Ukrainekrig. Europa er sat på bænken, mens USA og Rusland forhandler i Saudi-Arabien. Det har fremkaldt stor vrede i de europæiske hovedstæder. Fører det også til europæisk handling?

Oprør fra børnebordet

Det har i de vestlige hovedstæder længe stået klart, at Ukraine ikke er i stand til at vinde krigen militært, og at en våbenhvileaftale med fastfrysning af midlertidige grænser, nogenlunde hvor frontlinjen går, er det maksimalt opnåelige resultat for ukrainerne, som situationen er nu. Det har også længe været en kendsgerning, at Ukraine ikke i overskuelig fremtid får opfyldt sit ønske om at blive medlem af NATO. Såvel Joe Biden som Tysklands kansler Scholz var klart imod ukrainsk medlemskab.

På den baggrund kan det fremstå hult, når europæiske regeringer nu kritiserer Trump-regeringen for på forhånd at smide to store lunser til Putin forud for de nu igangsatte drøftelser mellem USA og Rusland om et stop for krigen i Ukraine. 

olny
(f. 1956) er journalist og tidligere udlandsredaktør. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 1980. Har tidligere arbejdet på Aalborg Stiftstidende, Ritzaus Bureau og Information. Har som journalist blandt andet dækket Sydafrikas befrielse fra apartheid, Jerntæppets fald, Sovjetunionens sammenbrud og borgerkrigene i Jugoslavien. Var Weekendavisens korrespondent i New York i 2015-16 og dækkede her blandt andet Trumps succesrige valgkampagne.

Andre læser også