I danske byer bliver nazisternes forføgelse af jøder mindet med fakkeloptog, taler og slagord hvert år den 9. november. »Aldrig mere en Krystalnat,« lyder overskriften på flere begivenheder arrangeret af Enhedslisten. Men hvor meget fylder de aktuelle trusler mod danske jøder egentlig i den slags markeringer?
Det spørgsmål kaster Rasmus Stoklund, Socialdemokratiets integrationsordfører, ind i en verserende debat om venstrefløjens forhold til antisemitisme. Stoklund henviser til nogle af de programbeskrivelser og invitationer, som er tilgængelige på nettet for de årlige begivenheder. I programmet for »Aldrig mere en Krystalnat« i Aarhus i 2019 nævnes ordet antisemitisme eksempelvis slet ikke.
»Nej til racisme, fascisme, islamofobi og diskrimination,« lyder det i programmet, der også tæller slagord som »Nej til udvisninger«, »Nej til burka- og niqabforbud«, »Luk Kjærshovedgaard og Sjælsmark« og »Væk med alle fattigdomsydelser«.
Hverken drabet på synagogevagten Dan Uzan i 2015 eller politibevogtningen foran Carolineskolen nævnes som aktuelle eksempler på antisemitisme, og det får Rasmus Stoklunds alarmklokker til at ringe:
»Det er prisværdigt, at Enhedslisten er med til at arrangere begivenheder på Krystalnatten, men ofte handler de om alt muligt andet end antisemitisme. De bruger Krystalnatten til at føre deres egen udlændingepolitiske kamp. Men selv Enhedslisten må kunne erkende, at et niqabforbud ikke er begyndelsen på et nyt holocaust,« siger Rasmus Stoklund.
Helt bevidst
De årlige Krystalnatsarrangementer blev bragt på bane af Pelle Dragsted, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, da han for nylig var i Deadline på DR2. Anledningen var statsminister Mette Frederiksens udtalelser om, at antisemitisme i dag kommer tre steder fra: det yderste højre, visse muslimske miljøer samt det yderste venstre.
Det sidste ville Pelle Dragsted ikke have siddende på sig. Han pegede derfor på de årlige Krystalnatsarrangementer som et tegn på, at venstrefløjen bekæmper antisemitisme.
»Vi holder hvert eneste år mange steder i landet, ofte med Enhedslisten som hovedarrangør, mindedemonstrationer for Krystalnatten for at mindes det forfærdelige, der skete dengang, men også for at vise solidaritet med danske jøder,« sagde Pelle Dragsted i Deadline.
Et udpluk af de skriftlige programmer på nettet viser da også, at de indledes med en beskrivelse af de historiske begivenheder. På Krystalnatten i 1938 blev synagoger og jødiske butikker i hele Tyskland angrebet af nazister, og det markerede begyndelsen på holocaust. Flere steder understreges det, at man skal lære af historien for ikke at gentage den, men herfra er der forskel på, hvor meget danske jøder fylder i de lokale begivenheder. Og det er helt bevidst, lyder det fra Helge Ratzer. Han er medlem af antiracismegruppen hos Enhedslisten i Aarhus og talsmand for Aarhus for Mangfoldighed, som arrangerede Krystalnatsbegivenheden med niqab-slagordene. Aarhus for Mangfoldighed er støttet af blandt andre Enhedslisten Aarhus Vest og Syd. Helge Ratzer peger på, at drabet foran synagogen i 2015 efterhånden ligger et par år tilbage.
»Sidste år kom der en ny regering, så derfor tog vi aktuelle problemer op. Vi tager stilling fra år til år, så vi også støver Krystalnatten af og ikke hele tiden kører på de samme overgreb mod jøderne. Men vi har tit nogle med fra modstandsbevægelsen, der kan fortælle om nazisternes overgreb, og antisemitisme er jo et underliggende tema i hele begivenheden.«
– Mener du, at drabet på synagogevagten var et antisemitisk drab?
»Angrebet var rettet mod Krudttønden, og synagogen var så en udløber af det. Det var nok mere politisk motiveret terrorisme.«
– Var Omar el-Hussein så en muslimsk antisemit?
»Han ville vel være blevet dømt for terrorisme, så jeg vil mene, det var et terroristisk angreb.«
– Er man ikke antisemit, når man går hen til synagogen og skyder en jøde?
»Jeg mener ikke, man kan konkludere, at han var antisemit, for hans hovedmotiv var angrebet på Krudttønden. Vi ved ikke, hvad hans motiv var for at angribe synagogen, andet end at han åbenbart ikke kunne skelne mellem staten Israels politik og den jødiske menighed. Mange muslimer må stå for skud for den politiske situation i Mellemøsten, fordi alle bliver skåret over én kam, og det samme gælder for jøderne. Det er uheldigt. Derfor er det også uheldigt, at Mette Frederiksen ikke kan skelne mellem politik og racisme,« siger Helge Ratzer.
