Røvtur

ISTANBUL – Det er så tidligt på morgenen, at temperaturen stadig er behagelig i Istanbul. Vejene, der om et par timer vil være overplastret med dyttende chauffører i osende biler, er så stille, at man endnu kan høre fuglene kvidre. Foran byens billige kaffebarer holder gule taxaer, der venter på, at dagen begynder.

Men danske Maria Andersen på 28 år har været vågen i flere timer. Selvom hun vidste, at hun i dag skulle tidligt op, var hun i går aftes ude at nyde byen. Nu står hun i en behagelig sort kjole og et par pelsede sandaler på et hospital på Istanbuls europæiske side. Hun har et blåt mundbind på, men på hendes pande kan man ane foundationrester fra dagen før, og under øjnene sidder små pletter af mascara. Over skulderen bærer Maria Andersen en Louis Vuitton-taske fyldt med det, hun har brug for, når hun efter sin operation skal overnatte på hospitalet.

»Jeg glæder mig,« siger Maria Andersen. »Jeg har brugt flere år på at træne min numse større, uden at den er blevet, som jeg vil have den. Endelig gør jeg det her.«

Det er ikke mange dage siden, at Maria Andersen landede i Istanbul. Gennem bureauet Skønhedsrejsen, der i en pakkerejse kombinerer hotel og plastikkirurgi, har hun fået arrangeret et såkaldt Brazilian butt lift. Mens nogle foretrækker at få opereret silikoneimplantater i balderne for at få rundet og forstørret numsen, har Maria Andersen besluttet, at hun hellere vil have have opereret sit eget fedt ind i balderne.

»Jeg har spist 7.000 kalorier om dagen for at tage på til operationen. Jeg har taget syv kilo på på en måned,« siger hun.

Den tætsiddende sorte kjoler afslører Maria Andersens bløde mave og hofter. En figur, den 28-årige kvinde, der plejer at træne syv gange om ugen og stringent følger en kostplan, ikke er vant til. Men hun har brug for ekstra fedt på kroppen, hvis numsen skal blive større.

»Jeg har spist mad fra McDonald’s og drukket milkshakes. Det var så klamt. Nogle aftener kunne jeg spise så meget, at jeg fik det virkelig dårligt«.

Maria Andersen er langtfra den eneste dansker, der tager til Istanbul for at få en kosmetisk operation. Selvom de danske myndigheder ikke har tal på, hvor mange der årligt rejser fra Danmark til udlandet for at få ændret noget på deres krop eller ansigt, er den type rejser efterhånden et kendt fænomen. En google­søgning giver et hav af eksempler på bureauer, der ligesom Skønhedsrejsen tilbyder kosmetiske operationer i udlandet.

Overalt i Istanbul går udlændinge fra lande som Rusland, Irak, Saudi-Arabien, Frankrig, Tyskland og England rundt med plaster og forbindinger i ansigtet. Tyrkiet er så populært et skønhedsmekka, at der er oprettet et agentur udelukkende for sundhedsturisme, som er godkendt af landets sundhedsministerium. Ifølge agenturet tjente Tyrkiet over en milliard dollar på rejserne i 2019, hvoraf 60 procent kom fra kosmetiske operationer.

Løft

Maria Andersen har knap nok fået trukket de lyserøde operationstrusser op og taget den blå operationskjole på, før kirurg Omer Sagir træder ind i det simpelt møblerede hospitalsværelse og beder hende tage det hele af igen.

»Vil du have en stor eller lille numse?« siger kirurgen, mens hænderne rører ved hendes mave og ryg.

»En stor numse. Og er det også muligt at få en markeret mave?« siger Maria Andersen.

Omer Sagir tager sin telefon frem og viser hende et billede af en af hans tidligere patienter. En solbrun kvinde med store, runde balder, en lille talje og markeret mave.

»Ja! Det er det, jeg vil have.«

»Men hende her er også vant til at træne«, siger kirurgen.

»Ja, det er fint. Det er jeg også.«

Så er det besluttet. Maria Andersen skal have en stor numse, en lille talje og en mave med fire markerede mavemuskler. Kirurgen beder hende vende sig om, så han kan tegne de steder op, hvor fedtet til numsen skal høstes, inden han hurtigt går igen.

Omer Sagir er en travl kirurg. Det er en af grundene til, at Maria Andersen skulle så tidligt op i dag. Han har flere operationer planlagt, blandt andet er der en anden ung dansk kvinde i værelset ved siden af, der skal have større bryster. Hvis han skal nå det hele, skal det gå stærkt.

I modsætning til mange andre kosmetiske rejsebureauer i Danmark har Skønhedsrejsen ikke hovedkontor i Danmark, men i Istanbul. Det er ejet af Omer Sagir selv, der har ansat danske Pelin Elecik til at få danske klienter ind i hans operationsstuer. Det tog mig cirka to uger at få en aftale med den travle kirurg. Og da jeg som aftalt møder op en fredag præcis klokken 12 på hospitalet, er han forsinket.

I venteværelset møder jeg Pelin Elecik, der kommer gående med to danskere, en mor og hendes 22-årige datter, der har bandager om næsen og blå mærker under øjnene.

»Er du her også for at få opereret din næse?« spørger moren mig som det mest naturlige, da jeg hilser på dem. Senere fortæller Pelin Elecik, at yderligere to danskere den dag skal opereres af Omer Sagir.

På sit kontor forklarer kirurgen, hvorfor han tror, at så mange rejser til Tyrket for at få en kosmetisk operation. »Vi har megen erfaring med plastikkirurgi i Tyrkiet. Prisen her er også lavere end i mange europæiske lande. Og så har Istanbul også en interessant historie, så patienterne kan besøge byen. Og der er mange, der tager på shoppetur.« Omer Sagir har patienter fra England, Tyskland, Spanien og Belgien. Men danskerne, dem holder han særlig meget af. De er ekstra positive, siger han.

Bakterier

Skønhedsrejser i udlandet er ikke altid en god idé. I Danmark findes der ingen statistik over, hvor mange danskere der får komplikationer efter en kosmetisk operation i udlandet, men det er ikke et særsyn på de fleste store danske hospitaler. Jeg har været i kontakt med fem store danske sygehuse, og fire af dem bekræfter, at de oplever patienter, der må indlægges efter en operation uden for Danmark.

I en mail oplyser Herlev Hospital, at de årligt har omkring 15 af den slags patienter, men at tallet dog dalede under corona­pandemien.

»Patienterne har ofte fået foretaget indgreb, som plastik­kirurger i Danmark ikke ville udføre på den pågældende patient. Det kan være rygere eller overvægtige patienter, som får foretaget flere kosmetiske indgreb på samme tid, hvilket øger risikoen for komplikationer betragteligt. De komplikationer, vi ser, er ofte infektioner og områder med dødt væv,« lyder det Herlev Hospitals presseafdeling.

På Aarhus Universitetshospital har man også set eksempler på dårlig plastikkirurgi. »Det er rigtig skidt, når man havner i Danmark efter en operation i udlandet, og der opstår komplikationer, for man har ikke mulighed for at blive set af den kirurg, som har udført operationen. Så ender de hos os, og har de fået et implantat, kan vi ikke tilbyde et nyt, men kun fjerne det. Det kan blive en dårlig oplevelse,« skriver overlæge ved Plastik- og Brystkirurgi Birgitte Jul Kiil i en mail.

Også praktiserende familielæger oplever, at patienter rejser til udlandet og kommer hjem med farlige komplikationer. Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin og praktiserende læge, har haft flere eksempler på patienter, både kvinder og mænd, der er rejst til Tyrkiet og har fået skønhedsoperationer, som ikke altid er gået som forventet.

»Jeg havde en patient, som fik lavet en fedtsugning i Tyrkiet. Der gik en betydelig infektion i det sugede område, som dog heldigvis kunne behandles med antibiotika,« siger Anders Beich.

Når man diagnosticerer en infektion efter en operation i lande som Tyrkiet, er man nødt til at være forsigtig med at indlægge patienterne på danske sygehuse, da de »eksotiske« bakterier ikke må sprede sig på danske hospitaler, forklarer han.

»Hvis patienterne bliver indlagt, skal de typisk isoleres. Det kan være ret farligt med den type infektioner, og de kan være vanskelige at behandle.«

Selvom Anders Beichs patient havde en dårlig oplevelse efter fedtsugningen i Tyrkiet, rejste vedkommende senere tilbage og underlagde sig en operation med implantater, siger han. Det indgreb var heller ikke en succes. Implantaterne var alt for store for patienten. Da hun rejste hjem til Danmark, måtte hun få opereret dem ud igen, da huden sprang op.

»Jeg tænkte, at nu måtte denne borger da være afskrækket. Men nu planlægger borgeren at rejse til Tyrkiet for tredje gang for endnu en plastikoperation,« siger Anders Beich. Selvom plastikkirurgi officielt er reguleret i Tyrkiet, er der meget, der tyder på, at det i bedste fald er en mangelfuld regulering. Jeg er stødt på mange eksempler på, hvordan mænd og kvinder er rejst til Tyrkiet for en kosmetisk operation og er endt hos useriøse læger eller personer, der udgiver sig for at være læger, og som foretager livsfarlige operationer. Og når først skaden er sket, kan det være svært at få hjælp i Tyrkiet.

Kirurgen Omer Sagir, der skal operere Maria Andersen, siger, at det er patientens eget ansvar at sørge for, at de ikke kun går efter pris, men også efter kvalitet.

»Der findes dårlige klinikker overalt i verden. Hvis de vælger det billigste, så får de også en lav kvalitet,« siger han.

– Hvad med de farlige bakterier, som de danske patienter kan få i Tyrkiet?

»Når de rejser fra Europa til Tyrkiet, fordi vi er billigere, og fordi vi har mere erfaring, så løber de også en risiko. Men jeg arbejder altid i et rent operationsrum. De kan jo komme i kontakt med bakterier på en anden måde, for eksempel på hotelværelset. Jeg havde på et tidspunkt en patient, der rørte ved sit sår uden at vaske hænder,« siger han og forklarer, at der selvfølgelig gik betændelse i såret.

– Har patienterne nogen garantier, hvis der opstår infektion efter en operation?

»Vi giver ingen garantier. Men vi laver opfølgninger og giver antibiotika,« siger Omer Sagir.

Oplever de danske patienter komplikationer, når de rejser hjem, taler den tyrkiske kirurg gerne med patientens danske læge, så denne er informeret om, hvilke indgreb der er blevet foretaget.

Netop overforbrug af antibiotika er ifølge Anders Beich meget bekymrende. Det handler om, hvilke standarder hvert land har for deres sundhedssystemer, og i Tyrkiet er man langt mere rundhåndet med at bruge bredspektrede antibiotika end i Danmark.

Det kan bidrage til udvikling af multiresistente bakterier, der i værste fald kan sprede sig videre gennem det danske sundhedssystem.

»Set i coronapandemiens skygge, så er multiresistente bakterier ikke til at spøge med. De kan i princippet også forårsage en undtagelsestilstand, når vi ikke længere har antibiotika, der virker. Det er en potentiel trussel mod menneskeheden.«

Impulsiv fedtsugning

Maria Andersen sidder i sengen på hospitalsværelset i Istanbul og tæller de mange kontanter, hun skal betale for operatio­nen. Sine lange sorte extensions har hun samlet i en hestehale, der falder ned ad ryggen. Hun har lige besluttet, at hun også gerne vil have en fedtsugning af sine lår.

»Jeg kan godt lide, når der er hul mellem lårene, når de er samlet. Det vil være lidt ærgerligt ikke også at have det, nu hvor jeg får så flot en krop,« siger hun.

Det koster 7.000 kroner mere end de 33.000 kroner, numsen vil koste.

Maria Andersen er nervøs. Men selvom et Brazilian butt lift er et af de farligste kosmetiske indgreb, man kan vælge, er det ikke selve operationen, hun frygter. Den danske rejseassistent Pelin Elecik har holdt Maria Andersen i hånden under hele processen og sørget for, at hun føler sig tryg ved kirurgen Omer Sagir.

»Brazilian butt lift er noget, han laver hver eneste dag. Og så er han en af de bedste til det i landet,« har han fortalt Maria Andersen.

Den 28-årige kvinde er nervøs for den smerte, hun måske kommer til at opleve efter operationen. Hun har fire veninder, der har fået opereret en større numse i Tyrkiet, og en af dem havde det virkelig skidt, efter hun var blevet opereret.

»Hvad var det, der gjorde, at det var så hårdt?« spørger Maria Andersen rejseassistenten.

Pelin Elecik svarer, at patienter reagerer forskelligt på operationen, men at hun aldrig har oplevet nogen have det så dårligt efter en Brazilian butt lift som Maria Andersens veninde.

»Jeg har også haft ældre kvinder, der har fået lavet et ansigtsløft, som har klaret smerten så sejt.«

Maria Andersens operation ender med at gå rigtig fint, og smerterne var milde, siger den 28-årige kvinde, da jeg ringer til hende en uge efter operationen, hvor hun er tilbage i Danmark. Indtil videre har hun ikke oplevet nogen problemer efter indgrebet. Skønhedsrejsen har dog haft få eksempler på patienter, der har fået komplikationer, siger Pelin Elecik.

»Vi havde en, der løftede sin kuffert i lufthavnen, så hendes sting sprang op. Vi havde ellers givet hende papir på, at hun havde brug for handicaphjælp i lufthavnen.«

Skønhedsrejsen anbefaler, at patienterne bliver i landet mindst en uge efter operationen, forklarer hun. »Men hvis de vælger at tage hjem alligevel, er det på eget ansvar.«

Da jeg spørger Maria Andersen, om hun var bekendt med den risiko, der er ved at få et kosmetisk indgreb i udlandet, er svaret et klart ja.

»Har du set Operation X?« spørger hun mig. »Der var et afsnit om kvinder, der rejste til Grækenland og blev opereret. Der var en af dem, der døde,« siger hun. Ifølge New York Times har mindst to briter mistet livet efter et butt lift i Tyrkiet. Maria Andersen kender godt til risikoen. Derfor har det været vigtigt for hende at undersøge kvaliteten af det sted, hvor hun valgte at blive opereret.

»Man tager til udlandet på egen regning. Men jeg håber virkelig, at folk overvejer en operation grundigt, inden de gør det.«

Om få uger kan Maria Andersen endelig fjerne de resterende forbindinger og det korset, hun stadig skal have på. Vandophobningerne i kroppen vil forhåbentlig være væk, og hun vil stå tilbage med den krop, hun i årevis har forsøgt at træne sig til. En lille talje, markeret mave, tynde lår.

Og bedst af alt: store, runde, brasilianske balder.