Politiseret. Wikipedia blev grundlagt for tyve år siden som et gratis og neutralt opslagsværk på internettet til gavn for alle. I dag redigeres det i stigende grad ud fra en ideologisk dagsorden, siger netleksikonets medstifter Larry Sanger.

Leksikal propaganda

Leksikal propaganda

Da internettet blev udbredt til masserne gennem flimrende computerskærme i 1990erne, blev information med ét mere tilgængeligt – og uoverskueligt. Ideologiske iværksættere håbede, at internettet kunne udbrede adgangen til informationer og gøre op med elitære vidensinstitutioner som leksikonets britiske monolit, Encyclopædia Britannica. De gamle, meterlange og dyre leksika var ikke hvermandseje, men nettet var en vej til at levere leksikale artikler til alle.

Det blev missionen for det revolutionerende Wikipedia, der blev stiftet i 2001 af Jimmy Wales og Larry Sanger, at skrive neutrale, afbalancerede opslag til gavn for alle. Det fungerede efter hensigten i de første år, men med tiden er Wikipedia-opslagene stadig mere politisk ensidige – i hvert fald ifølge medstifteren Larry Sanger.

Wikipedia blev på få år internettets foretrukne leksikon. I dag er det den trettende mest besøgte hjemmeside i verden med flere end 6,3 millioner engelske artikler, hvilket svarer til cirka 3.000 bind af Encyclopædia Britannica. Eftersom disse millioner af artikler når ud til omtrent en halv milliard månedlige læsere, er det ingen overdrivelse at kalde Wikipedia for en magtfuld informationskilde. Derfor kan det være nærliggende at granske den magtfulde organisations opbygning, retningslinjer og forfattere. Men det er ikke ligetil at finde ud af, hvem der står bag redigeringen af Wikipedia-artikler, fordi organisationen tillader forfatterne at være anonyme.

Fra begyndelsen fordrede Wikipedias retningslinjer dog, at redaktører – og alle kan redigere siden – lever op til en vis neutralitetsstandard. Men ifølge medstifteren Larry Sanger er det ikke en garanti for neutralitet. Neutralitet er ikke længere synonymt med Wikipedia, siger Sanger i et interview med Weekendavisen fra sit hjem i Ohio.

»Når det kommer til internetfrihedens ideologiske aspekt, gik vi i den grad ind for radikal åbenhed med respekt for privatliv og respekt for ytringsfriheden. Vi forsøgte at være så demokratiske som muligt,« siger Larry Sanger. Langsomt, siger han, er der sket en regres­sion mod mindre neutralitet på hjemmesiden, hvilket har resulteret i, at Wikipedia i dag er skævvredet af etablerede, venstreorienterede synspunkter.

»Det var en gradvis proces, som jeg ser det. Jeg kunne allerede se en form for partiskhed snige sig ind omkring år 2005. Men der blev stadig gjort en stor indsats for at holde leksikonet politisk neutralt. De første former for partiskhed, man kunne se, lænede sig mod det, vi kalder det videnskabelige synspunkt – i modsætning til det neutrale synspunkt. Det var en form for partiskhed, som mange wikipedianere var naturligt disponeret til,« siger Sanger.

Medstifteren henviser her til, at der i de tidlige stadier af Wikipedia var mange redaktører, som var akademikere og derfor var under indflydelse af at udlægge et emne på en videnskabelig måde, der beror på stærke beviser og logisk sammenhæng, frem for den neutrale tilgang, hvor et emne afdækkes med forskellige væsentlige vinkler.

Fra Nupedia til Wikipedia

Larry Sangers er ikke selv uddannet inden for datalogi og IT. Han tog en bachelorgrad i filosofi på Reed College og drog videre til Ohio State University, og det var i denne periode, han begyndte at interessere sig for internettets potentiale for vidensdeling og publikationer. Sanger var stadig universitetsstuderende, da han mødte den finansuddannede Jimmy Wales i 1994. De mødtes, fordi de begge interesserede sig for filosofi, og de var initiativtagere til hver deres diskussionssider om emnet på internettet. Sanger modtog sin doktorgrad i filosofi i år 2000 og blev samme år hyret som chefredaktør for Nupedia, et internetleksikon, som Jimmy Wales var med til at grundlægge.

