Nekrolog. Bent Melchior fik modsætninger og bindestreger til at forsvinde. Han var en symbiose mellem to kulturer, en levende dansk-jødisk ordbog, som de fleste her i landet er fortrolige med. Med Bent Melchior har vi mistet et helt særligt blik på mennesket, det jødiske og det danske.

Jødernes konge

Da Dan Uzan blev begravet, blev den gangbesværede Bent Melchior hjulpet hen til graven. Ved hans ene side stod den myrdede synagogevagts far, og rundt om hele den jødiske menighed, og hvad der føltes som det meste af det danske samfund. Der var en tung stemning af sorg og chok. Da kisten skulle sænkes i jorden, sagde Bent Melchior: »Vi vidste ikke, de også i himlen har brug for sikkerhedsvagter. Men det har de åbenbart. Og så har Gud taget den bedste.«

Melchior kunne ikke lade være. Selv når der kun var mørke omkring ham, selv i denne sværeste situation som de danske jøders religiøse leder, udtrykte han sig alligevel på en måde, der straks lyste lidt op. Fra den dag er det Bent Melchior og dén sætning, jeg husker klarest. Den udtrykker hele hans væsen, hans temperament, hans teologi, hans humoristiske instinkt.

kras
(f. 1971) er chefredaktør. Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med studier på Hebrew University og London School of Economics. Han kom til Weekendavisen som praktikant i 1995 og blev derefter korrespondent i Jerusalem og London, udlandsredaktør og dækkede USA i årene under Barack Obama. Efter afstikkere til DR2s Deadline kom han tilbage til avisen i 2016 og blev chefredaktør i januar 2017. Han har skrevet De retfærdige - en islamisk stafet, Min amerikanske drøm – på jagt efter stjernerne, Ritt og Søren - samtaler om krig og kærlighed, Pundik og Krasnik - og resten af verden og senest En smal bro over afgrunden.

Andre læser også