Tilstandsrapport. Canada som associeret medlem af EU, forslag om et europæisk sikkerhedsråd og ingen sociale medier til børn under 13 år. Det var hovedpunkterne i von der Leyens dystopiske, men også handlekraftige opsang til unionen.
Venner søges i en fjendtlig verden
»Det var de bedste tider, det var de værste tider.«
Med dette Charles Dickens-citat fra En fortælling om to byer (1859) indledte EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen sin årlige tale om Den Europæiske Unions tilstand. Og denne dualisme gik igennem hele talen, der var dystopisk nok til at mane europæerne til at søge ly bag EUs beskyttende skørter, men også så tilpas handlekraftig og optimistisk, at det ikke gav nogen grund til at give op på forhånd.
Del:



