Sygdom. Spredningen af multiresistente bakterier er den største trussel mod den globale folkesundhed. Danmark kan få en vigtig rolle i kampen mod de ondartede mikroorganismer. Planen er at oprette et nyt center i København med 300 internationale videnskabsfolk.

De lede små

Udbredelsen af multiresistente bakterier vil i de kommende år blive det største enkeltstående sundhedsproblem på Jorden. I en ny rapport betegner Verdensbanken ligeud truslen fra såkaldt antimikrobiel resistens (AMR) som »en tsunami i slowmotion«, der gradvist og med ødelæggende styrke vælter ud over hele kloden. Hvis ikke verdenssamfundet reagerer, vil den ukontrollable vækst af multiresistente bakterier, også kendt som superbugs, forårsage sygdom af uhørte dimensioner, koste mange millioner menneskeliv og skabe et omfattende tilbageslag i verdensøkonomien.

»Langt ud over selve folkesundheden truer fremkomsten af superbugs med at undergrave adskillige af de udviklingsfremskridt, der blev opnået i det 20. århundrede,« lyder det ildevarslende i rapporten.

I dag anslår eksperter, at multiresistente bakterier er årsag til cirka 700.000 dødsfald om året. Mest forskånet er man i den rigeste del af den vestlige verden. For eksempel opgøres dødstallet i EU til relativt beskedne 25.000, hvad der nogenlunde svarer til antallet af dræbte i trafikken.

Ifølge eksperterne er det kun en forsmag på, hvad der venter. De mest pessimistiske videnskabelige prognoser spår, at om cirka 30 år vil de ondartede bakterier, som ikke lader sig nedkæmpe af antibiotika, resultere i, at ti millioner mennesker dør af infektioner. Dermed tegner de multiresistente bakterier til at blive en større dræber end cancer. Det er især befolkningerne i de mest økonomisk tilbagestående lande samt underklassen i mellemindkomstlande, som kan forventes at blive ofre for antimikrobiel resistens. 4,7 millioner af de AMR-forårsagede dødsfald vil ramme Asien, og andre 4,1 millioner vil indtræffe i Afrika.

Også i fremtiden bliver de rigeste lande relativt forskånet. Alligevel er udsigterne i den mest velstående del af verden immervæk skræmmende. Fra 2050 kan 300.000 amerikanere og 400.000 borgere i Europa samt Sydamerika påregne at dø af infektioner hvert eneste år på grund af den stigende forekomst af multiresistente bakterier.

Blandt andre af de største internationale organisationer, som bimler og bamler med alarmklokkerne, er også WHO og OECD. Sidstnævnte udsendte for eksempel en rapport i november sidste år, der blev ledsaget af ordene:

»Antimikrobiel resistens (AMR) er et stort og voksende problem med enorme potentielle konsekvenser for den globale sundhed og økonomi.«

Ti millioner dødsfald hvert eneste år efter 2050 er i sig selv katastrofalt. Og ser du på det økonomisk, svarer det til ikke bare én ny finanskrise, men en ny finanskrise hvert år.

Magnus Heunicke, sundhedsminister

Ifølge den internationale organisation for verdenssamhandel vil der frem mod 2050 indtræffe tilsammen 2,4 millioner AMR-forårsagede dødsfald i OECD-landene, der jo vel at mærke tilhører de rigeste lande, hvor problemerne med antibiotikaresistens generelt er mindst.

1,3 millioner af disse dødsfald kan forventes at ske i Europa, hvor udfordringerne med resistente bakterier særligt gør sig gældende i middelhavslandene og til dels i nogle af de østeuropæiske lande. OECD anslår således, at i løbet af de næste 30 år vil en halv million italienere miste livet på grund af antimikrobiel resistens, mens tabstallet i Tyskland vil være 92.000. Og i Danmark? Ja, her kan i alt 4000 borgere påregne at dø som følge af AMR de kommende tre årtier, hvis ikke udviklingen vendes.

Læs også om, at gærceller og bakterier kan ombygges til at producere morgendagens medicin: »Et organisk apotek«

Når sammenslutninger som Verdensbanken og OECD, der traditionelt beskæftiger sig mest med økonomiske anliggender, ofrer den stigende forekomst af multiresistente bakterier betydelig interesse, skyldes det faktisk også de pekuniære aspekter. I et lavrisiko-scenarium skønner Verdensbanken, at væksten i antallet af kronisk syge og tidlig død vil skade produktiviteten og få verdensøkonomien til at skrumpe med 1,1 procent om året, når vi kommer frem til 2050. I et højrisiko-scenarium vil det gøre kloden 3,8 procent fattigere.

»Ti millioner dødsfald hvert eneste år efter 2050 er i sig selv katastrofalt. Og ser du på det økonomisk, svarer det til ikke bare én ny finanskrise, men en ny finanskrise hvert år, der rammer den globale økonomi. Så der er alle mulige grunde til at forsøge at forebygge, mens man kan. AMR vil jo ramme alle lande. Ingen går fri,« siger sundhedsminister Magnus Heunicke i telefonen fra Washington DC.

Her har han opholdt sig siden mandag i forbindelse med Verdensbankens årsmøde for at få politisk opbakning og penge til et internationalt og uafhængigt center, som Verdensbanken har bedt Danmark om at etablere for at tage kampen op mod de gemene bakterier. Centret, med navnet The International Centre for Antimicrobial Resistance Solutions (ICARS), skal forske, rådgive og udarbejde business cases for især lande i Asien og Afrika for at påvise, at der eksempelvis er god økonomi i at opdrætte fisk i farme uden at proppe dem med antibiotika.

Mange dyr og mange mennesker, dårlig hygiejne og et øget forbrug af antibiotika er the perfect storm til at skabe antibiotikaresistens.

Robert Skov, mikrobiolog og faglig leder af ICARS

Som led i lobbyarbejdet for centret mødtes Heunicke onsdag med den amerikanske sundhedsminister Alex Azar. Men også en række europæiske lande samt for eksempel Sydkorea, Canada og Brasilien er ifølge Weekendavisens oplysninger blevet konsulteret i håb om at skaffe penge til driften af centret.

Ligeledes har der været dialog med Bill & Melinda Gates Foundation, som går for at være verdens største humanitære organisation, samt med den særdeles pengestærke britiske velgørenhedsorganisation Wellcome Trust om at få bidrag. Kommer centret i drift som planlagt med omkring 300 internationale forskere og videnskabsfolk, ventes udgifterne at beløbe sig til 35 millioner dollars, omkring 240 millioner kr., og det kræver internationale donationer.

I Danmark som i det meste af Europa hidrører den største udfordring med resistente bakterier fra antibiotika, der anvendes til behandling af infektioner hos mennesker. Herhjemme er de praktiserende læger dog ret restriktive med at udskrive penicillin og andre former for antibiotika, og de er i øvrigt tilbageholdende med at give bredspektrede lægemidler, der medfører større risiko for udvikling af antibiotikaresistens.

Læs også om, at hjernen har beskyttet sig så effektivt mod farlige stoffer udefra, at det er svært at trænge ind for at hjælpe: »Hjernens dørmand«

I lav- og mellemindkomst-lande som for eksempel BRIK-landene med enorme indbyggertal er det især et overdrevent forbrug af antibiotika til husdyr, der får multiresistente bakterier til at sprede sig med gigantisk kraft i befolkningen. Forholdet forværres blandt andet af ringe sanitære forhold med ingen eller begrænset separation af spildevand og drikkevand. For at sige det folkeligt: Når inderne skider i Ganges og drikker af vandet bagefter, har vi balladen.

Som Robert Skov, mikrobiolog og faglig leder af det endnu spæde ICARS, forklarer:

»Efterhånden som disse lande udvikler sig økonomisk, stiger deres proteinbehov, og dermed stiger forbruget af antibiotika. Samtidig er infrastrukturen ikke gearet til at håndtere det affaldsproblem, der opstår. Det skaber et voldsomt antibiotika-tryk. Man bliver nødt til at bruge skrappere og skrappere antibiotika. Derfor er det en ond cirkel. Mange dyr og mange mennesker, dårlig hygiejne og et øget forbrug af antibiotika er the perfect storm til at skabe antibiotikaresistens.«

Plaster på såret

Som led i etableringsfasen vil regeringen afsætte 34 millioner kr. næste år til ICARS. Men med til historien hører, at danske ambassader rundt omkring i verden gennem det seneste halve år har været involveret i bestræbelserne på at få international tilslutning og midler til centret. Ifølge udviklingsminister Rasmus Prehn er kombinationen af dansk tradition for at engagere sig i udviklingsarbejde og de gode hjemlige erfaringer med at bekæmpe overforbrug af antibiotika i landbruget et stærkt udgangspunkt:

»Kan vi sikre, at vores viden og metoder udbredes til udviklingslande, kan vi gøre en forskel,« tilføjer han.

Som man måske erindrer, var Danmark med i opløbet om at få Det Europæiske Lægemiddelagentur med omkring 900 ansatte, da det skulle flyttes fra London på grund af Storbritanniens beslutning om at forlade EU. Agenturet kom dog til Amsterdam. Realiseres planerne om ICARS på Statens Serum Instituts område i København som base for cirka 300 medarbejdere, vil det være et pænt plaster på såret.

Magnus Heunicke tror, at missionen lykkes:

»Det er min forventning, fordi Verdensbanken har bedt os om at sætte det i gang, og fordi der er stor interesse blandt andre landes sundhedsministre om at være med til at løse problemet. Det er også et helt nødvendigt skridt at tage.«

 

Læs også om, at indsamler man nok data om et menneske, er vi alle syge: »De sidste raske«