For nylig kom det frem, at Europa står forholdsvis alene i sit kritiske syn på Donald Trump. For i en række andre lande ser befolkningerne meget mere positivt på hans genvalg og den rolle, som han forventes at spille på verdensscenen.

Det fremgår af en omfattende meningsmåling fra tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) i samarbejde med den danske tænketank Europa. Ifølge målingen er der forholdsvis stor opbakning til Trump i så forskellige lande som Indien, Saudi-Arabien, Kina, Brasilien og sågar Ukraine.