Hybridkrig. EU-lande svarer igen på en ny bølge af gråzonehændelser, som de beskylder Rusland for at stå bag.
Kig op
Et angreb med »militært udstyr udført af russiske agenter på europæisk jord«, et udtryk for et mere »dumdristigt« Rusland og »statssponsoreret terror«. Det skortede ikke på hård retorik, da europæiske ledere onsdag reagerede på, at de tyske myndigheder har udpeget Rusland som bagmand i et fejlslagent droneangreb i lufthavnen Leipzig/Halle 4. august.
Som modsvar har tyskerne lukket det russiske kulturhus i Berlin og konsulatet i Bonn. Og EUs udenrigsministre diskuterer mulighederne for en ny sanktionspakke. Det vil i givet fald være nummer 22 siden 2022.
Del:


