Barselsreportage. Gitte Seeberg går af som formand for Djøfs Ligestillingskomité, fordi hun i 2009 trak et jobtilbud tilbage, da hun fik at vide, at ansøgeren var gravid.

Ung kvinde søges ikke alligevel

Ung kvinde søges ikke alligevel Af Magnus Boding Hansen

Kontraktens tre åbne sider lå på bordet mellem dem med en kuglepen ovenpå og var klar til at blive skrevet under. Men så sagde hun til Gitte Seeberg, at hun var gravid.

»Derfra var det en Cirkusrevy-parodi på en ansættelsessamtale med en gravid,« husker Sarah Boas, som var 26 år gammel og 20 uger henne. Fra den anden side af bordet greb Gitte Seeberg – dengang i 2009 dansk generalsekretær for Verdensnaturfonden – kontrakten, trak den til sig og kaldte på sin kommunikationschef, Rasmus Helveg Petersen, siden medlem af Folketinget for De Radikale fra 2011 og minister.

»Rasmus! Rasmus!«

Gitte Seeberg satte ham ind i sagen og vendte sig i Boas’ erindring så igen mod hende:

»Det kan man slet ikke se på dig,« sagde Gitte Seeberg til hende.

»Så kan vi selvfølgelig ikke ansætte dig,« sagde Rasmus Helveg – stadig ifølge Sarah Boas. Rasmus Helveg blev ikke genvalgt til Folketinget i 2015, men vendte tilbage som Zenia Stampes barselsvikar, blev valgt igen og var fra 2020-21 familieordfører under Lotte Rods barsel.

Sarah Boas følte sig trådt på af dem begge, fortæller hun i sit hjem på Østerbro i København. Hun har siden fået tre børn og haft succes som selvstændig. For tiden er hun igen på barsel – som hun altså har givet sig selv. En multifarvet bamse-bi dingler fra spisebordslampen. Vilde blomster står i en vase. Hun ammer, mens hun taler.

Gitte Seeberg havde hun glemt alt om, indtil hun så Debatten på DR2 i sidste uge. Her lød den tidligere politiker fra De Konservative og medstifter af Ny Alliance idealistisk:

»Jeg har én gang for alle besluttet, at det er ikke det, der kommer til at sørge for, hvem der bliver ansat,« svarede hun på et spørgsmål om arbejdsgiveres syn på gravide kvinder. I dag er Gitte Seeberg administrerende direktør i interesseorganisationen Autobranchen Danmark, men i Debatten optrådte hun i egenskab af formand for forbundet Djøfs Ligestillingskomité, som mest har gjort sig bemærket ved at få politikere til at underskrive et »ligestillingsløfte« med erklæringer om ligestilling på arbejdsmarkedet.

Den Gitte Seeberg, der kæmpede for ligestilling på fjernsynet, var ikke den Gitte Seeberg, som Sarah Boas mødte i 2009, siger hun. Derfor står hun frem:

»Når selv kendte fortalere for ligestilling har diskrimineret, synes jeg, det viser, at vi har langt igen. Man skal helst ikke være gravid eller i den fødedygtige alder, hvis man vil have et job.«

16 procent dårligere karriere

I sidste uge indgik arbejdsmarkedets parter en aftale om øremærket barsel til mænd, som ligestiller forældrene. Et argument for den aftale er netop, at kvinder sakker bagud på arbejdsmarkedet, fordi de tager mest barsel, og nogle arbejdsgivere derfor fristes til at forbigå dem.

Flere fagforeninger oplyser til Weekendavisen, at Boas’ eksempel ikke er unikt. Hos FOA har man den slags sager »et par gange om året«, siger sektorformand for Kost & Service Pia Heidi Nielsen. Det Faglige Hus oplever »jævnligt«, at graviditet koster deres medlemmer et job. De fører ikke statistik, men vurderer, at antallet af sager har været stabilt længe. Dansk Metal siger, at de har færre sager om kvinder, der mister et job grundet graviditet, men flere oplever en stigning:

»Især de mindre arbejdsgivere bliver mere og mere kreative i deres forsøg på at løbe fra deres ansvar og forpligtelser over for gravide lønmodtagere,« siger advokat Anders Dupont Dall fra Serviceforbundet, der blandt andet organiserer vagter, frisører og kirkeligt ansatte. DM, magistrenes forbund, udgiver snart en analyse, som viser, at det at være kvinde øger sandsynligheden for, at barslen negativt påvirker ens karriere, med 16 procentpoint.

»Det skal vi have gjort op med,« siger magistrenes formand, Camilla Gregersen. »En ambitiøs øremærkning af barsel vil kunne rykke på dette. Ude på arbejdspladserne har ledelserne samtidig en opgave med at understøtte, at barsel ikke er en karrierestopper – og de har selvfølgelig et klokkeklart ansvar for at overholde ligebehandlingsloven.«

Ligebehandlingsnævnet afgjorde 64 sager i 2009. I år har de allerede haft 227 sager.

Jobbets præmisser

Mandag ringer jeg til Seeberg. Hun svarer, at hun godt kan huske sagen om ansættelsen i 2009. Hun mener i første omgang ikke, at hun gjorde noget forkert:

»Kvinden skulle ansættes som min sekretær som barselsvikar for en, der var på barsel op til klimatopmødet i København. Det viste sig så, at det kunne hun ikke. Det var en umulig situation for mig: Skulle jeg så have ansat en barselsvikar for barselsvikaren? Jeg følte mig også snydt,« svarer Seeberg. Gitte Seeberg handlede på råd fra advokat Bjarke Vejby. Han fastholder i dag, at hun ikke gjorde noget forkert eller ulovligt: »Jeg er rimelig sikker på, at jeg i et tilsvarende tilfælde i dag, 12 år efter, ville yde den samme rådgivning,« skriver han i en mail.

Ifølge jobopslaget, som Weekendavisen har set, var der ellers først udsigt til et fast job.

Men undervejs i forløbet siger de til Boas, at hun må starte med en midlertidig ansættelse – fra september 2009 til juni 2010 ifølge kontrakten. Det begrunder Seeberg i en mail få timer før den mislykkede kontraktunderskrivelse således: »Heri ligger alene at vi har været gennem store problemer i Fonden og vil derfor gerne se økonomien an, før vi siger ja til et længere varigt samarbejde. Men det kan vi se på i foråret.«

I mails, jobopslag, forligstekst og kontraktudspil, som Weekendavisen har set, står der ikke noget om et barselsvikariat. Sarah Boas siger, at det heller ikke blev sagt. Uanset hvad havde hun ret til barsel. Det stod også i kontraktudspillet.

Måske var det derfor, at Verdensnaturfonden indgik forlig med Sarah Boas og betalte hende en godtgørelse på 45.000 kroner. Dermed undgik de samtidig en retssag. Forliget var fortroligt. Er det ikke amoralsk af Boas at fortælle om noget, hun fik penge for at tie om?

»Jo,« medgiver hun. »Men jeg betaler gerne de penge tilbage. Jeg indgik forliget, fordi jeg bare gerne ville have sagen lukket.«

– Har de en pointe i, at det er mærkeligt at søge et job, du ikke kunne varetage?

»De sagde, at jeg ville blive forlænget, hvis det gik godt. Det lød, som om jeg kunne arbejde hos dem længe. Jeg var nyuddannet, så jeg havde været let at finde en vikar for. I det mindste kunne de have behandlet mig ordentligt og sagt ’undskyld, men kom tilbage efter fødslen, så finder vi noget til dig dér’. Så havde jeg accepteret det. I stedet smed de mig ud.«

Samme aften, 26. august 2009 klokken 22.46, sendte hun en mail til Helveg og Seeberg:

»Kære Gitte og Rasmus. Jeg er virkelig ked af og skuffet over jeres beslutning tidligere i dag. Jeg havde virkelig set frem til at starte job i WWF og arbejde sammen med jer begge. Jeg blev derfor chokeret over, at I trak jobtilbuddet tilbage, da jeg fortalte, at jeg er gravid,« indleder hun. Hun foreslog igen en forsoning: »Jeg er ked af, at I ikke i stedet forsøgte at finde en god løsning for alle parter. Jeg synes selv, jeg forsøgte at skabe en dialog omkring det, men I virkede temmelig lukkede. Jeg kan sagtens se situationen fra jeres side, og at ansætte mig vil være besværligt for jer. Men det er også en meget svær situation for mig at få tilbudt et spændende job og stå med det i hånden og få frataget det bare sådan. Det synes jeg ikke, er helt fair. Jeg håber, I vil genoverveje jeres beslutning en sidste gang.«

Boas husker Rasmus Helveg som »den mest ubehagelige af dem« i forløbet.

