Familieliv. Økonomisk forskning peger på, at mere end syv måneders barsel til moren kan have uhensigtsmæssige effekter, både for mødre, børn, fædre og samfund. Mere øremærket barsel til mænd ville være en langt bedre forretning.

Det store regnestykke

Det store regnestykke

Danske kvinder er glade for at være på barsel. I hvert fald tager de en ganske stor del af de 52 uger, som forældreparret samlet kan afholde, og næsten halvdelen er skeptiske over for at øremærke en del af barslen til mænd eller medmødre.

Det kan der være gode grunde til. Barselsperioden giver kvinder ro til at komme sig over graviditeten og mulighed for at tage sig af deres nyfødte barn og familien. Men måske holder kvinderne lige rigelige mængder barsel, i hvert fald i et økonomisk perspektiv. Studier tyder på, at lange barsler ikke bare kan have store omkostninger for kvindens karriere, men også for familiens velfærd. Samtidig ser det ikke ud til, at en barselsperiode på mere end syv måneder øger morens eller barnets sundhed og trivsel. Vil vi virkelig have gavn af vores lange barselsperiode, kan vi med fordel lade mændene tage en større andel af den.

Barselshistorien tog sin begyndelse i Schweiz, hvor man i 1877 begyndte at nægte kvinder at arbejde to uger før til seks uger efter fødslen – uden dog at kompensere dem økonomisk. Danmark fulgte efter i 1901 som en del af arbejdsbeskyttelsesloven »Fabriksloven«, som indførte en ubetalt barselshvile, der forbød kvinder i håndværk- eller fabriksarbejde at komme på arbejde de første fire uger efter fødslen. Fattighjælp kunne dog søges efter »trang og skøn«.

Målet med de første barselssystemer var at sikre børn og mødres overlevelseschancer, men efter Anden Verdenskrig begyndte argumenterne at ændre sig. Nu handlede det ikke længere bare om sundhed, men om kvinders muligheder på arbejdsmarkedet og ligestilling. I 1955 introducerede Sverige som de første tre måneders betalt barsel for alle mødre, så kvinderne kunne fastholde et arbejds- og familieliv, og i årene efter fulgte Danmark det svenske eksempel med en række løbende ændringer.

Siden da er barselsperioderne forlænget og vilkårene forbedret. I dag har langt de fleste vestlige lande en barsel på minimum 14 uger med en lønkompensation på to tredjedele af lønnen eller mere. Når det gælder barslens længde, befinder Danmark sig lunt lige omkring OECD-landenes gennemsnit.

Ingen effekt efter seks måneder

USA er et af de eneste vestlige lande, som stadig ikke har en universel betalt barselsordning. Flere delstater er dog begyndt at indføre kortere kompenserede barsler, og det giver mulighed for at studere de socioøkonomiske konsekvenser heraf. Disse studier viser, at mødrenes helbred forbedres markant, når de holder barsel i et par måneder efter fødslen. Det gælder både fysisk og mentalt. På kort sigt er kvinderne mindre stressede, har færre depressioner og bedre fysisk formåen, og også børnene har gavn af barslen. Maya Rossin-Slater fra Stanford University, der er førende forsker på barselsområdet, viser, at der er både kort- og langsigtede gevinster for børnene af selv en kort barsel. Fødselsvægten stiger, børnedødeligheden falder, og færre børn skal indlægges som spæde. Senere kan man måle, at børnene har mindre risiko for overvægt, høreproblemer, og færre bliver diagnosticeret med ADHD.

Det ser heller ikke ud til, at en længere barsel får børnene til at klare sig bedre senere i livet.

De bedste studier, der ser på forlængelse af barslen til omkring syv måneder, kommer fra Skandinavien og Canada. De finder betydelige sundhedsfordele for både moren og barnet. For eksempel får mødre et bedre helbred på lang sigt målt i BMI, blodtryk, smerter og psykiske problemer.

Forlænges barslen mere end de seks måneder, er der til gengæld få eller ingen sundhedsgevinster at hente. Et dansk studie fra 2016, der analyserer udvidelsen af barslen fra 26 til 52 uger i 2002, finder ingen sundhedseffekter for børnene 0-3 år efter fødslen. Faktisk finder enkelte studier, at en barsel på over seks måneder kan føre til flere depressioner blandt mødrene.

Et af argumenterne for mere end syv måneders barsel til moren er, at det kan forlænge perioden, hvor barnet ammes. Et stort canadisk studie fra 2008 viser, at muligheden for at amme op til seks måneder forbedrer barnets sundhed markant, men kan dog ikke vise nogen signifikant effekt, når perioden forlænges yderligere.

Det ser heller ikke ud til, at en længere barsel får børnene til at klare sig bedre senere i livet. Astrid Würtz Rasmussen fra Aarhus Universitet viser, at den danske udvidelse af barslen fra 14 til 20 uger i 1984 ikke havde nogen effekt på børnenes langsigtede uddannelsesniveau.

Det samme vises af Gordon Dahl fra UC San Diego, der heller ikke finder nogen uddannelseseffekter af Norges forlængelser af barslen fra 18 til 35 uger i årene fra 1977 til 1993, og heller ikke den svenske udvidelse af barslen fra 12 til 15 måneder kunne spores i børnenes uddannelsesniveau. Et spritnyt østrigsk studie underbygger dette og viser, at den manglende effekt er uafhængig af, om den lange barsel tages af en mor med kort eller lang uddannelse.

