Den splittede fortælling

Jeg kan ikke bortforklare eller tilgive mig selv for, at jeg satte mig selv i en situation, hvor jeg kun havde mine børn halvdelen af tiden. Så snart man begynder at fortælle folk om den del af skilsmissen, spørger de, om man fortryder. Og det er vel egentlig så enkelt, at det var en stor og alvorlig fejl, at jeg ikke formåede at blive der længere. Tabet af tiden med mine børn har været en for stor pris for hvad end, jeg søgte.«

Egentlig så enkelt, men selvfølgelig ikke. For teaterinstruktør og forfatter Katrine Wiedemann blev ikke længere i sit ægteskab end de ti år, hun følte, hun kunne. Det gjorde hendes mand heller ikke, og dermed blev de endnu et par i skilmissestatistikken. Selvfølgelig med deres egen særlige historie om, hvorfor lige præcis de to ikke kunne få det til at fungere, men måske i højere grad – ifølge Wiedemann – et eksempel på, at hendes generation står i et vadested mellem nye og gamle kønsroller, mellem karrierepres og familiedrømme, uden manual og derfor ofte dømt til at bryde op.