Han ændrer i sit mailsvar til hende næste eftermiddag emnefeltet til »Vedrørende topmødet« og erklærer sig »forundret« over hendes »sprog«. Han skriver, at hele forudsætningen for ansættelsen var, at hun kunne være med til klimatopmødet. Dette sluttede først dagen før hendes terminsdato, 19. december, så her har han et udmærket argument.

Helveg konkluderede, at deres forventninger til det fremtidige samarbejde derfor desværre ikke længere var til stede, men at dette »på ingen måde« var »på grund af graviditet«. Han mente, som Seeberg, at det var Boas, der bar skylden for situationen:

»I dette vil jeg minde dig om at du undervejs i samtalerne ikke kan have undgået at høre, i hvilken grad klimatopmødet fyldte dagsordenen. Det havde været et godt tidspunkt til en dialog om varetagelsen af denne opgave. Det havde i hvert fald sparet mig for en stor overraskelse. Så jeg synes ikke at du er uden skyld i denne svære situation,« skrev han.

Eftertanker

Da jeg tirsdag ringer til Helveg, gentager han først, at det ikke gav mening at besætte »et barselsvikariat« med én, som selv skulle på barsel. Han siger, at det var »tydeligt i opslaget«, at det handlede om at løse en opgave til klimatopmødet. Da jeg påpeger, at Boas til mig fortæller, at hun tilbød dem at droppe barslen før fødslen for at være med til klimatopmødet, vil han ikke sige mere, før han har set sagens dokumenter, som han først kan læse om fredagen – dagen efter Weekendavisens deadline. Heller ikke partiets ligestillingsordfører, Samira Nawa, ønsker at forholde sig til sagen.

Det vil Djøf til gengæld gerne. Jeg beder pressechef Torben Gross om en kommentar onsdag klokken 09.44.

Klokken 10.17 ringer Gitte Seeberg selv: »Jeg har besluttet, og Djøf er enige, at jeg trækker mig som formand for Djøfs Ligestillingskomité,« siger hun.

– Hvorfor det, når du ikke syntes, at du havde gjort noget forkert?

»Fordi den her sag kommer til at skygge for deres arbejde. Og jeg er ikke uundværlig.«

Allerede få timer efter sender Djøfs formand, Henning Thiesen, en sms: Han tager Seebergs beslutning »til efterretning«, og som han skriver: »For Djøf er ligestilling hjerteblod. Og har været det i over 40 år – også før det blev moderne. Vi kæmper for lige rettigheder og muligheder på arbejdsmarkedet. Hvad enten det er løn, barsel eller karriere. Og det arbejde fortsætter vi med.«

Seeberg bliver også i kampen, siger hun, da vi efter meldingen om fratrædelsen mødes på hendes kontor ved Langebro. Også kontorets indretning rummer et paradoks: Den borgerlige direktørs vægge er pyntet med malerier af biler fra kommunismens Cuba, hvor nogle er mere lige end andre.

I de mellemliggende timer er hun kommet frem til, at hun handlede forkert dengang.

Er det tidsånden, der flytter sig så hurtigt i spørgsmål om ligestilling, spørger jeg.

Den tidsånd er Gitte Seeberg ikke imod, siger hun:

»Etiske spørgsmål, og det støtter jeg, har mere gang på jord i dag. Det er blevet mere legitimt at stå frem. Jeg er feminist. Det er noget, som er kommet til mig med årene. Jeg har oplevet ting og kommentarer som kvindelig politiker, som jeg tænkte mindre over dengang. Min datter er 21 år gammel. Jeg havde ikke barsel. Vi havde barnepige dengang. Tag et job, og tjen dine egne penge, siger jeg til hende i dag. Det er også en del af kvindefrigørelsen. Pointen er, at kvinder må tage ansvar selv. Tjene deres egne penge. Tage uddannelser, der kan føre til toppen. Men de agerer mere ydmygt.«

Gitte Seeberg vil torsdag klokken 16 meddele Ligestillingskomitéens medlemmer sin afgang.

Side 1