Nupedia havde akademiske standarder for det indhold, der blev tilladt på hjemmesiden. Artiklerne blev skrevet af fagpersoner, og før en artikel kunne offentliggøres, skulle den gennemgå godkendelse af andre redaktører. Selvom Nupedia havde et højt fagligt niveau, blev det dog aldrig en succes, slet ikke i økonomisk forstand. Der var for få midler og forfattere til at skabe tilstrækkelig mange artikler til at kunne konkurrere med for eksempel Encyclopædia Britannica, der allerede havde etableret sig på internettet.

En af Sangers venner fortalte ham om internetfænomenet wiki over et måltid mexicansk mad i januar 2001, hvilket gav ham ideen til Wikipedia. Wiki er en type hjemmeside, der tillader brugere at tilføje og redigere indhold, og der fandtes allerede forskellige eksempler på dem på daværende tidspunkt. Wiki-teknologien kunne altså løse det hovedbrud, som Nupedia havde skabt for Jimmy Wales og Larry Sanger, nemlig at understøtte en stor strøm af indhold fra et fællesskab af brugere. Modellen fungerede, og Wikipedia voksede hurtigt.

Sanger forlod dog allerede skuden i marts 2002, hvilket ifølge hans opsigelsesbrev skyldtes, at han havde svært ved at få det til at løbe rundt økonomisk og ønskede at bruge mere af sin tid på filosofi. Der gik rygter om, at opsigelsen skyldtes uoverensstemmelser med medstifteren Jimmy Wales, men det afviste Sanger i sit brev, hvori han ønskede både Nupedia og Wikipedia held og lykke fremover. Alligevel har Sanger lige siden sin opsigelse kritiseret Wikipedia offentligt.

Neutralitet eller objektivitet?

Centralt for Sangers kritik er onlineleksikonets manglende neutralitet. Læser man Wikipedias retningslinjer, som kan findes under den politik, de kalder »Neutral Point of View«, fremgår det tydeligt, at alt indhold skal »repræsenteres fair, proportionelt og, så vidt som muligt, uden redaktionel partiskhed«. Det er en af de tre hovedregler for Wikipedias indhold. De to andre regler er, at kilder skal have »verificerbarhed«, og at artiklerne ikke må indeholde »original forskning«. I udgangspunktet burde indholdet på Wikipedia altså have en vis grad af neutralitet.

Men der begyndte at indfinde sig en mere venstresnoet tilgang omkring tiåret for Wikipedias tilblivelse, siger Larry Sanger. »Det begyndte at ligne en typisk storbyavis i sit politiske udsyn, noget der lignede The New York Times eller The Washington Post. Konservative var naturligvis imod denne skævvridning, men tendensen var til at begynde med ikke radikal eller åbenlys.«

Den store ændring af Wikipedia indtraf ifølge Sanger for alvor omkring 2015, da Donald Trump stillede op til præsidentvalget. Det var også det tidspunkt, hvor mainstreamaviserne i USA tydeligt valgte politisk standpunkt – til fordel for Demokraterne. Ifølge Sanger er et godt eksempel på Wikipedias partiskhed de anklager om korruption, som blev rettet mod Joe Bidens rolle i sagen om sønnen Hunter Bidens bestyrelsespost i det ukrainske energifirma Burisma.

»Det er svært at vide, hvordan neutralitet ville se ud for et givent emne, før man har studeret det nøje. For neutralitet er ideelt at skrive på en måde, hvor man ikke kan gætte, hvad forfatterens egen holdning er. I tilfældet Biden-Ukraine-historien burde der blive redegjort for anklagerne på en detaljeret måde. Og samtidig burde Demokraternes indvendinger imod anklagerne blive præsenteret. Begge sider af sagen burde gives nogenlunde samme mængde spalteplads. Det er ikke nødvendigvis altid tilfældet for at opnå neutralitet, men i denne sag burde det helt klart være sådan. At det ikke skete, skyldes, at der var to store politiske partier involveret i sagen og to kandidater, som fik omtrent samme antal stemmer ved valget,« siger Sanger.

Sanger siger, at Wikipedia-artiklen om Bidens kontroverser fremtræder så partisk, at den kunne være skrevet af Bidens advokater. Men han anerkender, at der ikke er nogen beviser for, at det er tilfældet.

»Jeg påstår ikke, at jeg ved, at det er tilfældet. Og der er da heller ingen grund til at tro, at det var hans advokater, som skrev artiklen. Biden har masser af allierede, som støtter ham uden at blive betalt,« siger Sanger.

Informationskrig

I 2005 foretog Jimmy Wales en ændring af Larry Sangers status som medstifter ved at redigere sin egen Wikipedia-artikel og fjerne Sanger fra beskrivelsen. Historikken for redigeringer på Wikipedia afslørede, at Wales havde slettet sætninger, der omtalte Sanger som medstifter.

Wales indrømmede, at han stod bag den redigering, og beklagede. Det var vand på Sangers mølle. Fadæsen eksemplificerede et af onlineleksikonets tydelige problemer, nemlig at redigeringen på Wikipedia kan foretages af enhver, der kunne have interesse i at omskrive historien.

Men hvordan udviklede Wikipedia sig ifølge Sanger til et ekkokammer for mainstreamvenstrefløjsholdninger? Var det en organisk forandring, eller var det snarere ændrede vilkår og regler på hjemmesiden, der bidrog til det?

»Jeg vil mene, at svaret er et helt tredje,« siger Sanger. »Det er muligt, at det skete organisk. Og det er rigtigt, at neutralitetspolitikken blev ændret. Bare i de seneste år er der blevet lavet betydelige ændringer af neutralitetspolitikken på Wikipedia. For eksempel er Fox News’ politiske dækning ikke længere tilladt som kilde, hvilket var tilladt indtil for et par år siden, selvom det måske blev frarådet. Men den tredje mulighed er, at forandringerne skete bag facaden. Vi ved ikke længere, hvordan store beslutninger bliver truffet på Wikipedia. Det er meningen, at det skal ske fuldstændig i det åbne, såsom på ’diskussionssiden’, hvor man kan holde øje med ændringer på alle artikler,« siger Sanger.

»Men jeg ved faktisk, at der er en masse backchannel-aftaler, det vil sige, at det foregår uden om den officielle diskussionsside på Wikipedia. Det foregår i chatrooms, som kun er åbne for dem, der er de rette personer, formoder jeg. Jeg ved virkelig ikke, hvordan man kommer ind i de chatrooms og udøver magt i Wikipedia-fællesskabet, men jeg har hørt historier. Det, der gør det muligt, er, at Wikipedia er anonymt. End ikke administratorerne er pålagt at afsløre deres sande identitet, så vi ved ikke, hvem de er,« siger Sanger.

Det kniber dog, da jeg beder Sanger om beviser for de studehandler, han påstår finder sted. Han erkender, at det er nogle informationer, som han har fået mundtligt. Men Sanger påpeger, at der ikke er noget kontroversielt i at hævde, at nogle redaktører udfører bestillingsarbejde for personer eller virksomheder med magtfulde og økonomiske interesser. Et eksempel er virksomheden Wiki-PR, der ikke har lagt skjul på, at de tjener penge på at varetage klienters interesser ved at redigere deres Wikipedia-sider. Virksomheden og andre tilsvarende er ifølge Wikipedias udmeldinger blevet bandlyst, da onlineleksikonet gjorde det eksplicit, at den form for imagepleje var i strid med deres regler. Men det er ikke ensbetydende med, at problemet er forsvundet.

