statsministeren nu igen henviser til disse meget bekvemme »sundhedsmyndigheder«, når hun skal retfærdiggøre beslutninger, der har vist sig problematiske.

ANSVARSFRALÆGGELSE er utroværdig, idet vi ved, at disse myndigheder ikke var spor enige om, hvad deres vurdering indebar, at deres advarsler om en ny dødbringende coronavariant i mink viste sig at være helt forkerte, og at de ikke anbefalede hastig aflivning af hele erhvervet. Måske er det dét, de slettede sms’er vil vise: at regeringen også her ignorerede faglige vurderinger. Tænk engang, hvis Mette Frederiksen bare sagde tingene, som de faktisk er: at aflivningen af mink var en ulykkelig fejl med store menneskelige og økonomiske omkostninger. Og at hun, som har centraliseret og komprimeret magten, selvfølgelig tager det fulde ansvar. Så ville hun i det mindste leve op til egen selvforståelse. Og give vælgerne en mulighed for at tage stilling. Eller sagt på en anden måde: Statsminister, du har magten og dermed også ansvaret. Lev med det.