Genbesøgt. Katrine Marie Guldager har skrevet en monstrøst sensibel roman om sin forbandede ungdoms sorg og ensomhed og om den velsignede kunsts gengæld.
Kunsten at tale indenom
Katrine Marie Guldager har skrevet to bøger om sig selv, den ene virkelig mærkelig og den anden massivt umærkelig – og dermed mærkelig i anden, succesfulde potens.
Lysgrænsen fra 2007, der bar undertitlen (og genrebetegnelsen) »En psykoanalyse«, var virkelig mærkelig ved at blande spredt selvbiografi og psykoanalytisk teori og en læsning af Den guddommelige komedie og ved at nægte at udtale sig i nogen form for klartekst om de familiekonflikter og -dramaer – ud over sorgen over faderens død i en togulykke – som forfatterens ni år i psykoanalyse (fire dage om ugen!) primært handlede om.
Del: