Kørt træt. Regeringens udspil til tidlig pension vil være forældet om 10-15 år. I fremtiden vil vi nemlig ikke blive nedslidt af tunge løft, men udbrænde mentalt.

Usynligt slid

Han begyndte at arbejde som 16-årig. Først på en jernfabrik som arbejdsdreng og siden på Bryggeriet Fuglsang i Haders­lev. Han blev slidt af de mange løft, først sygemeldt, så sat ned i tid.

Den 60-årige Arne Juhl fra Fjelstrup i Sønderjylland er landskendt som Socialdemokratiets »Arne.« Han er ansigtet på den generation af arbejdere, som regeringen har tiltænkt sit udspil til tidlig pension. Arne Juhl er en del af et historisk arbejdsmarked. Bryggerierne har automatiseret de farlige løft. Det samme gælder resten af fabriksindustrien og andre brancher med hårdt fysisk arbejde.

Vil vi overhovedet blive nedslidt på et arbejdsmarked, hvor maskiner klarer det fysiske slæb?

»Der er ingen tvivl om, at vi vil se færre Arner i fremtiden,« siger professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet Bent Greve. Han forsker i velfærds- og arbejdsmarkedsforhold.

Professoren giver Arnes ordning et sted mellem 10 og 15 år, før behovet for den vil falde – og ordningen kræve justering.

»Til den tid vil der slet ikke være den samme andel af fysisk nedslidte.«

Regeringens nye tidlige pension er tænkt til faglærte og ufaglærte, som er i risiko for at blive fysisk nedslidt. Den tidlige pension bygger på folks anciennitet på arbejdsmarkedet. Med andre ord gælder princippet »først ind, først ud«. I udspillet hedder det, at de, der har været på arbejdsmarkedet i 42, 43 eller 44 år, har ret til at forlade det et, to eller tre år tidligere end ellers. Typisk vil det være håndværkere og andre med et fysisk krævende arbejde.

Alene det forhold vil gøre ordningen forældet inden for de nærmeste årtier, siger Bent Greve. Siden 1980erne har ungdommen uddannet sig længere og mere, og det er de færreste i generationerne fra dengang og opefter, der er trådt ud på arbejdsmarkedet tidsnok til at opnå en tilstrækkelig anciennitet.

»De vil derfor slet ikke få mulighed for at søge den tidlige pension,« siger Bent Greve.

Ud over det høje uddannelsesniveau nævner professoren de nye og mere løse ansættelsesforhold som en faktor, der vil få stor indflydelse på fremtidens arbejdsmarked og nedslidning. Det er det, vi kalder gig-økonomien, forklarer Bent Greve. Gig er et engelsk udtryk, som oprindeligt bliver brugt om spillejobs. Gig-økonomien dækker over de mange projektansatte, freelancere og solo-selvstændige, som er en voksende gruppe på arbejdsmarkedet i dag.

Læs også Hans Mortensens interview med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at andelen af løstansatte udgør 15 procent af arbejdsstyrken. Forskningscenteret skriver desuden, at de forventer, at andelen vil stige de kommende år. I lande som Holland og England er tendensen endnu tydeligere. Her udgør de løstansatte 20 til 25 procent.

Udtrådte sko

En større del af arbejdsmarkedet vil være ansat på usikre arbejdsvilkår, og det kan føre til en større nedslidning i de fag, hvor man traditionelt ikke har set så stor nedslidning tidligere, siger Bent Greve.

»Akademikere kan blive de nye nedslidte.«

Da Socialdemokratiet lancerede pensionsudspillet inden folketingsvalget, lagde de vægt på, at ordningen skulle tilgodese både de fysisk og psykisk nedslidte. Men det regnestykke blev efter sigende for kompliceret, for hvornår er man nedslidt?

I stedet valgte man at bruge anciennitet som rettesnor. I økonomien måler man nedslidning ved at se på, hvor meget man trækker på sundhedsudgifter. De fleste trækker mest i de sidste leveår. I takt med at vi bliver ældre, vil færre dermed være nedslidt, når de for eksempel runder 65 år.

Læs også Martin Krasniks leder om Socialdemokratiets pensionsudspil, som handler mere om at holde sig på magten end at tage et reelt og holdbart samfunds­­ansvar.

Karen Søgaard, der er professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, spørger ofte folk, hvad de forbinder med at være nedslidt.

»Flere kommer til at tænke på et par udtrådte sko,« siger hun.

Karen Søgaard forsker i forebyggelse af nedslidning. Hun vurderer nedslidning som manglende arbejdsevne. Det er den ubalance, der er mellem de krav, der bliver stillet til én, og den kapacitet, man har til at gennemføre arbejdet. Ifølge professoren vil den ubalance ikke forsvinde, fordi den mere traditionelle belastning fra fysisk tungt arbejde bliver mindre.

»Nedslidning er ikke ensporet,« siger hun.

Fremtidens Arne

I nogle af sine første studier så Karen Søgaard på computernes indtog på arbejdspladsen. Det var i 1990erne, hvor computeren var stationær med en kæmpe skærm og stod som lænket til skrivebordet. Det gav ensidige arbejdsstillinger, fortæller Karen Søgaard. I dag kommer skærmen med rundt alle vegne. Det giver en helt anden fleksibilitet. Men det betyder også, at arbejdet trænger ind i alle døgnets 24 timer og belaster andre steder, særligt psykisk.

»Kravene til ens tilstedeværelse bliver pludselig nogle helt andre.«

Skærmen og de usikre arbejdsvilkår er ikke det eneste, der kan belaste »fremtidens Arne«. Når flere af de tunge fysiske opgaver bliver overtaget af maskiner, vil de mentalt krævende opgaver stå tilbage. Det fortæller Peter Hasle, der er professor i arbejdsmiljø ved Syddansk Universitet. På fremtidens arbejdsmarked får man et større ansvar for at træffe beslutninger i komplekse situationer. Men det kræver energi og overskud hele tiden at tage stilling til de nye problemstillinger, siger han.

»I det lange løb kan det føre til, at man føler sig mentalt udbrændt.«

Læs også om lønmodtagerne, der får flere psykiske og fysiske overbelastninger.

Peter Hasle er med i en international arbejdsgruppe, der undersøger digitaliseringens betydning for arbejdsmiljøet. I spidsen for gruppen står professor i sociologi ved Katholieke Universiteit Leuven i Belgien Monique Ramioul. Hun har for nylig ledet et studie, der undersøgte metalarbejderes belasting før og efter en digital omstilling. Studiet bygger på data fra 4.500 medarbejdere.

Som regel er det ledelsen, der bliver spurgt, hvad de tænker om den digitale omstilling, siger Monique Ramioul over telefonen fra Belgien. Men de har ofte en helt anden opfattelse end dem, der udfører arbejdet, siger hun. Studiet fra Belgien er et af de eneste i Europa, der baserer sig på så stort et datagrundlag udelukkende fra medarbejdere. Konklusionen er, at selv om medarbejdernes arbejdsbyrde bliver lettet fysisk, føler mange et større pres psykisk. De skal pludselig tage stilling til helt andre og mere komplicerede problemstillinger i løbet af en arbejdsdag. Derfor skal vi ikke regne med, at nedslidningen forsvinder med det fysiske arbejde, siger Monique Ramioul.

»Vi bliver stadig nedslidte, men af andre årsager end før.«

 

Læs også om, hvordan vi bør arbejde i fremtiden, men også om robotterne overhovedet vil give os noget at rive i.