Der er et meget skønt og vigtigt, eksplicit mellemværende med litteratur – intertekstualitet kalder akademikerne det – i Katrine Marie Guldagers lille, nye, ligesom prikkende intense roman med den geniale titel Birgithe med th.

Pernille Abd-El Dayem skrev så fint om en specifik Irma og en specifik Føtex i sidste års novellesamling Omsorgsdage; Guldagers titelperson, der inderligt og hverdagsligt stresset er dansklærer i folkeskolen og mor til tre store børn og datter af en nyligt afdød mor, befinder sig ret præcist midtvejs i romanen i en litterært belastet SuperBrugs.