Forskerfejden. Farlige vira opbevares i laboratorier – er det for risikabelt?
Forskning, der kan undslippe
Den Spanske Syge hærgede det meste af verden i 1918-20 og slog anslået 50 millioner mennesker ihjel, mere end dobbelt så mange som Første Verdenskrig. Den skyldtes en virus og er nok den mest dødbringende influenzapandemi i verdenshistorien. Heldigvis kan man ikke direkte sammenligne Den Spanske Syge med den aktuelle COVID-19-pandemi. Sygdomsmønstrene er forskellige, og tiden en helt anden.
Noget af det, der har ændret sig, er forskningen. Den er blevet langt bedre, men ikke nødvendigvis mindre kontroversiel. Da Den Spanske Syge brød ud, herskede der tvivl blandt forskere om, hvorvidt det var en virus eller bakterie, der havde forårsaget pandemien. Datidens mikroskoper kunne ikke vise virus, og vigtige ressourcer gik tabt i forsøget på at finde en kur mod en anden formodet årsag, bakterien H. influenzae.
Del: