Leder. Selv den mest gemene forbryder bør kunne forvente, at der ikke er tvivl om, hvorvidt landets dommere lader sig påvirke af andet end bevisets stilling og loven.

Fordømt

Fordømt Af Klaus Wivel

DOMMEREN Søren Holm Seerup, som tilkendte Morten Messer­schmidt et halvt års betinget fængsel ved byretten forleden for dokumentfalsk og svindel med EU-midler, har forpurret sin egen dom. Så meget står klart, efter at det forleden i Ekstra Bladet kom frem, at han har liket og kommenteret talrige opslag på Facebook, der har været særdeles kritiske over for Dansk Folkeparti som sådan og over for den dømte i særdeleshed. Også opslag, der direkte har med sagen at gøre, har byretsdommeren givet sin mening til kende om, ja, så sent som efter dommen har Seerup liket et opslag fra tidligere justitsminister Søren Pind, der dadler Kristian Thulesen Dahl for at lade Messerschmidt fortsætte som næstformand i Dansk Folkeparti på trods af fængselsstraffen. Den dømte har på den baggrund klaget over byretsdommeren.

ER det ikke bare et desperat forsøg på at vinde en helt igennem håbløs sag på en teknisk fejl? Enhver, der har fulgt med, har kunnet iagttage, at Messerschmidt under retssagen stod ganske alene med sin version af den betændte sag, mens DF-toppen undsagde ham. Mange har da også trukket på smilebåndet over protesten, næstformandens troværdighed er jo mildest talt gennemhullet for tiden. Desuden: Dommere har da også ytringsfrihed, forlyder det. Selv Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, virker bemærkelsesværdigt upåvirket af sagens alvor. Han ser ingen grund til, at Seerup skulle være forudindtaget, skønt han da ærgrer sig over byretsdommerens Facebook-markeringer og opfordrer dommere til at tænke sig ekstra godt om, før de ytrer sig på de sociale medier. Beroliget bliver man ikke af, hvor letsindigt dommerstandens egen forening synes at forholde sig til de principper, dens virke hviler på.

INHABIL er Seerup naturligvis. Det har Messerschmidt desværre berettiget grund til at hævde. Selv den mest gemene forbryder bør kunne forvente, at der ikke hersker skyggen af tvivl om, hvorvidt landets dommere lader sig påvirke af andet end bevisets stilling og loven. At byretsdommeren ikke selv kan se det, vidner om betydelig mangel på dømmekraft, og det har ikke hjulpet på offentlighedens tillid, at han nu tilsyneladende har slettet sin Facebook-profil – som spejlede han de anklagede, hvis klodsede forsøg på at skaffe sig af med bevismaterialet han givetvis ofte selv har stået over for. Man behøver bare forestille sig den larmende, retfærdige harme, hvis det modsatte var sket: at en dommer, der havde frikendt politikeren, var blevet taget i at like Messerschmidt-venlige opslag. Sagen bør gå om.

Find frem, læs eller genlæs Weekendavisens tidligere ledere i oversigten her.

Side 14