PALO ALTO – Efter eget udsagn har de danske diplomater i Silicon Valley skiftet garderobe i løbet af deres første år på posten, men de lokale kigger nu stadig en ekstra gang, da de tre velklædte herrer sætter sig ved et bord uden for en Starbucks-café på California Avenue. I et landskab af hættetrøjer og highfives skiller kongerigets gesandter sig ud.
Da Casper Klynge som Danmarks nyudnævnte tech-ambassadør sidste år besøgte Googles hovedkvarter for første gang, blev der taget et foto af ham i jakkesæt og slips ved siden af værten fra Google, der var klædt i shorts, sandaler og forvasket T-shirt. En stilforvirring, der kunne ses som et varsel om større og mere alvorlige barrierer i forholdet. I diplomatiet er den slags californisk uhøjtidelighed omtrent lige så eksotisk, som den gamle verdens våbenskjolde og akkreditiver er det i Silicon Valley, en anti-autoritær højborg, hvor verdens største og mest magtfulde tech-virksomheder længe kunne dukke sig for myndigheders nysgerrige blikke bag bjergene øst for San Francisco. Altså indtil danskerne dukkede op for et år siden.
»Det var jo et eksperiment,« siger Casper Klynge, der ankommer fra et møde hos Twitter i jeans, blanke sko og jakke minus slips. Senere på dagen venter et møde hos Facebook.
»Altså kunne man overhovedet have en dialog med tech-industrien? Var de overhovedet interesserede i at tale med os?«
Da Klynge sidste år blev udnævnt til verdens første tech-ambassadør, var der flere, som tvivlede. De seneste bølger af fake news, valgmanipulation og andre fortrædeligheder på internettet har fået mange til at anråbe tech-giganterne i Silicon Valley, men man kan let få indtryk af, at de ikke rigtigt lytter. Virksomheder som Google, Facebook og Amazon mener ikke nødvendigvis, at de har det ansvar, vi tilskriver dem. Ville de virkelig åbne døren for en europæisk lilleputstat, der ringer på for at tale et alvorsord om datasikkerhed og cyberkriminalitet?
Det er en mere afmålt ambassadør, Weekendavisen tilbringer eftermiddagen med, end den 44-årige diplomat, der kom hertil direkte fra en post som ambassadør i Indonesien for et år siden. Jo, siger Klynge, i dag har ambassaden kontakt til alle de vigtigste spillere, men nogle steder har det været særdeles svært at få hul igennem til hjørnekontorerne. Og noget af det, han har set derinde, er bekymrende.
»Jeg er helt klart blevet mere realistisk i løbet af det år, der er gået,« siger han. »Vi er blevet klar over, at vi er nødt til at skrue bissen på over for nogle af de her virksomheder, når det gælder de svære emner. Der er sket så meget i løbet af det seneste år, at vi godt kan forvente, at de tager et medansvar og ikke bare sætter sig over i et hjørne med korslagte arme. Hvis vi ikke gør noget, er det jo med til at udhule skatteindtægterne i et land som Danmark.«
Velkommen til Kina
Det har ganske rigtigt været et begivenhedsrigt år i Silicon Valley, hvor flere af de største virksomheder har været ramt af skandaler. Facebook af op til flere, mest spektakulært sagen om Cambridge Analytica, der påvirkede det amerikanske præsidentvalg ved at lænse 87 millioner Facebook-profiler for oplysninger, herunder 41.000 danske. Google løj, først om deres planer om at bygge en søgemaskine til det kinesiske marked, godkendt af censurmyndighederne, derefter om deres tætte samarbejde med det amerikanske militær. Sidstnævnte har fået flere Google-ansatte til at sige op i protest.
I det forgangne år har de fleste politikere og myndigheder også fået øje på problemerne i Silicon Valley. Mark Zuckerberg sad i høringer i EU-parlamentet og USAs kongres. Margrethe Vestager delte milliardbøder ud.
»Det er klart, at det i dag er lettere for os at forklare, hvorfor der er behov for en tech-ambassadør, end det var for 12 måneder siden,« siger Casper Klynge.
