Universiteterne afviser mange tusinde unge fra at komme ind på uddannelser, hvor beskæftigelsesmulighederne er gode. De unge får nej til at komme ind på deres drømmestudie, på trods af at de har taget en gymnasial uddannelse med en fagsammensætning, der opfylder de specifikke adgangskrav til uddannelsen.

Manglen på studiepladser betyder, at der for eksempel bliver uddannet alt for få softwareudviklere, ingeniører, jurister og erhvervsøkonomer, selv om de private virksomheder har hårdt brug for den type af medarbejdere.