Han understreger, at der også har været jødiske talere til mindehøjtideligheden i Aarhus, og at der således sagtens kan være talt om emner, der ikke fremgår af programmet. Til sammenligning markerer Enhedslisten i Fredericia en mere kulturhistorisk Krystalnat sammen med SF med byvandring til den mosaiske begravelsesplads og oplæg om Fredericias jøder.
Læs også om gravskændingen af den mosaiske gravplads i Randers: »Den kronjyske davidsstjerne«
Angrebet i København mod Krudttønden og senere synagogen i Krystalgade fandt sted i 2015. Senere samme år handlede den politiske dagsorden om de mange flygtninge, der vandrede ind i Danmark, og det er også dem, der omtales i Enhedslistens markering af Krystalnatten på Blågårds Plads samme år.
»I København ved vi, at ingen flygter for sjov, og vi ved, at intet menneske er illegalt. Men i en tid hvor højrefløjen igen opruster, er vi nødt til at gentage det. Gentage, at vi altid vil dele vores land med folk på flugt,« står der blandt andet i programmet.
Det er dermed højrefløjen, der udpeges som fjenden, selv om drabene syv måneder forinden blev begået af Omar el-Hussein, der svor troskab til Islamisk Stat, inden han blev skudt af politiet. Per Bregengaard, Enhedslistens tidligere skoleborgmester i København, har været med til at arrangere flere markeringer af Krystalnatten i København. Han medgiver, at synagogevagten Dan Uzans navn sagtens kunne være nævnt.
»Der kunne godt have stået hans navn, men teksten er holdt i generelle vendinger.«
– Hvad vil du kalde hans drabsmand?
»Jeg vil kalde ham morder. Hans motiv er knyttet til hans ideologiske overbevisning om, at man skal forfølge jøder.«
– Hvad med islamist?
»Det farlige ved at anvende begrebet islamisme er, at det nødig skal omfatte alle, der har en islamisk tro. Det er vel det gængse begreb for en ideologi, som er fjendtlig mod jøder og kristne, men at sige islamist er farligt, fordi det lægger sig tæt op ad at være identisk med islam.«
– Hvad vil du så kalde ham?
»En morder, som har en politisk eller ideologisk overbevisning, der udspringer af hans religion.«
Læs også Martin Krasniks leder om, at jødehad ikke handler om jøderne: »Arvesynden«
Ifølge Rasmus Stoklund viser udtalelser som disse, at venstrefløjen har svært ved at finde ord for antisemitismen, når udøverne er muslimer.
»Det vidner om berøringsangst, at man åbenbart kun taler om den antisemitisme, der kommer fra nynazister og ikke fra yderliggående muslimske grupper. Enhedslisten vil sikkert ikke være uvenner med nogle, man plejer at solidarisere sig med. De kan åbenbart ikke adskille de yderliggående muslimer fra de almindelige,« siger Rasmus Stoklund. Pelle Dragsted undrer sig også over udtalelserne fra sine partifæller.
»Det er dumt at sætte spørgsmålstegn ved, om drabet på Dan Uzan var antisemitisk motiveret. Hvorfor skulle han ellers vælge synagogen som mål? Jeg har ingen berøringsangst i forhold til at sige, at vi har en muslimsk antisemitisme,« siger Pelle Dragsted.
Han peger dels på islamistiske bevægelser som Hizb-ut-Tahrir, dels på mere almindelige grupper.
»Der findes også en mere latent antisemitisme, som jeg vil tro er mere fremtrædende hos flygtninge og efterkommere med mellemøstlig baggrund. Jeg kunne forestille mig, at den antisemitisme var mere udbredt end hos gennemsnitsdanskeren, fordi den har sin baggrund i mellemøstkonflikten,« siger han.
Alligevel ser han intet problem i, at ordet antisemitisme ikke nævnes. Han peger på, at Dan Uzan blev mindet ved en større Krystalnatsdemonstration i 2015, som Enhedslistens demonstration sluttede sig til senere på eftermiddagen. Her holdt blandt andre tidligere overrabiner Bent Melchior tale.
»Det ligger jo i hele begivenheden, når man står der med sine fakler. Men det er vigtigt, at Krystalnatten bevarer en dobbelt funktion, hvor man dels mindes og dels husker, at det aldrig må ske igen over for jøder eller andre. Der er en lang tradition på venstrefløjen for at demonstrere imod de grupper på højrefløjen, hvor antisemitismen historisk er udgået fra. Hvis der har været fokus på muslimer igennem mange år, er det nok, fordi de fleste hadforbrydelser er rettet mod det muslimske mindretal,« siger Pelle Dragsted.« Han medgiver dog, at der er plads til endnu en isme til dette års krystalnætter i november.
»Man kunne sagtens nævne islamisme side om side med racisme,« siger Pelle Dragsted.