»Det er også blevet lettere at forklare virksomhederne, hvorfor det er i deres interesse at tale med myndighederne. Nogle forestiller sig, at de helst vil være i fred, men det er altså ikke mit indtryk. De kan være tunge at danse med, men flere af dem har også anerkendt, at de nødig vil sidde alene med de svære spørgsmål om demokrati og mennesker og institutioner. Hvordan definerer man, hvad der er ægte eller falske nyheder? Hvordan skruer man en platform sammen, så man overholder ytringsfriheden, men samtidig ikke lægger stemme til en masse had eller opfordrer til terrorisme? Når det handler om den slags spørgsmål, så er der mange, der gerne vil have en dialog med os. Fordi danskerne generelt er optimister, når det gælder teknologi og fremtiden, så kan en diskussion med os også være en slags stedfortræderdiskussion for den, som virksomhederne har med resten af verden.«
Nøjagtig med hvem og hvordan diskussionen foregår, vil ambassadøren ikke sige meget om. Fra andre kilder i Silicon Valley lyder det, at Google og Facebook, de to måske vigtigste spillere, har været særdeles svære at få i tale. Google henviste til deres salgskontor i København, når ambassaden henvendte sig, mens Facebook spiste danskerne af med lavniveau-møder af typen, der ender i gavebutikken med en opfordring om at købe T-shirts med hjem. Casper Klynge er en af de mest aktive danske diplomater på Twitter, men har endnu til gode at lægge fotos op i selskab med Mark Zuckerberg eller en direktør fra en af de store amerikanske tech-virksomheder.
Kina er en anden historie. Her har tech-ambassaden også et kontor, ligesom man planlægger at udvide med ét i Nairobi, Kenya. I selskab med statsminister Lars Løkke Rasmussen har Casper Klynge blandt andet mødt Jack Ma, stifteren af tech-giganten Alibaba, der af nogle betegnes som Kinas mest magtfulde mand efter præsident Xi Jinping. De kinesiske tech-giganter har en mere løsagtig omgang med ytringsfrihed og borgerrettigheder, men har respekt for ambassadørtitler og har været nemmere at få i tale end amerikanerne.
»Jeg kan jo ikke referere fra de enkelte samtaler herovre, men det er rigtigt, at nogle af dem ikke lige har kørt, som de burde,« siger Klynge. »Det har taget tid at få dørene sparket ind i nogle af de amerikanske hovedkvarterer, og især de nyere og mere datadrevne virksomheder har været skeptiske, mens det er gået hurtigere med nogle af de ældre virksomheder, der før har deltaget i diskussioner, der minder om dem, vi ser nu.«
En virksomhed er »datadreven«, når den som Facebook og Google tjener penge på at sælge oplysninger om brugerne videre til blandt andre annoncører. Klynge forstår deres skepsis, men mener, at virkeligheden burde have indhentet dem.
»Jeg hører ikke til dem, der tror, at det er ondskabsfulde mennesker, som har fundet vej til direktionsgangene i de store teknologivirksomheder,« siger han. »Tværtimod er det søde og rare mennesker, som har gode hensigter, men nogle af dem er blevet fanget i deres egne teknologier, i den ekstreme størrelse, som deres virksomheder har fået, og den indflydelse, der er fulgt med. Nogle steder har de haft nærmest eksistentielle diskussioner om, hvordan pokker de skal varetage det store ansvar, der pludselig ligger på deres skuldre. Men man skal heller ikke undervurdere, at der er brug for en mental transformation i nogle af de her hovedkvarterer. Når en virksomhed har været gennem så store skandaler, som nogle af dem har været, så ville de fleste nok forvente, at det ville føre til en mental rekalibrering i ledelsen. Det er slående, hvor forsinket erkendelsen har været nogle steder, og jeg tror ikke, den er slået fuldt igennem endnu. Derfor er der også brug for tech-ambassader, som kan stille virksomhederne til ansvar – og vi har også brug for at få flere rundt om bordet, hvis vi for alvor skal have omvendt den sidste hårde kerne af virksomheder, som har svært ved at tage ansvaret på sig.«
Digital Genève-konvention
Noget tyder på, at flere er på vej til bordet. Tyskland har netop udpeget en udsending for »digital transformation« i Silicon Valley, det nærmeste, Casper Klynge kommer på en kollega. Nye love skal tøjle tech-giganterne: EU-Kommissionen vil indføre en digital skat, Microsoft en »digital Genève-konvention«. Selv Californiens myndigheder er flyttet ind i den digitale verden og har vedtaget en lov for beskyttelse af privatlivet. Teknologi og Silicon Valley er blevet en politisk kamplads.
