Den 6. marts – fire dage inden Mette Frederiksen lukkede Danmark ned – kom Michael Bang Petersen med et opråb på Twitter. »Vores forskning her viser, at regeringen bør ændre kommunikationsstrategi, hvis det skal lykkes at undgå en epidemi,« skrev adfærdsforskeren fra Aarhus Universitet, og han endte med at blive taget på ordet.
Tweetet gik viralt. Mere end 1000 likede, over 500 delte og 39 kommenterede. Politiken lagde spalteplads til en kronik, og sundhedsminister Magnus Heunicke inviterede på kaffe. For hvad mente den prisvindende professor i politologi og psykologi med, at regeringens kommunikation var helt forkert?
»Der var en stemning af, at nu skulle man være ekstra varsom, ellers ville befolkningen gå fuldstændig i panik,« siger Michael Bang Petersen og refererer til det pressemøde, statsministeren holdt den 6. marts.
Her opfordrede Mette Frederiksen danskerne til »ikke at gå i panik over situationen«, og netop den retorik fik Michael Bang Petersen til Twitter-tasterne. Ifølge professoren er der intet forskningsmæssigt belæg for at frygte panik blandt befolkningen i en krisesituation. Tværtimod. Myndighederne bør se befolkningen som en medspiller.
Det synspunkt vandt hurtigt opmærksomhed, ikke alene blandt Twitter-brugere, medier og ministeren. Carlsbergfondet donerede, og få dage senere stod Petersen med et forskningshold og 25 millioner til at undersøge danskernes sociale adfærd under coronakrisen.
Siden den 13. marts har forskerholdet i perioder dagligt sendt spørgeskemaer ud til op mod 500 danskere. De første data ligger nu klar, og de tyder på, at danskerne har været exceptionelt dygtige til at håndtere krisen.
Frihedens byrde
Forskerne har også hentet oplysninger fra syv andre vestlige lande: Sverige, Tyskland, England, Italien, Frankrig, Ungarn og USA. Den internationale sammenligning er særlig interessant, fordi Danmark skiller sig positivt ud ved at ligge helt i top, siger Michael Bang Petersen.
Bare to dage efter nedlukningen af Danmark medgav ni ud af ti danskere, at de havde ændret adfærd for at mindske smitten. Danskernes nye adfærd kulminerede i midten af marts, hvor næsten alle (helt præcist 97 procent) angav, at de gebærdede sig anderledes. I ingen af de andre lande var tilslutningen lige så stor.
Under krisen har danskerne også haft en overraskende stærk tro på fremtiden. Otte ud af ti har været optimistiske, og siden midten af april er den danske optimisme kun vokset, mens den i flere af de andre lande er nedadgående, for eksempel i Sverige.
Tilliden til myndighederne er også lav i Sverige sammenlignet med i Danmark. Det kommer måske ikke som nogen overraskelse efter den omdiskuterede svenske strategi, der har givet Sverige en trist førsteplads med flest coronadødsfald i Norden.
Alligevel kan det virke paradoksalt, at svenskerne tilsyneladende har været mindre tilfredse end danskerne under krisen. Svenskerne har beholdt deres frihed, de har kunnet sidde på café, drikke en fadøl og bevæge sig frit rundt i samfundet. Men den form for frihed kan hurtigt føles som en byrde frem for en berigelse, siger Michael Bang Petersen. I en krisesituation skal man ikke undervurdere, hvor befriende en konkret ordre kan være. »Bliv hjemme« er et godt eksempel, siger han. Den resolutte nedlukning af Danmark er ifølge professoren en af grundene til, at danskerne efterfølgende har kunnet agere som mønstereksempler.
Han beskriver stemningen som en »optimistisk ængstelse.« Det vil sige, at danskerne har været bekymrede nok til at lytte og samtidig optimistiske nok til at handle.
Mønsterelever
Set udefra vil et nærliggende bud på Danmarks succes være den høje tillid til myndighederne, der også var til stede inden krisen, siger Cristina Bicchieri.
Biccheieri er professor i filosofi og psykologi og leder af afdelingen for adfærdsvidenskab på Pennsylvania University i USA, og hun har tidligere studeret korruption i en række lande, herunder Danmark. I studiet skilte danskerne sig ud ved at have en helt ekstraordinær tillid til hinanden og myndighederne. Den viden kan overføres til adfærden i den nuværende krise, siger Bicchieri.
Under pandemien har Cristina Bicchieri studeret befolkningers adfærd i ni forskellige lande, og her fandt hun, at særligt to forhold spiller ind i folks motivation for at ændre adfærd. Det ene er deres tiltro til, at naboen også retter ind. Det kan forklare danskernes gode opførsel, da tilliden til andre er stor i Danmark.
Det andet forhold er ifølge Bicchieri myndighedernes evne til at kommunikere klart. Selv om de danske myndigheder kan kritiseres for at have ført zigzagkurs på nogle områder – for eksempel børns legeaftaler og retningslinjer for test – er der en udbredt opfattelse af, at regeringen har haft situationen under kontrol.
»Man kan sige, at danskerne har ramt plet på to helt altafgørende parametre,« siger Bicchieri.
Adfærdsforsker ved Roskilde Universitet Pelle Guldborg Hansen forklarer danskernes pletskud med, at vi har de helt rette rammer for at ændre adfærd i en krise som coronaen. Danmark er et land med gode betingelser for at arbejde hjemmefra, med et sundhedsmæssigt sikkerhedsnet, en stærk forståelse for virus og meget oplysning, siger han.
Guldborg Hansen understreger dog, at der kan være flere usikkerheder forbundet med at måle folks adfærd gennem selvrapportering, som det er sket i Michael Bang Petersens studie. Alligevel vedgår han, at danskerne har opført sig pænt under krisen.
Det overrasker ham ikke. Vi har muligvis en opfattelse af, at vi er rebelske, men blandt udenlandske kolleger er danskerne kendt for at leve en »synkron livsstil«, hvor man følger hinanden og sjældent reflekterer over, hvorfor man gør, som man gør, siger Pelle Guldborg Hansen:
»Danmark er kendt som det frivillige Nordkorea.«
Læs også om største videnskabelige skandale under coronakrisen: »Hundrede tusinde spørgsmål«
