Anklaget. Naser Khader mener ikke, at domstolene kan rense ham.

Ingen injuriesag

Ingen injuriesag Af Poul Pilgaard Johnsen

Naser Khader opgiver nu planen om at anlægge injuriesager mod kvinderne, som har beskyldt ham for seksuelle krænkelser:

»Jeg bad for et par uger siden en uvildig advokat med speciale i injuriesager om at undersøge, om jeg kunne sagsøge kvinderne, der kom med meget chokerende anklager mod mig. Hans vurdering er, at jeg højst vil kunne sagsøge to ud af syv kvinder, og så giver det ingen mening,« siger han.

Forklaringen er, at de fleste af anklagerne mod Naser Khader ikke er så belastende, at de overhovedet kan betragtes som injurier, vurderer advokaten, Bjarke Vejby, efter at have gennemgået advokatrapporten, som Det Konservative Folkeparti bestilte:

»Jeg har ved min gennemgang konstateret, at i hvert fald fem ud af de syv kvinder ved beskrivelsen af begivenhederne ikke efter min opfattelse fremsætter påstande om ulovlig seksuel adfærd fra Naser Khaders side. I to af de fem tilfælde påstås det slet ikke, at der reelt har været tale om sex. Allerede af denne grund giver det ingen mening at indlede en injuriesag mod dem,« siger han og tilføjer:

»To af kvinderne fremsætter imidlertid påstande om en uønsket seksuel adfærd, der – hvis de lægges til grund – måske ville kunne karakteriseres som ulovlig. Hvis de ikke kan bevise påstandene, ville de kunne dømmes for injurier.«

Men også i disse to tilfælde fraråder han et sagsanlæg:

»Naser Khader ønskede ved en injuriesag at få fastslået, at der ikke er ført bevis for, at han har begået ulovligheder. Det vil han af førnævnte grunde kun have teoretisk mulighed for at få fastslået i forhold til to ud af de syv kvinder. Det vil ikke hjælpe ham, fordi der så stadig er fem tilbage. Naser Khader er dermed kommet i den specielle situation, at han reelt ikke kan bruge domstolene til at få afgjort, om beskyldningerne mod ham er forkerte,« siger Bjarke Vejby.

Selv mener Naser Khader, at han befinder sig i et »retsligt ingenmandsland«:

»I et retssamfund er det frustrerende, at jeg reelt ikke kan forsvare mig og blive renset ved domstolene. Beskyldningerne har jeg - uden rettergang - allerede betalt meget dyrt for. Den slags sager bør afgøres ved domstolene – ellers er vi ikke bedre end de regimer, vi plejer at pege fingre ad,« siger han.

– Hvorfor lægger du ikke bare sag an mod de to kvinder, som ifølge din advokat beskylder dig for at have gjort noget ulovligt?

»Fordi han fraråder det. Hans vurdering er, at det måske er beskyldninger om noget ulovligt, men det er ikke 100 procent sikkert. Det er svært, for selv om kvindernes beskrivelser af de påståede handlinger virker voldsomme, bruger de ikke direkte ord som ’vold’, ’pres’ eller ’voldtægt’ eller andre ord, som oplagt er injurierende.«

– Men det ville trods alt være din mulighed for at blive renset i de to mest alvorlige sager?

»Hvis det havde været klokkeklart injurierende, ville jeg have kørt selv en enkelt sag. Problemet er, at taber jeg sagerne på den ’teknikalitet’, at det i virkeligheden slet ikke kan anses som injurier, vil jeg alligevel fremstå som den, der tabte injuriesagen, med risiko for dermed at blive opfattet som skyldig. Og helt ærligt, nu vil jeg bare videre.«