For tiden sker det ikke ofte, at USAs og Ruslands præsident er enige. Men for nylig kom de med næsten enslydende udtalelser om en særlig udvikling i det, de plejer at være mest uenige om, nemlig krigen i Ukraine.

Da Joe Biden blev spurgt, hvorfor han har besluttet at levere de kontroversielle klyngebomber til den ukrainske hær, svarede han: »Ukrainerne er ved at løbe tør for ammunition. Den ammunition, som de plejede at kalde for 155-millimetervåben.«