Leder.

Smittefare

Smittefare Af Martin Krasnik

DEN kinesiske befolkning består af cirka halvanden milliard mennesker. Det er lidt af en bedrift at såre så mange med en enkelt tegning. På den anden side: Jyllands-Posten har prøvet det før. Profeten med bomben i turbanen sårede også halvanden milliard, sagde man. Hvis man ser bort fra de kinesiske muslimer, som måske er blevet såret to gange, må man beundre avistegnerne Kurt Westergaard og Niels Bo Bojesen for deres gennemslagskraft: De har fornærmet næsten halvdelen af Jordens befolkning.

KINESISKE myndigheder, kinesere på sociale medier og en del bekymrede danskere mener, at det var dybt sårende at tegne det kinesiske flag med de gule stjerner udskiftet med coronavirus. Det var Karl Marx, der sagde, at historien gentager sig – første gang som tragedie, dernæst som farce. Den sætning er som skræddersyet til denne affære, hvor manuskriptet fra Muhammed-krisen udspiller sig igen.

SYGDOM skal man ikke spøge med, lyder kritikken. Der gøres grin med syge, ja, døde mennesker, tegningen er umorsom, uciviliseret og respektløs over for det flag, der betyder så meget for almindelige kinesere. I 2005 blev Jyllands-Posten kritiseret for at spotte profeten og dermed alle de muslimer, der elsker ham. Sagen er, lød det, at vi ikke forstår de svages og udsattes følelser for deres vigtigste symbol. Og nu igen: Et kært symbol skændes; endda i anledning af sygdom med mange ofre.

ER tegningen uelegant og umorsom? Nej, den er lige på kornet! De fem stjerner, der er skiftet ud med virus, er de kommunistiske stjerner; et i forvejen degenereret symbol, der vil få selvsamme Marx til at græmme sig over, hvad der i Kina foregår i hans navn. De små stjerner repræsenterer de fire socialklasser, hvilket er lidt af en vittighed i det nuværende Kina, hvor uligheden er gigantisk i den særegne udgave af kapitalismen i marxistisk-leninistisk form. Nogle mener, at stjernerne er de fire store etniske grupper i landet, hvilket også antyder grovkornet humor: Myndighederne internerer jo systematisk borgere med muslimsk baggrund.

DEN store stjerne på flaget er det kærlige kommunistparti, der nu udråber sig som beskytter af borgernes liv og følelser, mens de holder dem fast i et stadig snævrere greb af overvågning og social kontrol, smider kritikere i fængsel og udøver total censur. Her må kun fortælles positive historier, hvilket forklarer, hvorfor myndighederne forsøgte at hemmeligholde udbruddet af coronavirus. At kineserne holder af deres flag, kan man ikke fortænke dem i, men det er en kærlighed til det ideologiske symbol på en af de mest undertrykkende, nederdrægtige stater, der findes. Tegningen satiriserer – som under Muhammed-krisen – over et symbol på vold og undertrykkelse: dengang den voldelige udgave af islam, denne gang den kinesiske kommunisme.

SMITTEFARLIGE sygdomme er ikke morsomme, men at skifte de gule stjerner ud med tegninger af smittefarlig virus – det er kvikt tænkt. Kina er den stærkeste totalitære stat i verden og bliver stadig stærkere. At Jyllands-Posten nu påstår, at tegningen da slet ikke var satire, viser, hvordan nervøsiteten breder sig. Et diktatur kan kendes på dets kvælning af borgernes frihed og krav om underkastelse, men for en totalitær ideologi som den kinesiske er det ikke nok, nej, også omverdenen skal makke ret: Her skal opretholdes særlig respekt for Kina og Kommunistpartiets verdenssyn. Også her minder historien om Muhammed-krisen, hvor mellemøstlige diktaturer krævede ytringsfriheden begrænset i Danmark.

TOTALITARISME kan ikke leve med frihed. Bevæbnet med uendelige økonomiske midler og trusler om boykot breder den totalitære syge sig i form af censur, selvcensur og overvågning. Det er en virus, ingen ved, hvordan de skal behandle, selvom alle kender kuren: ytringsfrihed, tolerance for politiske modstandere og demokratisk standhaftighed.

 

Læs også: Det kontrolglade rige sender borgere, varer og kapital kloden rundt. Nu kan det også have skabt en pandemi, vi aldrig slipper af med: »Kinasyndromet«

Læs også om, at ansigtmasker mod smittefare kan gøre mere skade end gavn: »Maskeret fare«

Side 14



        



Skribenternes avis

Morten Beiter

Marta Sørensen

Klaus Rothstein

Tine Eiby