Tohjulet tyranni

»De, der udråbte Danmark til verdens lykkeligste nation, har aldrig cyklet i København i morgenmyldretiden.«

Det var Emmanuel Macron, der ymtede disse ord i 2017 efter en cykeltur med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Og den franske præsident har ret: Danskere på cykel er som utæmmede køtere: bidske, utryghedsskabende og ofte decideret farlige for omgivelserne.

Vejdirektoratet har netop udgivet sin rapport Trafikulykker for året 2023, og af rapporten fremgår det, at 148 fodgængere blev dræbt eller kom alvorligt til skade ved sammenstød med cyklister i perioden 2019-2023 – dødstallet er ikke nærmere specificeret, men til gengæld nævnes det, at særligt børn og ældre er blandt ofrene.

Tallet lyder måske ikke voldsomt, men man bør huske på, at der udelukkende er tale om tilfælde, hvor politiet er tilkaldt. Og som Vejdirektoratet medgiver telefonisk, »må mørketallene være betydeligt højere«. For man ringer jo ikke efter ordensmagten, når man bare får skrammer eller blå mærker.

København er en cykelby. Det holder vi af at prale med – også i udlandet.

Cykelstier udvides, og der opføres særlige cykelbroer, sikre tværgående ruter (Den Grønne Sti) og sågar cykelmotorveje. For det er sundt at cykle. Det er dog mindst lige så sundt at gå, men det er, som om fodgængerne fuldstændig er blevet overset i den kommunalpolitiske pedalforblændelse.

Men fodgængere er endnu blødere trafikanter end cyklister, og mange steder i København er blevet de rene dødsfælder for fodgængere, der springer for livet, når cyklisterne suser over for rødt eller hverken ænser hajtænder eller fodgængerovergange. Eller når de pisker op og ned ad gågaderne, hvor de ikke holder sig tilbage for at bimle med klokken eller ligefrem råbe ad folk til fods. Synderne er dog ikke landevejenes udskældte lycramænd på letvægtscarbonstel, men almindelige byboere, der høvler af sted med podcasts og musik i ørerne og mobiltelefonen eller en takeawaylatte i hånden – og i weekenderne er der ovenikøbet ofte alkohol i blodet.

Det er alment kendt, at antallet af bilulykker daler på vejene, når man sætter hastigheden ned, snævrer vejene ind eller laver bump. Men ingen synes at overveje, hvad det betyder for sikkerheden, at man på cykelstierne gør lige det omvendte: De bliver gjort bredere og bredere, mens de fyldes op med elcykler, der både accelererer og kører meget hurtigere end almindelige pedaldrevne tohjulede. En normal cyklist kører cirka 15 kilometer i timen, en elcykel 25 kilometer i timen. Men det er let at køre hurtigere, og nogle mærker reklamerer med ulovlige hastigheder på op til 45 kilometer i timen.

Den øgede fart gør cykeltrafikken farlig for fodgængerne, der i forvejen blot synes at blive betragtet som irriterende forhindringer.

København har nu i årevis været forhippet på at få bilerne ud af byerne, men det er et skidt bytte at få lovløse cyklister i stedet. Man kan dog kun ændre cyklisternes holdning, hvis man slår hårdt ned på vanvidscyklister og hensynsløs kørsel. Skru op for bøderne, og lad politiet konfiskere jernhesten på stedet.

For vi er jo faktisk alle fodgængere – det har vi bare glemt.