Kronik. Videomødet er en dårlig arena for socialt samspil, men sådan behøver det ikke at være. Vi skal bare tage ved lære af World of Warcraft.
Hvis der var monstre til Zoom-møder
Mens coronarestriktionerne ser ud til at være forbi, er der én ting, der er kommet for at blive: online interaktioner. Alt tyder på, at vores arbejdsliv i stigende grad kommer til at foregå over Zoom, og netop det kan virke paradoksalt, når flere og flere samtidig beretter om såkaldt »Zoom-fatigue« (Zoom-udmattelse). Det har derfor aldrig været vigtigere at forstå, hvilke sociale og følelsesmæssige dynamikker der er på spil, når vi mødes online.
Et oplagt udgangspunkt er derfor at undersøge, hvorvidt de dynamikker, vi kender fra ansigt-til-ansigt-situationer, også gælder digitalt. Netop det var fokus i mit speciale, hvor jeg gennem videoobservation og interviews fulgte seks World of Warcraft-spillere (WoW) over to måneder.
Del:


