Barrikaderet. Hjernen har beskyttet sig så effektivt mod farlige stoffer udefra, at det er svært at trænge ind for at hjælpe. Hvordan smugler man medicin igennem?

Hjernens dørmand

På fjerde sal i Københavns Universitets nye Mærsk Tårn holder Lauritzen Lab til. Her lægger mus krop og hjerne til undersøgelser af den delikate blod-hjerne-barriere, der beskytter og servicerer det dyrebare hjernevæv. I laboratorierne, som hører under professor Martin Lauritzens forskningsgruppe på det neurovidenskabelige institut, opereres mus, så man i mikroskoper kan følge, hvad der foregår inde i deres – levende – hjerner: hvordan molekyler lykkes eller ikke lykkes med at trænge igennem hjernens avancerede forsvarsværk.

»Blod-hjerne-barrieren er en biologisk enhed, som adskiller blod og hjernevæv, og som sørger for, at der kun kommer de molekyler ind i hjernen, som optimerer hjernens funktion. Den prøver at holde miljøet inde i hjernen konstant, så nerveceller fortsat kan snakke med hinanden, uafhængigt af hvad der sker i blodet,« forklarer professor Martin Lauritzen og tilføjer, at blod-hjerne-barrieren findes hos såvel dyr som mennesker, faktisk hos alle dyr, som har en hjerne. Det siger noget om, at det er en klar evolutionær fordel at være udstyret med sådan en.

tine
(f. 1957) er journalist og tidligere redaktør af videnskabssektionen Ideer. SamBas fra RUC, journalistuddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, Europæiske Kulturstudier ved Aarhus Universitet. Tine har skrevet “Vandets stille hvisken - en fortælling om ilt og brint, om os og livet”, Grønningen 1, 2022, og “Til tjeneste – dengang i 70erne”, Gyldendal, 2006.