DET udløser altid mild overbærenhed, når danske medier skriver om endnu et tiltag fra Dansk Sprognævn. I denne uge søsatte nævnet en kampagne, hvor danskere kan indberette, hvilke engelske låneord der irriterer dem. I 2027 lover nævnet at erstatte ordene med udtryk på dansk. Det er en formidabel opgave. Eksempelvis ligger ordet cringe ligefor, og er man over 30, vil det føles cringe at bruge det. Ordet kan oversættes til det gode danske ord akavet, men det er ikke svært at forstå, hvorfor det virker som en blegere erstatning. Cringe har den fordel, at man kan føle betydningen helt nede i sine tæer.

DANSKE ord kommer derfor ofte til kort. Det kan også gælde udtryk. Her på redaktionen har vi eksempelvis i årevis med stigende frustration søgt efter en oversættelse af begrebet cancel culture. Det bedste, vi har fundet på, er kancelleringskultur. Det lyder så klodset, at vi som regel bare har opgivet og brugt det amerikanske udtryk. Det føles altid som et nederlag. Derfor virker nævnets sympatiske forsøg på at skærme sproget mod den amerikanske invasion som at sætte et stykke plaster på et digebrud. Alle vil gerne hjælpe den elskelige morfar, der sidder forvirret ved middagsbordet, mens hans børnebørn fører en samtale, han ikke forstår. Men vi ved også, at han lige så godt kan gå ud i køkkenet og vaske op.