Øjeblikket. »Vi reagerede på den viden, vi havde på det tidspunkt.« Afdelingschef på Statens Serum Institut Tyra Grove Krause om det øjeblik, hvor det gik op for hende, at den var gal.

Vende­punkter

Vende­punkter Af Kristoffer Lottrup

Det er under et telefonmøde 3. februar, at Tyra Grove Krause for alvor mærker uroen i kroppen. Hvad hun i første omgang troede var en kontrollerbar luftvejsvirus, har vist sig at være en helt ny virus med globale perspektiver. Mødet er i regi af det europæiske influenzanetværk, der på tværs af 29 lande holder øje med forekomsten og dødeligheden af influenza på kontinentet. Mandag 3. februar er der imidlertid en ny virus på programmet. En virus i coronafamilien, der siden får navnet SARS-CoV-2, og som er i færd med at sprede sygdommen COVID-19 fra sit udspring i Kina til resten af verden.

Til stede på mødet er også repræsentanter fra Verdenssundhedsorganisationen WHO og Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol, ECDC. De første smittekæder er konstateret i Europa, og meldingen fra de to toneangivende organisationer er klar: Situationen kan udvikle sig meget alvorligt; et verdensomspændende sygdomsudbrud er under opsejling, og landene opfordres til at støve pandemiplanerne af.

»Jeg havde haft det på fornemmelsen; at virussen havde pandemisk poteniale. Men det var først på telemødet, at det blev sagt meget direkte. Det var det første store vendepunkt,« siger Tyra Grove Krause, der er overlæge og afdelingschef for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på Statens Serum Institut. Her står hun i spidsen for overvågningen af infektionssygdomme herhjemme og globalt, ligesom hun er med til at rådgive Sundhedsstyrelsen og udforme risikovurderinger.

21. januar – kun 13 dage tidligere – havde Tyra Grove Krause ellers givet en ganske anden vurdering. Her udtalte afdelingschefen i en pressemeddelelse fra Statens Serum Institut, »at risikoen for smitte i Danmark er meget lav eller usandsynlig«. I dag erkender hun, at hun tog fejl, men fastholder, at situationen dengang var anderledes.

»Vi reagerede på den viden, vi havde på det tidspunkt,« siger hun.

Hvad sker der i mellemtiden, som giver dig en anden fornemmelse?

»Vi får flere ildevarslende meldinger fra Kina i den periode. Det ser ud til, at den nye virus kan give meget milde symptomer, og at den smitter effektivt mellem personer. Vi får også indikationer på, at syge måske smitter før symptomdebut, og at der måske endda er tilfælde helt uden symptomer. Det er klart, at det ændrer billedet i forhold til smittepotentialet, da virussen ser ud til at være meget sværere at inddæmme end for eksempel SARS, hvor folk blev virkelig syge og smittede mest i den sidste fase af sygdommen,« siger Tyra Grove Krause.

Burde I have handlet anderledes, når I allerede var klar over det pandemiske potentiale i starten af februar?

»Det kan godt være, at man skulle have råbt vagt i gevær tidligere, men det kan man altid sige bagefter. Holdningen hos WHO var — og er det jo sådan set stadig — at det var muligt at inddæmme smitten. Og vi fulgte deres anvisninger, selvom jeg nok inderst inde var skeptisk over for, om det kunne lade sig gøre.«

Mavefornemmelser

Da mødet i den europæiske influenzagruppe finder sted, er coronakrisen endnu ikke verdensomspændende. Det er stilhed før storm.

I starten af februar skærper Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut beredskabet for at forebygge smitte med den nye coronavirus i Danmark. Man begynder at undersøge formodede smittebærere, der kommer til landet fra særlige risikoområder – i første omgang Kina, Sydkorea, Japan, Hongkong, Singapore og Iran. Beredskabet udvides, så det ikke kun er sygehusene i Hvidovre og Skejby, der tester og isolerer personer med symptomer på coronavirus, men seks hospitaler på tværs af landet. Som dagene og ugerne går, spreder smitten sig til stadig flere lande, og myndighederne begynder i stigende grad også at teste folk med milde symptomer, der rejser til Danmark fra områder med høj smittespredning.

Alligevel vurderer Statens Serum Institut, at situationen er under kontrol. Den 27. februar – samme dag, som det første danske tilfælde konstateres – udtaler instituttets faglige direktør Kåre Mølbak til Jyllands-Posten: »Det er min mavefornemmelse, at det ikke vil udvikle sig slemt i Danmark.«

Herfra går det stærkt. Da først Italien og siden Østrig bliver udråbt som nye risikoområder, kan regionerne og sygehusene i starten af marts ikke længere følge med. Der mangler testmateriale og kapacitet på hospitalerne og hos Styrelsen for Patientsikkerhed, der foretager smitteopsporing.

»Det var endnu et vendepunkt,« siger Tyra Grove Krause.

 

 

9. marts opjusterer Statens Serum Institut sin risikovurdering for vedvarende spredning af SARS-CoV-2 i Danmark fra »moderat« til »høj«. Den 11. marts præsenterer statsminister Mette Frederiksen regeringens første bølge af omfattende tiltag mod den nye virus, og WHO erklærer udbruddet for en pandemi. Dagen efter – godt to uger efter sin udtalelse – må Kåre Mølbak trække i land og erkende, at han var for optimistisk.

Samme dag ændrer Sundhedsstyrelsen strategi, så det fremover kun er de mest syge, der testes for coronavirus. Man forsøger ikke længere at inddæmme smitten, men går over til en afbødningsstrategi, hvor kun alvorlige tilfælde behandles, så sundhedssystemet ikke overbelastes. Personer med milde symptomer opfordres til at blive hjemme.

Hvornår går det op for Statens Serum Institut, at I har været for optimistiske?

»Der er ingen tvivl om, at da vi ser udbruddet folde sig ud for alvor i Italien – et land med et sundhedssystem, der ligner vores – får det os til at ændre holdning. Vi kan se, at det her kan udvikle sig mere alvorligt, end vi havde troet.«

Flere tests på vej

Det helt store spørgsmål i disse dage handler om teststrategi. Siden generaldirektør i WHO Tedros Adhanom Ghebreyesus’ budskab til verdenssamfundet i sidste uge om at teste mest muligt har en række eksperter kritiseret, at vi i Danmark ikke tester mere, end vi gør. I denne uge har sundhedsminister Magnus Heunicke udtalt kritik af Sundhedsstyrelsens ændrede strategi om kun at teste svære tilfælde af COVID-19, ligesom ministeren har lovet langt flere tests fremover. Onsdag aften oplyste Sundhedsstyrelsen til Ritzau, at ambitionen er 5000 tests om dagen.

Tyra Grove Krause ser gerne flere tests blive gennemført, men understreger, at det handler om kapacitet.

»WHO anbefaler, at man tester mere for at bryde smittekæderne, og det kan der helt klart vindes noget ved. Man skal bare vide, at det kræver rigtig stor testkapacitet. Du skal teste mange med forkølelser og andre sygdomme, før du fanger dem med COVID-19. Når vi ser på tallene lige nu, er det kun omkring 12 procent, der tester positive for den nye coronavirus.

Så jeg synes sådan set stadig, at en teststrategi, hvor man har fokus på at teste de alvorligt syge, men måske også de særligt udsatte grupper, hvis de har milde symptomer – de ældre, dem i risikogrupperne og sundhedspersonale – er fornuftig ud fra den kapacitet, vi har nu. Men det er da positivt, at der nu er politisk vilje til at investere yderligere, så vi kan teste mere. Det kan jeg kun bifalde,« siger hun.

»Når det er sagt, er det klart, at vi godt kunne have været bedre forberedt på en pandemi herhjemme, altså have mere testudstyr og øvrig infrastruktur på plads. Det gælder over en bred kam, og det skal vi lære af.«

 

Læs også om, at man med et lille stykke råt arvemateriale kan få kroppen til at vaccinere sig selv: »Håbets budbringer«

Læs også om klorokin, som forskere verden over håber kan nedkæmpe eller forebygge coronasmitte: »Genbrugsmiraklet«

Læs også om, at vi måske aldrig kommer til at vende tilbage til det liv, vi havde før epidemien: »2020-eksperimentet«

Læs også om sikkerheden omkring farlige typer af virus på laboratorier: »Forskning, der kan undslippe« 

Læs også om, om børn bliver dummere, når skolerne er lukkede: »Tabte timer« 

Læs også om, hvorvidt pandemien bliver til en politisk krise: »Den store trykprøve«

Læs også kommentaren om, at modsat myndighederne er medierne ikke bange for at råbe, gudskelov: »Ulven kom«

 

Side 55