Satellit. Rusland nægter at forlænge aftalen, som siden sidste sommer har sikret eksport af ukrainsk korn gennem Sortehavet. Ukraine lægger op til at presse eksporten igennem uden Ruslands velsignelse.
Russisk kornspil
Præsident Vladimir Putin elsker at fremstille Rusland som offer. Senest har han demonstreret sin forkærlighed for offerrollen, da han i mandags nægtede at forlænge kornaftalen, som gennem et år har sikret eksport af ukrainsk korn gennem Sortehavet efter mægling fra Tyrkiet og FN.
Putin hæfter sig ved, at aftalen har været langt bedre for Ukraine end for Rusland, som ikke har kunnet bruge den til som planlagt at få fritaget sin statsejede landsbrugsbank for de sanktioner, der er blevet indført mod den russiske banksektor. I Ukraine peger man til gengæld på, at der slet ikke var brug for den slags aftaler, hvis ikke Rusland førte krig og blokerede for skibstrafikken.
Del: