Corona. Hvor mange danskere bliver smittet? Sundhedsstyrelsens prognose er omgærdet med usikkerhed.

Ud af det blå

Ud af det blå Af Søren K. Villemoes

Hvor mange af os vil ende med at få corona? Det tal kan vise sig afgørende for, om vores sundhedssystem kollapser under vægten af syge, der kræver indlæggelse i den nærmeste fremtid.

De danske sundhedsmyndigheder regner i en rapport fra sidste uge med, at der i løbet af de næste måneder vil være ti procent af danskerne, der bliver smittet. Det svarer til 580.000 personer. De nævner også 20 procent som et worst case-scenarie, som de dog anser for urealistisk. Prognosen bygger på antagelsen om, at smitten i første omgang vil drive over engang i maj, da man formoder, at coronavirussen vil have sværere ved at smitte, når temperaturen stiger. Det er der dog ingen, der ved med sikkerhed, da virussen endnu ikke er blevet observeret hen over sæsonskift.

Til sommer vil der ifølge myndighedernes prognose være nogle måneders pause, hvorefter virussen vil vende tilbage til efteråret i en såkaldt anden bølge. Vi er med andre ord kun begyndt. Hvor vil det ende?

Der er to veje tilbage til normal, som beskrevet af forskerne hos det britiske Imperial College COVID-19 Response Team, der i denne uge udgav en flittigt citeret rapport om konsekvenserne af forskellige politiske strategier for Storbritannien og USA: Staten kan inddæmme virussen gennem en massiv og omfattende indsats, som Sydkorea og Kina har gjort.

Det er en såkaldt »undertrykkelsesstrategi«. Alternativet er en »afbødningsstrategi«, hvor man forsøger at mindske virussens udbredelse i op til flere bølger med risiko for adskillige kollaps af sundhedsvæsenet, indtil der enten dukker en vaccine op, eller tilpas mange i befolkningen har udviklet antistoffer. Dermed får vi det, man kalder »flokimmunitet«. Denne strategi kan ende med at tage mere end et år.

Hvilken vej er vi på vej ad i Danmark?

Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport er den danske strategi en »afbødningsstrategi«. Det betyder, at den først vil ende den dag, der er en vaccine, eller smitten er så udbredt, at befolkningen har dannet flokimmunitet. Det skriver Sundhedsstyrelsen ikke i deres rapport, men det er konklusionen fra det britiske forskerhold.

I vores nabolande har myndighederne givet nogle dystre udsigter til, hvornår flokimmunitet er opnået. I Tyskland regner man med, at andelen af smittede kan ende på mellem 60 og 70 procent af den tyske befolkning på et eller andet tidspunkt i en ukendt fremtid. I det føromtalte britiske studie vurderer man, at det i Storbritannien og USA vil være helt op til 81 procent, der ender med at blive smittet.

Herhjemme har Statens Serum Institut tidligere oplyst, at omkring 60 procent af Danmarks befolkning på et tidspunkt over de næste år vil få corona. Det svarer til 3,5 millioner danskere. Hvad betyder det i dødstal? Sundhedsstyrelsens estimat lyder på, at 0,2-1 procent af smittede ender med at dø af virussen. Det vil sige, at mellem 7000 til 35.000 danskere vil være døde af COVID-19, inden epidemien er ovre, og vi kan vende tilbage til normal. Og det er vel at mærke kun, hvis sundhedssystemet ikke overbelastes, og alle får behandling.

De ti procent

Lad os ikke dvæle mere ved disse dystopiske, langsigtede visioner, men i stedet se på de kommende måneder, den nære fremtid, også kendt som den første bølge, som vi befinder os i nu. Sundhedsstyrelsen mener, at ti procent vil blive smittet inden sommer. Det er lavt, sammenlignet med lande, vi normalt sammenligner os med. I Norge, eksempelvis, har myndighederne en prognose på 25 procent smittede i første bølge. Og i et land som Australien har man sat 20 procent som landets best case-scenarie, mens 40 procent er deres moderate bud, og 60 procent er worst case.

Hvorfor der er denne forskel på nationerne, har Sundhedsstyrelsen ikke uddybet i rapporten, og det har ikke været muligt at få dem til at forklare hvorfor. Men forskellen påkalder sig flere spørgsmål: Kan vi regne med, at vores prognoser holder, og at kun ti procent af danskerne smittes inden sommer? Hvorfor er den danske prognose så meget lavere end eksempelvis den norske og australske? Og hvad vil der ske, hvis det viser sig at være skudt under målet?

Nils Strandberg Pedersen var indtil 2016 direktør for Statens Serum Institut, hvor han efter 18 år på posten gik på pension. Adspurgt om, hvorfor man i Danmark forventer ti procent smittede, svarer han følgende:

»Det kan du se på præmisserne, de laver. Hypotesen baserer sig på, hvad vi ved om influenza, som man har korrigeret med det, vi ved om corona. Men det her er ikke videnskab, da mængden af data, vi har, er begrænset. Usikkerhederne er meget store, og man kan risikere at få flere smittede eller færre. Med de tiltag, de har lavet nu, tror jeg, de måske endda kan få færre end ti procent. »

– Hvorfor har man valgt at bruge det, vi ved om influenza-epidemier, til at forudsige smitten af corona, når vi ved, at den smitter mere end en normal influenza?

»Hvad skulle man ellers tage? Det, du taler om, er virussens R0-værdi – det vil sige, hvor mange man når at smitte, mens man selv er smittet. Det er korrekt, at det ser ud til, at R0 er højere for COVID-19 end for almindelig influenza. Lige nu handler alt om at bringe R0 ned.«

Nils Strandberg Pedersen understreger, at prognoser af den karakter er meget usikre, da vi ikke har data nok. I de kommende uger vil de danske myndigheder kunne lave mere sikre prognoser i takt med, at antallet af hospitalsindlagte stiger. Herefter kan man ud fra disse måle, hvor udbredt smitten er, og give mere præcise prognoser. Da de danske Sundhedsmyndigheder ikke foretager stikprøve-test, vil der ikke være andre måder at vurdere, hvor udbredt smitten er i befolkningen end ved at kigge på indlæggelserne og gange op.

– Hvordan kan vi vide, om den kommer i bølger, eller om epidemien vil fortsætte hen over sommeren?

»Det kan vi ikke. Men vi antager det, fordi vi bruger influenza-modellen. Med en R0 på et par stykker vil epidemien formentlig aftage til sommer for at vende tilbage i efteråret eller til vinter,« siger Nils Strandberg Pedersen.

Selvom Sundhedsstyrelsens prognoser er behæftet med store usikkerheder og indeholder en lang række antagelser, vurderer Nils Strandberg Pedersen, at de er gode.

»Jeg tror, at de prognoser, som Sundhedsstyrelsen har lavet, er det bedste bud. Men der er meget store usikkerheder. Vi kender ikke den præcise effekt af det, vi foretager os nu. Vi har ingen historisk data på det,« siger han.

Et skønmaleri

Overlæge i anæstesiologi og intensiv terapi Kenneth Jensen køber dog ikke prognosen om ti procent smittede danskere i første bølge.

»Det er hentet ud af det blå. Tallet er snarere mellem 5 og 20 procent, jeg tror mere på 20. Det ville passe bedre med en hård dansk influenzasæson. For et par år siden var den ret dramatisk. Cirka en million danskere blev smittet af influenza. Coronaen er dobbelt så smitsom. Den smitter dobbelt så hurtigt. Inkubationstiden er dobbelt så lang. Og det tager formentlig også længere tid at blive rask. Den har derfor længere tid, den kan sprede sig,« siger overlæge Kenneth Jensen.

Han nævner flere andre forhold, der gør corona mere smitsom end influenza. Et nyt tysk studie, der endnu ikke er peer reviewed (det er ingen COVID-19 studier endnu), peger på, at corona sidder på overflader i op til flere døgn. Det kan betyde, at virussen ikke kun smitter gennem tunge dråber, som Sundhedsstyrelsen har advaret imod, men også gennem kontaktflader.

»Forestil dig dankortautomater, dørhåndtag, alt muligt. Det er rigtig mange kontaktflader. Derfor tror jeg på 20 procent. Ti procent tror jeg er et skønmaleri,« siger Kenneth Jensen og understreger, at det vel at mærke kun er, hvis corona er sæsonvarierende.

»Det ved vi ikke, om den er. Det kan også være, at den fortsætter hen over sommeren. Og så er der efteråret, her vil der komme et nyt boom. Jeg kan slet ikke forestille mig et tal på ti procent. Det er slet ingenting. At det skulle være baseret på et influenzaestimat korrigeret for corona, er der ikke noget fagligt grundlag for at hævde,« siger han.

Kenneth Jensen beskriver de ti procent som en »gratis omgang« for Sundhedsstyrelsen, da vi ikke har nogen måder at måle, hvor meget corona spreder sig i samfundet. Uden test af tilfældige danskere i en løbende stikprøvekontrol kan vi kun gætte os frem til, hvor mange der smittes. »Vi måler på toppen af isbjerget, men vi ved ikke, hvor stort isbjerget er. Vi undersøger kun dem, der bliver indlagt,« siger han.

I Sundhedsstyrelsens rapport har man ikke valgt at læne sig op ad de tal, kineserne har offentliggjort fra coronavirussens oprindelige udbrud i Wuhan, da man anser dem for belagt med store mørketal. I stedet har man taget udgangspunkt i tal fra krydstogtskibet Diamond Princess, der har ligget til kaj uden for Yokohama i Japan siden februar. Her bredte smitten sig gennem en enkelt 80-årig passager, og 20 procent af alle om bord blev ramt.

Selvom den andel er dobbelt så høj som den danske, mener Sundhedsstyrelsen, at sikkerhedsforholdene på skibet var blevet kompromitteret, og at man derfor ikke kan overføre det direkte til danske forhold.

»Det er absurd, at man bruger det krydstogtskib,« siger Kenneth Jensen. »Ingen af os ved, hvordan aktiviteten var på skibet. Havde de fællesdans og krammede? Eller var de lukket inde hver for sig? Det har jeg ikke set oplyst. Men det skal man jo vide, før man kan sige noget. Det er bare tanker,« siger han.

Men hvad er så prognosen, hvis Kenneth Jensen har ret, og Sundhedsstyrelsen tager fejl? Hvordan vil vores sundhedssystem håndtere 20 procent smittede danskere i de kommende måneder? Jensen giver et dystert regnestykke:

»Tag 20 procent af danskerne. Det er cirka 1,1 million. Tag en procent af dem. Det er 11.000 personer. Det er dem, der vil dø. Og det er i sig selv et tal, der er meget stort. Det er seks gange så mange som ved en enkelt influenza,« fortæller Jensen.

Regnestykket er kun begyndt. For det er kun cirka en tredjedel, der bliver indlagt på intensiv, der dør. De, der overlever, ligger i længere tid, nemlig cirka 14 dage, mens de, der dør, kun ligger i cirka ti, fortæller Jensen. En patient, der ligger i en seng en enkelt dag, hedder i faglige termer en »sengedag«. Vi har cirka 1000 respiratorer til rådighed, hvilket giver en kapacitet på cirka 120.000 sengedage over fire måneder. Alt i alt risikerer man ifølge Kenneth Jensen at mangle cirka 280.000 sengedage, hvis 20 procent af den danske befolkning smittes med corona i første bølge. Det vil ifølge Jensens regnestykke betyde, at der er brug for mere end dobbelt så mange respiratorer, som vi har til rådighed.

Men en dødelighed på 1 procent er trods alt Sundhedsstyrelsens værste estimat. Hvad sker der, hvis dødeligheden kun viser sig at være på 0,6 procent, det tal, der ligger mellem 0,2 og 1 procent? Så mangler vi stadig cirka 130.000 sengedage ifølge overlæge Jensens regnemodel. Vi klarer dog skærene, hvis dødeligheden ender på blot 0,2 procent af de smittede – Sundhedsstyrelsens mest optimistiske estimat.

Alt det forudsætter dog, at virussen slutter til maj, hvilket ingen ved med sikkerhed. Ingen kender endnu heller de præcise tal for, hvor længe coronapatienterne kommer til at kræve behandling. Vi er i høj grad stadig i gætteriernes rige, med andre ord.

– Men vi er jo tidligere ude med tiltag for at sænke virussens smitte end mange andre lande. Burde det ikke holde smittespredningen nede?

»Ja, det er vi, og det kan gøre en forskel. Men vi ved ikke hvor stor. Og så længe vi ikke foretager test af danskerne, lukker vi øjnene og skimter kun, hvor mange syge der kommer ind ad dørene,« siger overlæge Kenneth Jensen.

Et politisk tal

James Wood er lektor ved University of NSW School Of Public Health and Community Medicine i Sydney og har været med til at udregne de australske prognoser, der som tidligere nævnt havde 20 procent coronasmittede som best case-scenarie for Australien – det dobbelte af det danske estimat. Adspurgt om de ti procent er et realistisk scenarie for Danmark, svarer han:

»Et enkelt tal vil altid være misvisende. Vi ved, at virussen smitter meget voldsomt i vinterhalvåret. Så hvis man intet foretager sig politisk, siger vores modeller os, at mellem 40 og 70 procent af befolkningen vil få corona. Hvis man går virkelig hårdt til værks, som Kina har gjort, kan det ende helt nede på én procent, som de jo har formået. Så det er en meget stor spændvidde, der er mulig. Det afhænger af, om smitten aftager til sommer, og hvilken politisk kurs man vælger. Hvis den begynder at ebbe ud hen mod sommer, og man sætter hårdt ind politisk for at afbøde den, kan ti procent godt vise sig korrekt i Danmark,« siger han.

Ifølge James Wood er Sundhedsstyrelsens prognose om ti procent smittede således dybt afhængig af den politiske kurs, vores regering vælger at følge. Kan det mon forklare det bemærkelsesværdige sammenfald, at ti procent smittede fordelt over en flad kurve de næste tre måneder lige akkurat er det antal, vi kan bære, uden at vores sundhedssystem løber tør for respiratorer?

Det vil tiden vise.

Det har ikke været muligt at få et interview med en repræsentant fra Sundhedsstyrelsen.

 

Læs også Kenneth Jensens kronik: »Manglende hænder«

Læs også om, at Mette Frederiksen styrer krisen med en lille inderkreds: »Situationens generalstab«

Læs også om, hvad skal der til for at undgå en dyb økonomisk krise: »Overlevelseskamp«

Læs også om, at sygdomsepidemien er et socialt drama i tre akter: »Døde de døde forgæves?«

Læs også Martin Krasniks leder om, at i ekstrem krise er alt politik: »Kontroltabet«

Læs også Martin Krasniks leder om, at det største offer for coronakrisen er vores frihed.

Læs også Pernille Steensgaards »Flugten til sommerhuset«

Læs også kronikken om, at der snart opstå kritiske flaskehalse i det danske sundhedssystem: »Manglende hænder«

 

Side 5