Der skrives historie i Syrien. De kurdiskledede Syrian Democratic Forces (SDF) er blevet opløst og indlemmet i den nationale syriske hær. Dermed slutter kurdernes godt 13 år lange eksperiment med selvstyre i det nordøstlige Syrien, som voksede frem under borgerkrigen efter opstanden mod Assad i 2011.

Den kurdiske leder Mazloum Abdi meddelte 25. august beslutningen efter forhandlinger med præsident Ahmad al-Sharaa. Det var kulminationen på en proces, der blev indledt i januar, da syriske regeringsstyrker erobrede Raqqa og Deir ez-Zor under en lynoffensiv mod de kurdiskledede SDF-styrker. USA, kurdernes allierede siden krigen mod Islamisk Stat, greb ikke ind. 

Den kurdiske leder Mazloum Abdi meddelte i slutningen af august, at de kurdiskledede Syrian Democratic Forces indlemmet i den nationale syriske hær. Foto: Bakr Alkasem

For Tyrkiet, som støtter regeringen i Damaskus, er det også en stor sejr. Ankara er tidligere lykkedes med at overtale de tyrkiske kurdere i PKK til at nedlægge våbnene og opløse sig selv, og nu følger så aftalen med Syriens kurdere om at opgive kampen for selvstændighed.

Den syriske centralregering overtager nu grænseposter, oliefelter og institutioner, mens kurdiske sikkerhedsstyrker indlemmes under statslig kommando og kan glæde sig til statsborgerskab, sprogrettigheder og politisk repræsentation. Wasa