JENIN – Faren græder af glæde, moren priser Allah. 

Aldrig havde de troet, at de skulle se deres Sameer igen, siger de. Familie, venner og naboer sidder i en hesteskoformation i stuen. Guirlander af palæstinensiske flag hænger under loftet, og et teenageportræt af den hjemvendte søn står som en pokal på bordet. Dengang, da billedet blev taget, gik hans sorte puddelkrøller ned over de buskede øjenbryn.