Techmilliardæren Elon Musk, der har profileret sig som en førende modstander af øget migration fra fattige til rige lande, vender nu også blikket mod Japan, hvor der i den seneste tid har været protester mod indvandring.

»Good,« lød det i en kommentar på de sociale medier fra den sydafrikanskfødte entreprenør til en video af en gadedemonstration angiveligt fra den japanske millionby Osaka mod illegal immigration. Blandt bannerne, som blev vist i videoen, var et med påskriften »Gør ikke Japan til Afrika«.

Det højrenationalistiske, indvandrerkritiske parti, Sanseito, gik fra 2 til 15 sæder ved valg til overhuset i sidste måned. Her ses partiets leder Sohei Kamiya. Foto: Kim Kyung-Hoon.
Det højrenationalistiske, indvandrerkritiske parti, Sanseito, gik fra 2 til 15 sæder ved valg til overhuset i sidste måned. Her ses partiets leder Sohei Kamiya. Foto: Kim Kyung-Hoon.

Antallet af udlændinge i Japan er begrænset til omkring tre procent af den samlede befolkning, trods voksende pres på arbejdsmarkedet, fordi der ikke bliver født nok nye japanere.

Alligevel er modstanden mod øget immigration voldsom i brede dele af befolkningen, der værdsætter den homogenitet, der traditionelt har præget det japanske samfund. Partiet Sanseito, der har modstand mod indvandring som et af sine primære mål, vandt 15 sæder ved valg til overhuset i sidste måned, op fra to sæder før valget.

Musk har i sommerens løb været i vælten med planer om at opstarte et nyt parti, der skulle gøre op med det amerikanske topartisystem, men ifølge rapporter har han tilsyneladende droppet projektet igen.

harms

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen i indbakken. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.