Heller ikke børnenes ordforråd bliver større af mere tid med mor. Et canadisk studie finder, at udvidelsen af barslen til et år havde ingen eller lille negativ effekt på drengebørns ordforråd, og et fransk studie konkluderer ligefrem, at meget lange barsler på tre år kan skade børns verbale færdigheder i skolestartsalderen.

Dårligt for dynamikken

Mindre overraskende er det måske, at lange barsler skader mødrenes karrierer. Ser man på morens arbejdsliv, så er der en klar »omvendt U-formet« sammenhæng mellem barselslængden og hendes karrieudfald: Ingen barsel er dårlig, fordi det får kvinderne til at trække sig fra arbejdsmarkedet. Betalt barsel til op imod seks-syv måneder ser til gengæld ud til at gavne kvinders indkomst på lang sigt. Men forlænges barslen til op mod et år, begynder det langsomt at gå ud over hendes karriere, og alt over et år er direkte skadeligt.

Denne effekt rammer især højtuddannede kvinder med specialiseret arbejdskraft og kvinder i eller på vej til lederstillinger.

Mens det at få børn er en kæmpe karriereomkostning for kvinder, påvirker det kun mænds indkomster minimalt. Henrik Kleven, der er professor ved Princeton, har studeret forholdet i Danmark og estimerer, at forældreskabet forklarer over 80 procent af den samlede indkomstforskel mellem mænd og kvinder. Den andel har været stigende over tid – sandsynligvis fordi det i meget høj grad er mødrene, der har udnyttet det voksende tilbud om barsel.

Når moren tager langt størstedelen af barslen, ser det ud til at føre til mere traditionelle kønsroller i hjemmet, også på længere sigt. En række studier, der sammenligner barslen på tværs af lande, viser, at jo mere ligeligt fordelt barslen er, des mere hjælper faren til i husholdningen, også efter at barslen er overstået. Skæv barselsfordeling betyder, at moren tager sig af børn og hjem, mens faren tager sig af indkomsten. I Danmark bruger kvinderne således også en time mere på husholdningsarbejde end mænd om dagen.

Professor Nina Smith argumenterede i et interview til Dansk Industri i 2019 for, at den danske velfærdsstat utilsigtet kommer til at fremme og finansiere husmoderrollen, hvilket skaber problemer, hvis vi ønsker flere kvinder i topstillinger.

De danske kvinder har stort set taget alle de ekstra dage, som barselsudvidelserne siden 1984 har givet familierne, hvilket har været med til at forstærke den skævvridende effekt på indkomstuligheden mellem kønnene af at få børn.

Øremærket barsel

Det vil EU nu prøve at lave om på. I 2019 godkendte parlamentet et direktiv, som betinger alle medlemslande til at tildele fædre mindst to måneders øremærket barsel senest i 2022. Målet er dels at mindske indkomstuligheden mellem mænd og kvinder, dels at få fædrene til at involvere sig mere i opdragelsen af deres børn og i hjemmet. En politik, der har større opbakning blandt danske mænd end kvinder, hvor hele 47 procent af kvinderne ikke ønsker, at mændene skal have to måneders øremærket barsel.

Elleve interesseorganisationer med vidt forskellig baggrund har tidligere på året været ude og plædere for mere ligeligt fordelt barsel i Danmark, heriblandt KVINFO, DJØF og Cevea. Regeringen har dog indtil videre holdt meget lav profil med hensyn til, hvordan de vil implementere EU-direktivet.

Norge var i 1993 det første land, der introducerede øremærket barsel til mænd. Siden har de nordiske lande fulgt trop, men Danmark har valgt en anden strategi og lader det være op til den enkelte familie at fordele store dele af barslen, som de vil. Studier viser ensidigt, at klart størstedelen af barslen, der frit kan fordeles mellem faren og moren, tilfalder moren. De viser derimod, at mænd i høj grad tager den periode, de får tildelt, hvis altså den er øremærket.

Professor Mette Ejrnæs fra Københavns Universitet undersøgte i 2019 den danske 1998-barselsreform, der forøgede den øremærkede barsel til fædrene fra to til fire uger – to uger, der i 2002 blev til en del af de 32 uger, der i dag kan fordeles efter ønske. De finder, at de to ekstra uger bevirker i en 1,2 procentpoint-stigning i morens andel af husholdningsindkomsten i de efterfølgende år. En effekt, der aftager lidt, men er signifikant i op til otte år efter fødslen. Det bekræftes af et studie foretaget af Signe Hald Andersen, forskningsleder ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, som har undersøgt hele fem danske reformer, der ændrede på fædrenes øremærkede andel af barslen. Hun finder også, at når fædrene får større andel, stiger mødrenes indkomster.

Et interessant studie af Herdis Steingrimsdottir fra CBS viser, at islandske forældres skilsmisserate faldt markant efter indførelsen af seks måneders øremærket barsel til mænd i 2001. Hun argumenterer for, at der skabes mindre distance mellem moren og faren, når begge er inkluderet i både arbejds- og familieliv.

Introduktionen af en måneds øremærket fædreorlov i Norge havde også en positiv effekt på mødrenes helbred, der efter reformen havde mindre kontakt til sygehusvæsenet og fik mindre receptpligtig medicin. Studiet viser, at faren var bedre til at hjælpe til i hjemmet i pressede situationer, hvilket frigjorde moren som eneansvarlig og gav hende mere fleksibilitet i hverdagen.

Set i et økonomisk perspektiv er der stort set kun ønskelige effekter ved at dele den nuværende barsel mere ligeligt mellem de to forældre.

Side 60