Mindeanmeldelse. Charlotte Strandgaard, 1943-2021, skrev med den mest hudløse coolness om de udsatte, herunder enhver kvinde og sig selv i al eksplosiv sårbarhed.
lyset/ falder// slår sig på/ flisen
Hvis man skulle finde Danmarks første feministiske digt, ikke proto- eller krypto-feministiske, men fuldgyldigt, pågående, bevidst feministiske digt, så ville en god kandidat være dette titelløse fra Charlotte Strandgaards radikalt rå og raffinerede debutdigtsamling Katalog, 1965, der selvfølgelig og heldigvis er inkluderet i det generøst øjenåbnende bind med Udvalgte digte 1965-2021, der lige præcis nåede at udkomme, inden Strandgaard i sidste uge forbandet nok drog herfra:
»Det evindeligt kvindelige/ Mavepine/ Svedig depression/ Uren hud/ Kvalme/ Lede/ Tykke ankler/ Forstoppelse/ Rygsmerte/ Ballonunderliv/ Svimmel sløvhed/ Blodlugt/ Tung elendighed/ Rastløs usikkerhed/ Døsig søvnløshed/ Ømme bryster/ Træt hysteri/ Kodyldrøm/ Svidende identitet/ Kønsvæsen Kvinde/ Avlsdyr Abehun«.
Del: