Han, hun og dem
Suzanne Ekelund, pensioneret biokemiker
Damhusdalen 12
2610 Rødovre
Tak til Søren Espersen, som tør sige fra over for tåbelig symbolpolitik, blandt andet fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, der skal demonstrere politisk korrekthed i form af direktiver på et uigennemtænkt grundlag.
Som cand.scient. i biokemi ved jeg, at vores arvelige materiale, vores gener, består af dna-molekyler. Disse molekyler er opdelt i såkaldte kromosomer. Mennesker fødes med 46 kromosomer i form af 23 par. Hvert par indeholder ét kromosom fra hver af vores biologiske forældre. Et enkelt par af disse 23 kromosompar afgør kønnet. Dette par kaldes kønskromosomerne. Et kønskromosom kan være et X- eller et Y-kromosom. Hovedparten af alle kvinder har to X-kromosomer, mens hovedparten af alle mænd har et X- sammen med et Y-kromosom, dvs. den videnskabelige definition er: En kvinde har to X-kromosomer. Og en mand har et X-kromosom plus et Y-kromosom
Ganske få promiller af alle mennesker fødes med en afvigende kønskromosomsammensætning af forskellige årsager. Det er ikke relevant at komme nærmere ind på disse årsager i denne sammenhæng.
Diverse hormonpåvirkninger er i fostertilstanden med til at udvikle de synlige kønskaraktertræk.
Vores gener er grundlæggende de samme hele livet bortset fra, at der kan ske mutationer i enkelte celler, som fx kan udvikle sig til kræft. Dvs. det videnskabeligt definerede medfødte køn baseret på kønskromosomerne ændres ikke, uagtet hvad man måtte føle, eller hvilke behandlinger man måtte gennemgå.
Med henhold til navne er det særdeles upassende, hvis en offentlig institution tiltaler folk med kæle- eller øgenavne. For en del år siden var jeg med til at skrive retningslinjerne for, hvordan patienter skulle registreres i laboratoriesektoren på det sygehus, hvor jeg var ansat. Vi var helt enige om, at patienter skal kaldes ved deres officielt registrerede navn og kun dette navn. Alt andet kan have potentielt fatale konsekvenser. Det betyder, at hvis Sofie hellere vil kaldes Tut, Tiger eller noget tredje, må Sofie kontakte myndigheder for at få en navneændring, så det ønskede kaldenavn bliver det officielle navn.
Rådene fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab:
Første råd: »Send gerne en mail ud til de studerende inden opstart på nyt kursus, hvori du beder dem om at give besked, hvis de bruger et andet kaldenavn end det, de officielt er indskrevet som. Derved undgår du at bruge et navn, som den studerende muligvis kan føle sig ubehagelig tilpas ved, f.eks. ved opråbning …« bør være et no-go. Den studerende må ændre sit navn, hvis han/hun/den vil kaldes noget andet end sit nuværende officielle navn.
Andet råd: »Undgå at samle/anråbe de studerende med kønnede betegnelser såsom: damer/piger eller gutter/drenge …« bør også være et no-go. Hvis en studerende føler sig som noget andet end hun- eller hankøn, bør vedkommende se i øjnene, at det er en personlig problematik, som andre ikke behøver at tage del i, og som næppe er relevant for den pågældende undervisningssituation.
Tredje råd: »Brug hellere navn end pronomen, når du skal omtale en studerende i tredje person …« er et overflødigt råd. Det er almindelig høflighed at bruge folks navn og ikke blot han eller hun, når man taler om dem i tredje person.
Alt dette sagt – alle personer har ret til at føle, at de tilhører deres videnskabeligt definerede køn, det modsatte af dette eller noget helt tredje. Det kan ingen blande sig i. De kan også få hormonbehandlinger og operationer for i højere grad at ligne det modsatte af deres videnskabeligt definerede køn.
Den massive kampagne, der angiveligt vil ændre samfundet i en mere kønsneutral retning, gør det stik modsatte. Ved hele tiden at skulle tænke på, at man ikke støder andre mennesker i deres private kønsidentitetsfølelse, bliver der et enormt fokus på køn. Dette er ikke gavnligt for ligeberettigelsen, hvor vi gerne skulle fokusere på andre som først og fremmest personer og ikke som køn.
Husk – variationen mellem mænd indbyrdes og mellem kvinder indbyrdes er langt større end den generelle forskel mellem mænd og kvinder.
Ret kurs
Lotte Fonnesbæk, rektor på Farmakonomskolen
Fakta kan stå i vejen for mange historier. Det gælder også for en del af den historie, som Anitta Johansen, der er folketingskandidat for Stram Kurs, ønsker at fortælle i den seneste udgave af Weekendavisen. Her fortæller hun blandt andet om, hvordan Farmakonomskolen i Hillerød engang indførte rene muslimske klasser, ryddede buffeten for svinekød og afskaffede julen.
Som rektor på Farmakonomskolen føler jeg mig kaldet til at bringe Anitta Johansen og Weekendavisens læsere på ret kurs. For det passer ganske enkelt ikke. Vi tilbyder vores studerende en bredt sammensat buffet, hvor svinekød indgår på samme niveau som andre typer af kød. Vi har aldrig oprettet rene muslimske klasser. Vi fejrer jul hvert eneste år, hvor vi pynter op med juletræ og lys i skolens lokaler. Og vi arrangerer endda hyggeaften for de studerende med juleklip, hvor vi serverer gløgg og æbleskiver.
Klimatale
Morten Bohr, fhv. redaktør og Cavling-vinder
Elmegade 22
2200 København N
Med sin leder »Klimatale« i seneste nummer af WA springer Martin Krasnik ud som chefideolog for dem, der gerne vil overbevises om, at fuld indsigt i klimatruslen sagtens kan forenes med en (stort set) uændret – læs; vildt oppustet – livsførelse.
Krasnikkerne, som denne gruppe fremover må kaldes, består især af velinformerede, privilegerede og smågamle mænd, der længe har kæmpet med en stadig mere anmassende følelse af at burde gøre noget ved egen livsstil og privatforbrug.
Men nu kom den så endelig, talen, man kan læse, hver gang man rammes, lige til at hænge op på køleskabsdøren – skrevet af en af landets mest beundrede journalister.
Suk, Krasnik. For fanden da.
Neandertaler
Poul Erik Hornstrup
Holger Danskes Vej 108
2000 Frederiksberg
Hvis jeg var neandertaler (hvad jeg med en lille procentdel er), ville jeg blive noget pikeret over at læse i Weekendavisen (13. sept) »De lange bens oprindelse«, at jeg var et »abemenneske«.
EU-flag
Peter W. Knaack
pens. fabrikschef, MSc.
Forleden var der BBCs årlige traditionelle promenade-koncertrække »Last Night of the Proms« på fjernsynet, og selvfølgelig så vi det. Som vanligt var det en herlig oplevelse, men denne gang var jeg specielt nysgerrig efter at se, om der stadig blev viftet med EU-flag mellem de mange andre nationalflag, man ser folk vise frem ved den lejlighed. Det blev der, og hvis nogen af EU-flagvifterne blev mobbet af »leavers«, var det i hvert fald ikke noget, der kom frem på skærmen.
Men det fik mig til at tænke på en anden ting. Da Pia Kjærsgaard i 2015 blev valgt til formand for Folketinget, var der flere kommentarer til hendes beslutning om at anbringe et stort Dannebrogsflag bag talerstolen. En af disse kommentarer kom fra radikale Morten Østergård, og hvis jeg ikke hørte forkert, var den kritisk og antydede, at et EU-flag havde været mere passende.
Jeg tyggede en tid på den bemærkning og kunne ikke rigtig acceptere den, selv om jeg da ikke er modstander af EU. Men under hele forløbet med Brexit er jeg begyndt at tænke på, om det ikke er provokerende for mange, at EU af nogle fornemmes som sat over det nationale. Vi er da også medlem af De Forenede Nationer, men FN-flaget vises kun i de enkelte lande ved særlige lejligheder, hvor det er relevant.