»Jeg har haft nogle fascinerende snakke med to eller tre personer, som driver virksomheder, hvis formål er at repræsentere virksomhedsinteresser på Wikipedia. Det plejede at være strengt forbudt at få betaling for at redigere Wikipedia-artikler, og jeg ved ikke, hvornår det præcis ændrede sig. Men de er holdt op med at lade, som om det ikke foregår,« siger Sanger. Han fortæller også, at han ikke ved, hvor udbredt fænomenet er.

»Blandt dem, som forsøger at have indflydelse over Wikipedias retning, må være spionagenturer, store virksomheder og kriminelle foretagender. Alle har de milliarder af dollar eller store internationale interesser at varetage; interesser, som er afhængige af, at den rette type informationer når ud i verden. Spionredskaber har ændret sig meget i løbet af de seneste 10-20 år. Det plejede at være kappe, dolk og lytteudstyr, men i dag består det af at påvirke holdninger. Der foregår en informationskrig. Her er Wikipedia selvfølgelig også et redskab,« siger Sanger. Han beskriver måden, det foregår på, som »mystisk og okkult«.

Alternative kilder

Sanger udtrykker en grundlæggende mistillid til etablerede medier. Uanset om man er enig i hans analyse eller ej, er det evident, at medielandskabet i USA er voldsomt polariseret, og at der har været eksempler på, at store velrenommerede aviser som The New York Times og The Washington Post er blevet mindre neutrale i deres politiske dækning i de seneste år. Men hvordan skal man som læser finde frem til pålidelige informationer, hvis man som Larry Sanger ikke stoler på, at etablerede og traditionsrige medier kan give et retvisende billede af virkeligheden? Det har han ikke selv noget entydigt svar på.

»Jeg tror, at mange kloge mennesker strides med dette spørgsmål. I løbet af vores liv har vi søgt mod medier som kilder til sandhed. Vi har stolet på, at historierne ikke modsiges af folk, som har en nærmere tilknytning til sagen, og at de ikke konstant indhylles i kontroverser på grund af journalisternes arbejde eller kilderne, der bruges. I dag må vi erkende, at billedet har ændret sig,« siger Sanger.

Der er ikke noget nyt i, at man kan blive vildledt af nyhedsdækningen. Det nye er, forklarer han, at man som mediebruger skal forholde sig til en kæmpemæssig informationsstrøm i et polariseret medielandskab, der i højere grad end tidligere bringer unuanceret indhold. Det gør det sværere at skille skidt fra kanel.

»Man skal som minimum – og det fortæller jeg også min mor – ikke være afhængig af mainstreamnyhedskilder. Man kan ikke stole på, at de giver læseren alle de relevante informationer. Man skal gå til to andre slags kilder, hvis man virkelig vil være velinformeret. Først og fremmest skal man gå til de oprindelige kilder, som omtales i nyhederne. Den anden type kilder, man skal lede efter, er dem, der direkte modsiger mainstreammediers narrativer, men stadigvæk følger gammeldags journalistiske praksisser,« siger Sanger.

»Hvis man ikke tilgår alternative kilder, kan man være sikker på, at man bliver udsat for propaganda.«

Wikipedia begyndte at ligne en typisk storbyavis i sit politiske udsyn, noget a la The New York Times eller The Washington Post.

Blå bog

Larry Sanger (f. 1968) er ph.d. i filosofi fra Ohio State University. Han er medstifter af Wikipedia og har siden arbejdet på en lang række andre internetplatforme, senest Encyclosphere. Han er forfatter til bogen Essays on Free Knowledge.

Læs Weekendavisens interviews med internationale tænkere i serien Globale tanker.

Side 8






De skriver Weekendavisen

Anna Libak

Jon Hustad

Henrik Dørge

Lone Frank