Mindeanmeldelse. Charlotte Strandgaard, 1943-2021, skrev med den mest hudløse coolness om de udsatte, herunder enhver kvinde og sig selv i al eksplosiv sårbarhed.

lyset/ falder// slår sig på/ flisen

Hvis man skulle finde Danmarks første feministiske digt, ikke proto- eller krypto-feministiske, men fuldgyldigt, pågående, bevidst feministiske digt, så ville en god kandidat være dette titelløse fra Charlotte Strandgaards radikalt rå og raffinerede debutdigtsamling Katalog, 1965, der selvfølgelig og heldigvis er inkluderet i det generøst øjenåbnende bind med Udvalgte digte 1965-2021, der lige præcis nåede at udkomme, inden Strandgaard i sidste uge forbandet nok drog herfra:

»Det evindeligt kvindelige/ Mavepine/ Svedig depression/ Uren hud/ Kvalme/ Lede/ Tykke ankler/ Forstoppelse/ Rygsmerte/ Ballonunderliv/ Svimmel sløvhed/ Blodlugt/ Tung elendighed/ Rastløs usikkerhed/ Døsig søvnløshed/ Ømme bryster/ Træt hysteri/ Kodyldrøm/ Svidende identitet/ Kønsvæsen Kvinde/ Avlsdyr Abehun«.

larsbukdahl
(f. 1968) er forfatter og anmelder. Cand. phil. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Debuterede som anmelder i Kristeligt Dagblad i 1988, sluttede sig til Weekendavisen i 1996, Debuterede som forfatter med digtsamlingen Readymade! i 1987, har siden udgivet både digte, romaner, rim og remser, børnebøger og litterære monografier, senest kom erindringsteksterne Korshøjen, 2018. Siden 2008 redaktør på det hæderkronede poesitidsskrift Hvedekorn. Blogger på bloggen Blogdahl og bebor desuden en hjemmeside larsbukdah.dk. Modtog 2008 Kunstrådets Formidlingspris.

Andre læser også