Af nogle kan det sikkert godt opfattes som provokerende at antyde EUs overnationale status ved at give flaget en synligt højere status end et nationalt flag. Måske ville det hele glide lettere ned, også i UK, hvis man eksempelvis i stedet for et stort EU-flag havde en lille stjernecirkel i nederste hjørne af de nationale flag for at markere et medlemskab, men ikke et overherredømme, af en union.
Klaus Lynggaard
Mikkel Plum – forfatter og underviser
Nedre Gartnergaten 1 A
5011 Bergen, Norge
Hvor er det en lykke, at Danmarks bedste (musik)skribent Klaus Lynggaard nu skriver i Weekendavisen. Der er ikke mange skribenter, der kan få mig til totalt at glemme tid og sted og bare få lyst til at synge højt og danse af glæde, men det kan Klaus. Uanset hvad og hvem han skriver om. Fordi han altid på herligste vis selv er hovedperson i det, han beskriver. Som han skriver i artiklen »Et rovdyr på amfetamin« i Weekendavisen 6. september om sit første møde med Iggy Pop: »Alle forbehold og fikse ideer fejes til side af en tsunamilignende oplevelse, som kreerer et reelt før og efter. Hvor tingene pludselig ses i et nyt lys, skarpere, renere, hårdere og mere virkelige, simpelthen. Hvor alt, man til da har regnet for sandt og godt, tages op til revurdering, fordi et aldeles nyt sammenligningsgrundlag i et glimt åbenbarer sig.« Klaus: du er vidunderlig!
Slavehandel
Benny Normind
Elmely 3, Farum
Danmark drev i 250 år – under ni konger – en omfattende slavehandel. Vi blev rige på at sælge sukker produceret af slaver, som vi importerede fra Vestafrika og solgte til sukkerproducenter på De Vestindiske Øer. Nogle af Københavns fornemmeste bygninger er opført for sukker- og slavepenge:
Moltkes Palæ (Chr. 7.s Palæ), Amalienborg.
Det Gule Palæ, Amaliegade 18.
Erichsens Palæ ved Holmens Kanal.
Marienborg, Frederiksdal.
Odd Fellow Palæet, Bredgade.
Hertil en del pakhuse på Toldboden samt en lang række af godser – især i Jylland.
For vores historiske forståelses skyld og for vores samvittighed er det absolut vigtigt, at disse prægtige bygninger bliver forsynet med en »faktaplade« – for eksempel et messingskilt. Hvis hoffet ikke vil tillade disse skilte, må de flytte. Skiltene skal op på de nævnte bygninger!
Vi og vores efterkommere skal vide, at disse huse er opført for penge tjent på slave- / sukkerhandel.
Kønnede mails
Jens Ole Christensen, sognepræst
Institutleder Mette Sandbye understreger i sin kommentar til sagen om rådgivningen mod kønnede betegnelser, at hun kun har fået kritiske mails fra »vrede mandlige afsendere«. (»Gode råd er dyre« WA #37).Hvorfor er denne kønnede oplysning vigtig?
Arveafgift
Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug
Sandbygaard
Sandbyvej 47
4171 Glumsø
Den forhøjede arveafgift, som de røde partier har varslet, vil ramme investerings- og virkelysten i dansk erhvervsliv ganske alvorligt.
Landbruget vil blive ekstra hårdt ramt, fordi erhvervet præges af en høj gennemsnitsalder og derfor flere tusind bedrifter, som står foran et ejerskifte. Langt de fleste landmænd har kun kapital ét sted: i selve produktionsapparatet, som man derfor er tvunget til at gøre indhug i ved et generationsskifte. Hvem i samfundet – der jo nyder godt af såvel fødevareproduktion som milliardstor eksport – har fordel af det?
I udlandet kan man blive enig om at lade forældrene pensionere, så bedriften overtages af næste generation, uden at det påvirker driftsøkonomien. Selv i socialdemokratiske Sverige har de ingen arveafgift. Men herhjemme går der nu tilsyneladende sport i at øge skatten på generationsskifte, så vi falder bagud i den internationale konkurrence og rammer os selv på vækst og velstand.
Sig mig: Hvor stort er et menneskes misundelsesgen, hvis man føler glæde ved at dræne et i forvejen trængt erhverv?
Togrejser
Hanne Posselt
Mylius Erichsens Allé 41
2900 Hellerup
Tak til Erik Steffensen for en god sommerserie med beretninger fra togrejser i Europa.
I artiklen »Himmelekspressen« i WA 16. august om en togrejse i Sverige er der dog kommet en markant fejltagelse med, nemlig at Snälltåget ejes og drives af SJ (Svenska Järnvägar). Snälltåget har for tiden tyske og franske ejere, og det blev netop etableret med henblik på togdrift i Sverige i det øjeblik, SJs monopol blev brudt, hvilket skete i juli 2009. Siden blev køreplanerne udvidet til Berlin og andre europæiske destinationer.
Som andre forhenværende monopoler på skinner klarer SJ sig på mange punkter endnu dårligere i markedet med de nye, private aktører. I denne sommer har jeg blandt andet høstet erfaringer med SJ i forbindelse med interrail i Sverige, og det var for eksempel et mareridt med hensyn til pladsbestilling online.
Jeg har som bilfri været togrejsende igennem hele mit liv og glæder mig over den interesse, som rejseformen har fået i lyset af klimakrisen. Men de «gamle», «nationale» togselskaber er blevet udsultede, privatiserede og delt op i mange årtier, og de vil slet ikke være i stand til (alene) at klare presset, hvis bare en procent af de flyrejsende valgte tog i stedet. Der skal radikale investeringer i togdriften til, hvis vi sammen skal spare CO₂ ad denne vej.
Muslimer
Mohamad El-Sayed, medicinstuderende
Tjørnevej St. Th.
4600 Køge
Jeg er muslim. Jeg beder fem gange om dagen. Jeg drikker ikke alkohol og spiser ikke svinekød. Jeg afholder mig fra at begå kriminalitet samt respekterer den danske lovgivning. Jeg omgås fredeligt med andre mennesker på tværs af kulturer, religioner samt etniciteter. Jeg gør mit bedste for at være en god samfundsborger. Danmark har taget godt imod min familie og har givet os muligheden for at uddanne os samt komme ud på arbejdsmarkedet. Danmark er på mange måder et dejligt land. Er man studerende, har man mulighed for at få SU. Er man arbejdsløs, kan man ansøge om A-kasse. Bliver man ude af stand til at arbejde grundet sygdom, kan man få sygedagpenge. Bliver man ude af stand til at forsøge sig selv, har man muligheden for at ansøge om kontanthjælp og uddannelseshjælp. Staten hjælper således de svage, tager sig af de syge, ældre samt nødlidende. I de seneste år har vi oplevet en stigende højreekstremisme samt stramninger i udlændingepolitikken. Blandt andet ved stiftelsen af Nye Borgerlige samt Stram Kurs. Således har der været en stigende tendens til, at adskillige politikere er blevet mere fremmedfjendske samt islamofobiske i deres ytringer. Symbolpolitik og lovforslag rettet imod visse minoritetsgrupper i befolkningen har været på dagsordenen hos den forrige regering. Dette har medført, at nogle individer er havnet i en identitetskrise i deres søgen efter anerkendelse.Man behøver ikke gå på kompromis med sin identitet for at være en god samfundsborger. Jeg kan ikke forstå folk, som kritiserer deres ophav samt begynder at give slip på deres normer og værdier i håb om at opnå anerkendelse i samfundet. Som muslimer bør vi alle være i stand til at leve i fredelig sameksistens med vores ikke-muslimske medborgere. Vi bør være forbilleder for vores børn og børnebørn samt deltage aktivt i samfundsdebatten.
Dialog og åbenhed er vejen frem i et multikulturelt og multireligiøst samfund. Lad os alle møde hinanden med gensidig respekt og tolerance samt lægge vores fordomme til side.
Dette er debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.
