Afstivet. Hvad motiverer mænd til at sende kvinder uopfordrede dick pics? Første studie på området afslører, at de fleste mænd forudser, at det vil vække begejstring – og håber på at få et nøgenbillede retur.

Pikfang

Et 2018-studie fra Statens Institut for Folkesundhed om vold og seksuelle krænkelser viser, at 27 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 år har været udsat for ikke-fysiske seksuelle krænkelser. Det kan for eksempel dreje sig om, at de har modtaget et uønsket penisbillede, eller »dick pic«, via sociale medier, enten fra fyre, de kender, eller fra ukendte mænd. Lige præcis ingen af de unge kvinder synes, at det er særlig fedt at modtage dick pics, skal man tro en Norstat-undersøgelse fra 2019 af 500 norske kvinder og mænd mellem 18 og 30 år. Undersøgelsen var bestilt af det norske NRK og åbenbarede, at 45 procent af kvinderne havde modtaget uønskede dick pics. I hvad man må sige var noget af et misforhold, rapporterede beskedne seks procent af mændene i Norstat-undersøgelsen, at de havde sendt et dick pic uopfordret. Nul procent af kvinderne syntes, at det var ophidsende at modtage de pågældende fotos.

Som man aner i begge undersøgelser, er fokus primært på de kvinder, der modtager dick pics, snarere end på de mænd, der sender dem. Det har en gruppe canadiske og amerikanske forskere nu rådet bod på, idet de har publiceret det første kvantitative studie af motivationerne og personlighedstyperne bag mænds afsendelse af uopfordrede dick pics. Studiet blev publiceret i The Journal of Sex Research i juli og bygger på en spørgeskemaundersøgelse af 1087 hvide, heteroseksuelle mænd rekrutteret fra universiteter og gennem diverse sociale medier såsom Facebook, Instagram, Reddit og Twitter.

Læs også om, at nye former for intolerance udhuler frisindet: »Det, danskerne mener, er...«

Studiet gør klart, at penistegninger på alt fra Romerrigets murværk til nutidens skolepulte demonstrerer, at mænd er ganske optaget af at skilte med penissen. Med opkomsten af moderne teknologier er det nu muligt for individuelle mænd at vise alverden deres egen penis og ikke bare en repræsentation af den. Afsendelsen af uopfordrede dick pics er efterhånden et udbredt fænomen. En YouGov-måling fra 2017 afslørede således, at over en fjerdedel af såkaldte »millennial« mænd, det vil sige mænd født mellem begyndelsen af 1980erne og midten af 1990erne, har sendt et uopfordret billede af deres penis i hvert fald én gang. Der er med andre god grund til at granske fænomenet, ikke mindst med tanke på, at stort set alle kvinder synes, at praksissen er grænseoverskridende, og opfatter den som en form for sexchikane.

Studiet af motivationen for at sende dick pics er en udløber af en bredere akademisk diskussion af fænomenet sexting, hvor indforståede parter sender erotiske sms’er og/eller fotos af sig selv til hinanden. Både mænd og kvinder gør det lige ofte, og formålet med sexting er som oftest at styrke relationen, at øge selvtilliden, at underholde og pirre. Dick pics er et særskilt fænomen, fordi dét at sende uopfordrede fotos af sine genitalier kun er noget, mænd gør. Praksissen bliver også omtalt som »fotografisk ekshibitionisme«, da de kvinder, der modtager disse uopfordrede fotos, rapporterer følelser af skam, krænkelse, objektivisering, vrede og afsky, præcis ligesom når man møder blottere i det offentlige rum. Nogle omtaler da også mændene bag de uopfordrede dick pics som »cyberblottere«.

Ifølge den canadisk-amerikanske undersøgelse er motivationen for langt de fleste dick pic-afsendere, at de håber at modtage et sexet foto retur, helst et nøgenbillede. Den næstmest almindelige begrundelse er at finde en partner, siger den canadiske psykolog Cory Pedersen fra Kwantlen Universitetet i British Columbia og hovedforfatter til studiet i et interview i magasinet VICE: »Det kan man se i mændenes svar, såsom ’det er sådan, jeg viser min interesse for en person’ eller ’det er en normal måde at flirte på’.« De fleste mænd håber ydermere, at kvinderne vil blive seksuelt ophidset af at modtage et billede af deres erigerede lem, og omkring halvdelen nærer desuden et håb om, at modtageren vil føle sig attraktiv, når hun ser, hvilken indvirkning hun har. En ulykkelig vildfarelse kan man sige, da ingen kvinder synes at sætte pris på denne uopfordrede form for »pikfang«. Et mindretal af mændene i undersøgelsen, i alt cirka 17 procent, håber dog på at udløse præcis de reaktioner, som kvinder ofte beskriver, nemlig chok, frygt og afsky.

Læs også Jesper Vinds reportage om Freie Körper Kultur fra en nudistcampingplads ved Østersøen: »Den nøgne frihed«

Undersøgelsen går også tæt på, hvilke personlighedstyper der ofte står bag de uopfordrede dick pics. Generelt scorer de mænd, der sender dick pics, højt på narcissismeskalaen: »Narcissistiske mænd vil sandsynligvis overvurdere, i hvilken grad kvinder har lyst til at se uopfordrede billeder af mændenes genitalier. [...] Narcissistiske mænd søger også at blive beundret og få positive tilbagemeldinger og håber måske på at få afstivet deres selvtillid ved hjælp af dick pics,« som der står i artiklen.

Det mest overraskende ved undersøgelsen er, at de fleste dick pic-afsendere ikke har ondt i sinde, men snarere har misforstået, hvordan de bedst kommer i kontakt med kvinder. De lider af den vrangforestilling, at billederne vil vække positive følelser hos modtageren. »Det er helt modsat den populære opfattelse af, at mænd sender billederne for at chokere,« som Cory Pedersen slår fast. Når det er sagt, kan man ikke generalisere ud fra resultaterne af undersøgelsen, der trods alt kun omfatter 1000 mænds egenrapportering af deres motivation. Artiklen fremhæver desuden, at selvom mændene generelt ikke bevidst sender dick pics ud fra fjendske eller sexistiske motiver, så bidrager adfærden alligevel til, at mange kvinder opfatter sociale medier som et potentielt fjendtligt og sexistisk sted.

I’ll Show You Mine so You’ll Show Me Yours: Motivations and Personality Variables in Photographic Exhibitionism i The Journal of Sex Research. Juli, 2019.

 

Læs også sommerserien om skilsmisse:

Susanne Kragerup: »Så længe forelskelsen bærer«

Peter Tudvad: »Det skal ikke være for let«

Katrine Wiedemann: »Den splittede fortælling«

Christian Groes: »Den forheksede antropolog«