Casper Klynge betragter da også sit arbejde som diplomati i dets mest oprindelige form:
»Hvis man ser på, hvor man traditionelt placerede diplomater, så var det jo typisk i konfliktområder. Og et konfliktområde i dag, eller i hvert fald et epicenter for forandring, er netop i forholdet mellem lande og teknologi. De her platforme respekterer ikke landegrænser, de udfordrer vores måde at organisere os på, de udfordrer EU og FN. Når du går rundt her i Palo Alto, så vil du se selvkørende biler overalt, og hvis du går ned ad gaden, så falder du måske over en robot, der er ved at levere mad. Man kommer tæt på de store emner, kunstig intelligens, automatisering, og hvordan det kommer til at påvirke arbejdsmarkedet. For et lille land og en åben økonomi som Danmark, der er afhængig af international handel, så er det vigtigt at have fingeren på pulsen.«
Da Klynge tiltrådte, skrev Silicon Valleys hoforgan, magasinet Wired, en artikel med en overskrift om, at han var ude for at »make nice« med teknologibranchen, altså indynde sig. Tidligere havde Udenrigsministeriets handelskontor i Silicon Valley, som tech-ambassaden er flyttet ind i, skaffet en stribe milliardinvesteringer fra Apple, Facebook og Google, der ville bygge datacentre på dansk jord. Klynges ankomst virkede mere som såkaldt »økonomisk diplomati«, der i de seneste år er blevet prioriteret frem for det traditionelle politiske arbejde.
»I starten var kritikken, at det her udelukkende handlede om at tiltrække investeringer eller hjælpe danske virksomheder ud over rampen,« siger Klynge. »Og det er jo en del af opgaven for alle danske diplomater; selvfølgelig skal vi hjælpe med eksportmuligheder og investeringsmuligheder, men det er ikke kernen i det her. Den politiske del er det centrale.«
Weekendavisen venter på bagsædet af ambassadørens Volvo, da mødet med Facebook er overstået. Det finder sted i et nyt kompleks over for det berømte skilt med like-ikonet, hånden med strittende tommelfinger. Mellem bygningerne suser unge mænd i afslappet tøj rundt på elektriske løbehjul og cykler i den særlige Facebook-blå. Der lader til at skyde nye hovedkvarterer op af jorden overalt i dalen. Pengene bliver ved med at strømme hertil. Det er en ny guldfeber, der har ramt stedet, med data i stedet for ædelt metal, og ingen ved, hvordan man skal regulere den. Vender man ryggen til Facebooks travle nybyggeri, ser man ud over en åben prærie og de nøgne bjerge bagved.
»Det handler om værdier,« siger Casper Klynge, da han har sat sig på bagsædet. »Vi har på den ene side Det Vilde Vesten, som vi sidder midt i, hvor alt kan lade sig gøre, og hvor det især handler om at skabe vækst og skalere virksomhederne. På den anden side har vi Østen, hvor der er nogle friere tøjler og nemmere adgang til borgernes data. Og så kan man ikke lade være med at tænke, at Europa måske repræsenterer en tredje vej for ansvarlighed på teknologifronten. En vej, hvor man forsvarer individuelle rettigheder og menneskerettigheder og sørger for, at teknologien ikke kommer til at underminere nogle af de værdier, vi har kæmpet for så længe.«
Er vores høje forventninger til teknologien blevet mødt? Ikke rigtigt. Læs »Fejl 40« fra Weekendavisen #32, fredag 10. august.
Læs også Markus Bernsens reportage fra Techfestival i København: »Nye spøgelser i maskinen« fra Weekendavisen #37, fredag 14. september.
