STEM. Arbejdsmarkedet savner personer med tekniske og digitale kompetencer, og problemet går kun fra slemt til værre. Erhvervsministeriet forventer, at der vil mangle 19.000 it-specialister i 2030, og Dansk Industri tænder for advarselslamperne i en ny analyse. Hvorfor vil de unge ikke uddanne sig inden for teknik, it og naturvidenskab?

Knaphedens pris

Knaphedens pris Af Henrik Dørge

Medarbejdere med tekniske og digitale færdigheder er en eftertragtet vare på arbejdsmarkedet, og i fremtiden vil der blive brug for endnu flere. Problemet er bare, at Danmark uddanner alt for få unge til at følge med efterspørgslen på hænder og hoveder med kompetencer inden for teknik, it og naturvidenskab.

Manglen på for eksempel ingeniører, dataloger og bygningskonstruktører er så graverende, at Dansk Industri tænder advarselslamperne i en ny analyse, der offentliggøres i dag, fredag.

Ifølge industriens store interesseorganisation er der brug for, at markant flere unge går i gang med en af de såkaldte STEM-uddannelser, der er den engelske forkortelse for fag inden for science, technology, engineering og mathematics. Ellers vil virksomhederne blive alvorligt svækket med tab af eksportordrer til følge, ligesom ambitionen om Danmark som en grøn vindernation kan afskrives som en vidtløftig illusion.

»Vi kommer til at halte efter i den internationale konkurrence,« siger Mette Fjord Sørensen, chef i DI for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, om konsekvensen af den mådeholdne uddannelse af danskere med STEM-kompetencer.

»Hvis vi vil være førende inden for den grønne omstilling, være med til at løse klimaudfordringerne, og hvis vi i det hele taget vil deltage i den teknologiske udvikling og i den digitale omstilling, har vi brug for langt flere med kvalifikationer inden for disse fag. Ellers bliver vi overhalet indenom,« tilføjer hun.

At Danmark har et uddannelsesmæssigt efterslæb på om­råderne inden for teknik, it og naturvidenskab, fremgår af internationale opgørelser fra såvel OECD som EU. Ifølge Eurostat udgør andelen af færdiguddannede inden for STEM-fagene på de videregående uddannelser 26 procent i gennemsnit i EU-landene. Herhjemme er andelen blot 21 procent, hvad der er markant lavere end i nabolandene.

»Tyskland, Sverige, Finland drøner derudad, og Norge har også overhalet os. Men i Danmark står vi billedligt talt ved startlinjen og fedter med snørebåndene,« siger Mette Fjord Sørensen.

Læs også om, at flere forældre betaler for privat lektiehjælp til deres børn. Effekten er tvivlsom: »Et skridt foran«

Skal man tro fremskrivninger, står det danske samfund med en betragtelig udfordring.

Ifølge en prognose, udarbejdet af Ingeniørforeningen IDA for Engineer the Future, en teknologisk alliance af uddannelsessteder, organisationer og virksomheder, vil der i løbet af kort tid opstå en massiv knaphed på højtuddannet teknologisk arbejdskraft: I 2025 vil der mangle 10.000 kandidater inden for teknologi, naturvidenskab og it. Heraf vil der mangle 6.500 civil- og diplomingeniører og 3.500 naturvidenskabelige kandidater.

Det utilstrækkelige udbud af arbejdskraft kan forventes at få en kolossal afsmittende effekt. Typisk skaber en nyansat ingeniør i et privat firma nemlig job til andre faggrupper. Så er der ikke ingeniører at hyre, vil det ramme beskæftigelsen bredt.

Som Anders Bjarklev, rektor på DTU og talsmand for Danske Universiteter, forklarer:

»Ansætter du den rigtige ingeniør i en virksomhed, får du fem maskinarbejdere med i købet hen ad vejen og måske endda flere. Så hvis vi mangler 10.000 ingeniører eller tilsvarende kandidater, mister vi samtidig 50.000 andre gode job. Landets størrelse taget i betragtning er det knageme alvorligt.«

Tidligere har også Erhvervsministeriet udsendt en ilde­varslende fremskrivning: Selv om der kan forventes at ske en vis stigning i antallet af danskere med it-kompetencer, skønnes der at mangle omkring 19.000 it-specialister i 2030.

Det er nu ikke alene fremtiden, der tegner dyster. Allerede i dag har virksomhederne store kvaler med at finde med­arbejdere med en STEM-uddannelse.

En undersøgelse foretaget af DI blandt industrivirksomhederne afdækker, at manglen på kvalificerede medarbejdere er den største barriere for firmaernes udviklingsmuligheder her og nu. 27 procent af virksomhederne beretter, at den utilstrækkelige adgang til at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer er deres største forhindring for at ekspandere i år.

Endnu værre står det til for it- og televirksomhederne. Her er markedet for nye medarbejdere med gode it-kompetencer omtrent støvsuget. Ifølge en undersøgelse fra organisationen IT-Branchen mangler der allerede over 3.000 it-folk. Syv ud af ti virksomheder oplever knapheden som den største hæmsko for vækst i branchen, og tre ud af ti virksomheder har i løbet af det seneste år ligefrem måttet sige nej til ordrer, fordi de ikke kunne finde arbejdskraft med de nødvendige it-kvalifikationer.

Ifølge Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, er situationen kritisk; ikke bare for erhvervslivet, men også for væksten i det danske samfund:

»Der er simpelthen mange job, som kunne være oprettet, men som ikke bliver det, og der er mange opgaver, som slet ikke bliver effektueret, eller som går til udlandet.«

Krisebevidstheden

STEM-uddannelsernes beskedne tiltrækningskraft på de unge er for så vidt en fortælling i to akter.

Efter at finanskrisen i 2008 brat afsluttede den buldrende højkonjunktur, og arbejdsløsheden bredte sig, søgte et voksende antal unge mod de tekniske, naturvidenskabelige og digitale studier, hvor jobchancerne var gunstigere.

Men krisebevidstheden er aftaget i de seneste år, hvor det økonomiske opsving og den generelt stigende beskæftigelse tilsyneladende har medvirket til at dæmpe stigningen i optaget på fagene inden for teknik, it og naturvidenskab. De unge vælger i dag mere med hjertet, og det banker åbenbart ikke så varmt for STEM-uddannelserne.

Faktisk er optaget på studierne inden for teknik, it og naturvidenskab nærmest stagneret siden 2013.

Ifølge Styrelsen for Forskning og Uddannelse er cirka 15.400 unge gået i gang med at læse et STEM-fag på de videregående uddannelser i år. Det er ganske vist omkring 2.100 flere end i 2013. Men STEM-uddannelsernes markedsandel af det samlede optag er kun vokset ganske lidt; for seks år siden udgjorde det 21,1 procent, i år er det 23,5 procent.

Når rektor Anders Bjarklev betragter fødekæden til STEM-uddannelserne, er han heller ikke optimistisk. I gymnasiet orienterer flere unge sig i dag mod samfundsfag. Det bunder muligvis i en opfattelse af, at det er lettere at få høje karakterer i samfundsfag – og det er dermed et bedre afsæt til at kunne klare adgangskravene på de videregående uddannelser, end hvis man giver sig i kast med et fag som for eksempel fysik, der har ry for at være svært.

»Og så bliver det så op ad bakke for STEM-uddannelserne; der er ikke så mange, der kan søge ind på STEM-uddannelserne senere. Det er en helt åbenlys problemstilling,« siger Anders Bjarklev.

Det humanitære argument

Bemærkelsesværdigt er det også, at især kvinder fravælger fag inden for teknik, it og naturvidenskab. Selv om to ud af tre studerende på de øvrige videregående uddannelser er kvinder, er de en minoritet på STEM-fagene. Her er blot hver tredje studerende kvinde, og den skævhed i kønssammensætningen har været omtrent uændret i snart mange år. Populært sagt er det fortsat sådan, at mænd drages af maskiner, mens kvinder hellere vil arbejde med mennesker.

Som Mette Fjord Sørensen fra DI siger:

»Det er skræmmende, at uddannelsesvalget ikke har ændret sig de seneste ti år.«

At kvinderne holder sig mere tilbage for at gå i lag med STEM-fagene har muligvis også at gøre med, at Danmark er et velstående land. Skal man tro internationale undersøgelser, er kvinder i rige lande mere tilbøjelige til at vælge uddannelse efter, hvad de har lyst til. I økonomisk mere tilbagestående samfund tillader kvinder sig ikke i samme grad den luksus.

Som direktør Christian Vintergaard fra Teknologipagten, et samarbejde mellem erhvervslivet, uddannelsessektoren og flere ministerier, forklarer:

»Nogle studier viser, at i lande, hvor man har et stort økonomisk overskud, vælger de unge kvinder at uddanne sig ud fra mere lystbetonede motiver; ’hvordan kan jeg udfolde mig selv’. Hvorimod unge kvinder i lande med en svagere økonomi mere vælger ud fra jobsikkerhed og lønniveau. Og her falder STEM-uddannelserne i den sidste kategori.«

Ifølge alle aktører med interesse i at gøre STEM-fagene mere attraktive for de unge er løsningen at fortsætte med at bedrive kampagner, hvor uddannelserne inden for teknik, it og naturvidenskab sælges med humanitære argumenter. Det handler ikke om at appellere til den indre nørd. Det drejer sig heller ikke om at betone de gode karrieremuligheder med et relativt vellønnet job, der som oftest ligger for enden af studierne. Nej, de unge skal anspores til at søge mod STEM-uddannelserne, hvis de vil være med til at gøre verden til et bedre sted. Det er her, man for eksempel får teknologiske kompetencer til at sikre rent drikkevand, bekæmpe fødevaremangel i Afrika og udtænke løsninger på den globale opvarmning.

Som Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA, siger om udfordringen:

»I dag søger de unge mere et formål med deres uddannelse og arbejde, og så må vi indrette uddannelserne derefter, for ellers får vi ikke de studerende til at søge ind.«

 

Læs også om, at universiteterne udelukker alt for mange velkvalificerede unge fra uddannelser, selv om erhvervslivet har brug for kandidaterne: »Optag med måde«

Side 7