Afrika. Laboratorier vender op og ned på verdensmarkedet for diamanter. Det har konsekvenser for lande som Botswana, der har bygget hele samfundet op på udvindingen af naturlige ædelsten.
Syntetisk for evigt
GABORONE – Diamanter har varet evigt, siden en ung medarbejder i et amerikansk reklamefirma i 1947 fandt på et romantisk slogan til den globale minegigant De Beers. En vis James Bond tog det til sig knap 10 år senere i Ian Flemings romantitel: Diamonds Are Forever.
Men de evige ædelsten undergår i disse år radikale forandringer. Fra at blive udvundet som naturlige sten af undergrunden er mere og mere diamantproduktion de seneste seks-syv år flyttet ind i laboratorier, hvor der fremstilles syntetiske diamanter, som er langt billigere end de naturlige og ikke mindst: De ligner ægte diamanter så godt, at det blotte øje ikke kan se forskel.
Del:


